Jo, det er prostitution

'Sugardating er på alle måder så hamrende økonomisk ulige,' skriver Sanne Gottlieb. Foto: Stine Tidsvilde
'Sugardating er på alle måder så hamrende økonomisk ulige,' skriver Sanne Gottlieb. Foto: Stine Tidsvilde

Sanne Gottlieb, forfatter og journalist

Hvis du gav mig lidt lommepenge eller købte en dyr taske til gengæld for, at jeg havde mine hænder på dit lem, ville du så tænke, at jeg var prostitueret? Eller er en ’rigtig’ prostitueret, en kvinde, der arbejder på en massageklinik?

I nogle unge kvinders verden er en luder én, der sælger sin krop på et bordel. Det er som regel også de kvinder, der ikke kan se problemet i at køre lidt sugardating til at finansiere materielle goder. Og i nogle mænds verden er det aldrig faldet dem ind, at ligeså snart der er tale om en byttehandel med sex, om det så er en taske eller en pels eller 500 kroner – ja, så har du altså dyppet snablen i en prostitueret.

De tre største sugardating–sites i Danmark melder om 10.000 faste medlemmer. Jeg har aldrig været inde på nogen af dem, så jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvem der er flest af. Kvinder, der søger en sugardaddy eller mænd, der gerne vil forkæle en lille studine.

Men det er prostitution. Også selvom man forsøger at kalde det noget andet.

Jeg er ikke imod prostitution på et bordel, for det er på en måde meget mere reelt. Svesken på disken. Du får fisse – kvinden får penge, som hun afleverer halvdelen af til skattefar.

Men sugardating er på alle måder så hamrende økonomisk ulige. Det er den fattige, som er i lommen på den mindre fattige. Men det værste er, at de her unge kvinder bilder sig selv ind, at det ikke er prostitution. Og den ældre mand kan se sig selv i spejlet, for han er jo ude med en ’sød, ung pige,’ og behøver ikke luske rundt i en skummel baggård med huen trukket langt ned i panden, så ingen genkender ham.

Straffeloven siger, at ingen må tjene penge på andres seksuelle ydelser. Det burde være ret nemt at forstå. Og hvis man ejer en hjemmeside, der formidler sex som en handelsvare, så er man medvirkende til rufferi.

Det er godt, at politikerne er ved at få øjnene op for den her gråzone. Luk det lort.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
63 kommentarer
Vis kommentarer

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.