De selvstændige, de skal bare betale

'Ingen kvaler, staten betaler til de svageste, de fleste betaler til sig selv, mens de selvstændige sidder tilbage med tomme lommer og bristede drømme,' skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille om regeringens sommerpakke. Foto: Finn Frandsen
'Ingen kvaler, staten betaler til de svageste, de fleste betaler til sig selv, mens de selvstændige sidder tilbage med tomme lommer og bristede drømme,' skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille om regeringens sommerpakke. Foto: Finn Frandsen

Simon Emil Ammitzbøll-Bille, medlem af Folketinget og stifter af partiet Fremad

Natten mellem søndag og mandag enedes en række partier i Folketinget om en såkaldt sommerpakke.

Det lyder jo meget godt, men den udløses først til efteråret, og for de fleste er der faktisk slet ikke tale om en gave. Det er nemlig 60% af folks indefrosne feriepenge. Altså penge, de allerede har tjent, som de nu allernådigst slipper for at udlåne i en årrække.

Jamen, tak, tak, da.

De eneste, der får en gave, er folk på overførselsindkomster. De får nemlig en tusse fra det offentlige. Kvit og frit. Og betalt af det arbejdende folk. Den skal nok lune i de små hjem.

De selvstændige, spørger du? De skal skam bare betale. De mennesker, hvis livsværk måske har lidt ubodelig skade på grund af den værste epidemi siden Den Spanske Syge, må bare betale skat og moms ved kasse et, mens der igen rækkes en hjælpende hånd ud til lønmodtagerne og nu også til mennesker på overførselsindkomst.

I begge grupper har de fleste endda haft præcis den samme indkomst som før coronaen, men det taler vi ikke om. For nu skal der uddeles checks til alle. Koste hvad det vil. Alle er glade, ingen kvaler, staten betaler til de svageste, de fleste betaler til sig selv, mens de selvstændige sidder tilbage med tomme lommer og bristede drømme.

Måske regeringen kunne tage sig sammen til at se på skat og moms. Udsættelser eller nedsættelser. Varigt eller midlertidigt. Virksomhederne er trods alt rygraden i dansk økonomi, og de små og mellemstore virksomheder udgør langt de fleste.

Så lad os få forbedret forholdene for de selvstændige. Så der kan komme gang i forretningen, og de selvstændige ikke bare skal stå tilbage med regningen.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
30 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen