Med fare for at få samtlige katolikker i Danmark på nakken, der hårdnakket vil kræve, at jeg bærer på denne synd resten af mit liv, så bevæger jeg mig alligevel ud i denne klumme.

Den katolsk-konservative Andrzej Duda vandt en snæver sejr med 51,2 procent af stemmerne ved Polens præsidentvalg. En mand, der er af den overbevisning, at et ægteskab er en forening mellem en mand og en kvinde. Duda vil med næb og klør forsvare kernefamilien - et barn skal have en mor og en far. Ikke to mødre, eller to fædre.

Andrzej Duda har sågar her på det seneste foreslået, at det skrives ind i den polske forfatning, at homoseksuelle ikke skal have lov til at adoptere.

I forbindelse med ovennævnte valg havde Deadline på DR2 inviteret biskop Czeslaw Kozon, overhoved for den katolske kirke i Danmark, i studiet for at kommentere på valget. Her fremhævede han, det han syntes var Dudas 'solide synspunkter på familieområdet', hvilket blandt andet kan komme til at omfatte store konsekvenser for LGBT-personers rettigheder i Polen. Alt sammen i kampen for at forsvare kernefamilien.

Overhovedet for den katolske kirke i Danmark udtrykte i samme interview, at LGBT-bevægelsens fremdrift i Vesten kan føre til stor intolerance. Han hævdede, at det i Vesten er blevet politisk ukorrekt at have en traditionel opfattelse af familieliv, ægteskab og køn.

For mig grænsede det til satire at høre en repræsentant for en af verdens mindst tolerante trossamfund tale om intolerance.

Især når jeg husker tilbage på en sag fra 2009, hvor biskoppen afviste, at abort kunne accepteres for en 9-årig brasiliansk pige, som var blevet gravid med tvillinger efter stedfarens voldtægt. Pigen og moren blev udstødt af deres kirke. 'Jeg har selvfølgelig forståelse for, at moderen vil redde sin datter fra at dø, men det er ikke nogen undskyldning for at tage et andet liv. Pigen burde have født barnet,' lød det fra Czelav Kozon, velvidende at pigen ville dø, hvis hun havde født tvillingerne.

Efter heftig kritik udtalte han så følgende: 'Jeg skal med det samme slå fast, at jeg finder sagen yderst tragisk. Den 9-årige pige og hendes mor har min sympati, og personligt fordømmer jeg ingen af dem.'

Det var virkelig storsindet af biskoppen ikke at fordømme den 9-årige pige, der var blevet voldtaget af en voksen mand, eller hendes mor, der reddede hendes liv. 

Med ovennævnte sag in mente og striben af sager om seksuelt misbrug af børn indenfor den katolske kirke, vil jeg gerne påpege over for Biskop Czeslaw Kozon, som jeg vil tage mig den frihed at kalde fundamentalist:

Det, der truer tolerancen i Vesten, er biskopper, der hænger fast i fordums tiders intolerance. I den forbindelse vil jeg bare lige minde om. at børn altid har været i langt større fare i den katolske kirke, end de nogensinde har været i LGBT-miljøerne.