Smertegrænsen er overskredet

'Vi står midt i en global sygdomskrise. Men vi må ikke glemme den psykiske reaktion,' skriver Sanne Gottlieb. Foto: Ritzau/Scanpix
'Vi står midt i en global sygdomskrise. Men vi må ikke glemme den psykiske reaktion,' skriver Sanne Gottlieb. Foto: Ritzau/Scanpix

Sanne Gottlieb, forfatter og journalist

Som mor til en teenager og to voksne, hører jeg det. I mit arbejde som radiovært i Nattevagten er der folk, som ringer ind og er kede af det.

Vi taler mennesker, der ikke har haft angst før, beretter om søvnbesvær, lavere tærskel over for stress og en afgrundsdyb følelse af ensomhed.

Rundt omkring i landet, sidder ældre såvel som yngre alene. De ældre har en ballast fra et langt liv, der trods alt giver lidt mere hård hud. Mens den unge, der måske lige er flyttet hjemmefra, til et værelse, eller lille lejlighed, og som må sidde foran en computer for at følge med i undervisning –  ikke har denne styrke.

Nedlukningen er begyndt at få konsekvenser for folks mentale helbred, og vi skal tage det alvorligt.

Når regnskabet skal gøres op, og vi om nogle år ser tilbage på det sidste års sociale fængsel – hvad mon resultatet så er?

Hvor mange har oplevet social deroute, fordi deres levebrød gik tabt? Skilsmisser, unge, der udviklede angst, eller tristed, der for alvor fik fat i folkesjælen?

Var det det hele værd?

Vi står midt i en global sygdomskrise. Men vi må ikke glemme den psykiske reaktion, der er en naturlig reaktion på noget, der er forankret i menneskets natur: At vi er sociale væsener, som har brug for andre mennesker.

Det er taget fra os alle sammen, og smertegrænsen er ganske nær. Ja, faktisk er den overskredet.

Jeg sidder ikke med tallene, og jeg ved lige så lidt om, hvad mutationer reelt er en trussel for, andet end et kapacitetspres på hospitalerne.

Men så må vi lære af det.

Måske man kunne gøre det attraktivt at være sygeplejerske, som er den gruppe, der står med liv eller død mellem hænderne hver dag, men som alligevel hører til i den laveste ende af lønskalaen for en mellemlang uddannelse?

Den snak bør komme på bordet. I stedet for kun at fokusere på, hvad vi ikke må, og tårepersende tale om, at DU kan redde et liv, når du ikke ser andre mennesker.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
14 kommentarer
Vis kommentarer