Sæt gerne fart på straffen også

Vanvidsbilisme som her Her på Rødhøj ved Asnæs, hvor en 28-årig kvinde blev dræbt af en vanvidsbilist, bør straffes håredere, mener Sanne Gottlieb. Foto: Per Rasmussen
Vanvidsbilisme som her Her på Rødhøj ved Asnæs, hvor en 28-årig kvinde blev dræbt af en vanvidsbilist, bør straffes håredere, mener Sanne Gottlieb. Foto: Per Rasmussen

Sanne Gottlieb, forfatter og journalist

En 26-årig mand har fået to års betinget fængsel for uagtsomt at køre ind i en bil, hvor en halvandenårig pige blev dræbt.

Vejbanen var glat, fordi en lastbil havde spildt minkfoder, der bestod af fiskerester, men den unge mand havde af uvisse årsager overset, at andre bilister kørte langsomt med tændte havariblink, for netop at advare om spildet.

Med fuld fart kørte han op i bilen, hvor babyen var passager.

Det er tragisk på alle måder. For den unge mand, for familien til den lille pige og barnet selv, der aldrig fik lov til at vokse op.

Burde straffen have været en anden, hvis man spurgte manden på gaden?

Justits, transport og skatteministeriet har udarbejdet en folder med titlen 'vanvidskørsel skal stoppes.' I den er der 9 tiltag, der skal give tryghed på de danske veje.

I folderen står tillige: 'Der er tale om hensynsløse personer, der med fuldt overlæg bringer andres liv i fare, og som indtil nu har været ligeglade med konsekvenserne. Samtidig vurderer politiet, at der er tilfælde, hvor der er kobling mellem vanvidsbilisterne og bandemiljøet, som vi på ingen måde må lukke øjnene for.'

Tilfælde ja. Der er også tilfælde, hvor direktøren fra Whiskybæltet ræser afsted i sin BMW. Det står der ikke noget om. Eller de unge drenge i Jylland, der kører ræs og hamrer ind i et parcelhus.

Det korte af det lange er, at det som almindelig borger er ufattelig svært at forstå logikken, når man læser om mennesker, der sætter andres liv på spil i trafikken, måske endda tager liv, påvirket af stoffer eller alkohol – som får lov til at sove branderten ud i detentionen, og derefter sendes hjem. Jo, jo, kørekortet er taget, men det forhindrer jo ikke vedkommende i at låne mormors bil, indtil vedkommende bliver kaldt i retten, vel?

Det forekommer paradoksalt, at straffen for svindel, socialt bedrageri mm, eksekveres langt oftere og til længerevarende strafferamme.

Jeg forstår ikke, at man ikke vægter levende mennesker af kød og blod, der mister livet - eller hvis familie skal leve i bundløs sorg over den afdøde – højere.

Jeg vil gerne se regeringens nye retningslinjer ført ud i livet. Tak.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
20 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen