Så vigtig er ingens røv

Københavns har fået kønsneutralt toilet under Rådhuspladsen. Foto: Anthon Unger
Københavns har fået kønsneutralt toilet under Rådhuspladsen. Foto: Anthon Unger

Sanne Gottlieb, forfatter og journalist

Der er nye toiletter på Rådhuspladsen i København. Flotte er de, i farvestrålende kulører med fine klinker på gulv og væg. Hvor der for blot få år siden lugtede af syge kønsorganer og urinalkugler, hvis man skulle en tur på tønden, kan man i dag lade vandet i spritnye omgivelser.

Her er alle toiletter for både mænd og kvinder og for dem, der definerer sig efter kønsopfattelse og ikke det, der sidder mellem benene.

For at sikre, at alle – også non-binære – får at vide, at toilettet er for alle, har kommunen efter rådgivning fra Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner – LGBT+ opsat skilte påskrevet 'Toilet for alle' og 'All genders', som det hedder på engelsk.

'Alle skal kunne komme på toilettet i København, og det er vigtigt, at vi sender et klart signal om, at man er velkommen, uanset hvordan man identificerer sig,' siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).

Vist er det fint at inkludere alle mennesker i dette samfund, og alle grupper skal have en stemme. Men at gøre et toiletbesøg til et problem, fordi man ikke er sikker på, om man er kvinde, mand eller et køleskab, ikke kun lyder, men er - undskyld mig - skingrende forkælet. Hvis det at skulle lade vandet er en udfordring på ens kønsopfattelse, henviser jeg stærkt til terapi. Der findes mennesker, der uden at blinke, skider i et hul i jorden.

Det er den hårfine grænse mellem at være et moderne, inkluderende samfund, og et samfund, der konstant går på æggeskaller for ikke at støde nogen.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på kønsdebatten i Sverige. Hvordan børn ikke bør kaldes han eller hun, men det kønsneutrale 'hen.' Det, som burde være uproblematisk, bliver gjort til et problem. Det er i denne næsten nyreligiøse tankegang farligt, hvis et barn skulle blive påduttet eller opdraget som det ene eller andet køn af en voksen.

Det, som er paradoksalt, er, at denne indsnævring og angst for prægning netop er en voksendiskurs og ikke barnets behov.

Når man har travlt med at definere sig selv, kan man uden at ville det, skabe begrænsninger. Hvis man står i et dilemma og frustreres over udbuddet af toiletter har man netop skabt en sådan. Pludselig bliver toiletbesøget ikke en anonym kropslig fornødenhed. Det bliver et politisk statement.

Så vigtig er der sgu' ikke nogens røv der er!

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
81 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen