Så, kære mand ...

'Så kommer vi til påstanden om, 'hvor let det er for kvinder at komme på krisecenter.'
NEJ - der ikke en fribillet til et ophold for alle kvinder, der henvender sig,' skriver Sanne Gottlieb. Foto: Olivia Loftlund
'Så kommer vi til påstanden om, 'hvor let det er for kvinder at komme på krisecenter.' NEJ - der ikke en fribillet til et ophold for alle kvinder, der henvender sig,' skriver Sanne Gottlieb. Foto: Olivia Loftlund

Sanne Gottlieb, forfatter og journalist

Geeti Amiri har skrevet, at 12 kvinder slås ihjel om året af deres partner.

Hun var gavmild. Og derfor går denne klumme ud til de mænd, der efterfølgende i tråden fik drejet fokus hen på andelen af mænd, der slås ihjel om året, eller mener at det er en 'bestemt type kvinde', der ender i voldelige forhold.

JA, mænd dør oftere - i slagsmål med andre mænd.

74 procent af de, der dræbes af deres samlever, er kvinder. Det er iskolde tal, hvis man læser Justitsministeriets nye rapport om typer af vold i Danmark. Og hvis vi blot tager udgangspunkt i drab af mænd og kvinder generelt - er 95 procent dræbte kvinder slået ihjel af en mand. 83 procent af mændene er ligeledes slået ihjel af en mand.

Man skal jo være talblind for ikke at kunne se forskellen her.

Så kommer vi til påstanden om, 'hvor let det er for kvinder at komme på krisecenter'.

NEJ - der ikke en fribillet til et ophold for alle kvinder, der henvender sig. Det betyder ikke, at de ikke får bank derhjemme, men at der kun er et vist antal pladser. Og så er der alle de kvinder, der ikke henvender sig, men som lider i skam og stilhed, mens de forsøger at holde sammen på det hele, i en nedbrudt tilstand.

Hvorfor skrider hun ikke bare? Hun kan nok godt lide det? Nej - INGEN kvinder (eller mænd i et voldeligt forhold) bryder sig om at få tæsk. Men som menneske skal der ikke meget til at nedbrydes. Det kaldes at blive offer for en voldsspiral, hvor man ikke ved, hvad der er op eller ned.

Og det efterlader os med endnu mere kedelige tal. For de motiver til drab, der ligger i toppen, er i rapporten, jalousi, hævn, separation og økonomi.

Som Geeti også skriver - ja, så er kvinden i den største fare, når hun forlader manden - eller lige efter.

Så, kære mand, der mener, at kvinden bare skal gå - det er mere komplekst end som så.

Men tallene - de taler for sig selv!

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
67 kommentarer
Vis kommentarer