Dansk politik er en anden - selv på udlændingeområdet

'De seneste uger har faktisk markeret et nybrud på udlændingeområdet,' skriver Sofie Carsten Nielsen. Her et billede fra dengang, der blev demonstreret foran Christiansborg mod udrejsecentre som Sjælsmark, et protest, der siden er blevet fulgt af det nye Folketing. POLFOTO
'De seneste uger har faktisk markeret et nybrud på udlændingeområdet,' skriver Sofie Carsten Nielsen. Her et billede fra dengang, der blev demonstreret foran Christiansborg mod udrejsecentre som Sjælsmark, et protest, der siden er blevet fulgt af det nye Folketing. POLFOTO

Sofie Carsten Nielsen. Næstformand og politisk ordfører for Radikale Venstre.

'Det' snak, det' snik, det' top retorik. Det er ikke politik, det er pis og polemik!'

Natasjas ord var de mest rammende for mig den dag.

Det var fra talerstolen i Folketinget. Før valget for godt et år siden. Dengang handlede det om Sjælsmark. Om at børn blev taget som gidsler på en kaserne, hvor familierne f.eks. ikke måtte lave mad selv i et forsøg på at drive dem ud af landet. I en magtkamp mellem staten og deres forældre. Selvom det blev dokumenteret, at børnene led så store afsavn, at der var/er stor risiko for varige mén. Nedbrudte børn på statens konto, selvom der fortsat ingen dokumentation er for, at det løser noget som helst problem.

Den eftermiddag. Og mange andre før valget, står stadig tydeligt i min hukommelse. Skuffelse, vrede og bekymring. Over en øde ø i Stege Bugt. Et børnefængsel på en kaserne. Smykkeloven. Håndtrykslovgivning. Burkaforbud. Frafald på danskuddannelser fordi gebyrerne var sat op og op. Paradigmeskiftet. For bare at nævne nogle af de over 100 stramninger på Inger Støjbergs tæller, der blev fejret med lagkage. Tænk, at vi var nået dertil.

Mange har nok ikke opdaget det. Og jeg får faktisk en del henvendelser fra unge med anden etnisk baggrund, der synes, at lige det er fedt. Altså den manglende negative opmærksomhed. At de ikke hver gang de åbner et medie, skal læse om sig selv som gruppe og som et problem. Det kan jeg godt forstå.

Men de seneste uger har faktisk markeret et nybrud på udlændingeområdet. Med afskaffelse af gebyrer på danskuddannelse for udlændinge. Adgang til at tage uddannelse for flygtninge med midlertidig opholdstilladelse.

Det drejer sig i høj grad om en gruppe unge kvinder fra Syrien. Hvad havde vi ud af at holde dem ude af uddannelse? Er det ikke helt i strid med vores hævdvundne selvforståelse om, at vi går ind for ligestilling? Og endelig bedre mulighed for at danske virksomheder kan rekruttere eftertragtet international faglært arbejdskraft. Det har været et par gode uger i folkestyrets tjeneste. Nogle gange glemmer man at glæde sig over det, når man endelig når frem til at resultaterne bliver til virkelighed.

Betyder det, at den sunde fornuft endeligt har sejret? Nej. Det er hele tiden to skridt frem og et tilbage. At være under uddannelse tæller stadig ikke lige så meget som at være i job, hvis udlændinge vil søge permanent ophold. Det krævede et ultimatum, før regeringen lovede at børnene vil komme ud af Sjælsmark. Og de danske børn i fangelejrene i Syrien er fortsat en skamplet på danmarkshistorien.

Alligevel er kontrasten til før valget slående. En grundlæggende anden retning. Hvor den sunde fornuft får lov til at titte frem. Og sågar sejre fra tid til anden.

Der er ikke længere en konstant truende sort sky over hovedet på de mennesker, der er her og ønsker at bidrage til vores samfund. Der er ikke længere en konstant forråelse af vores værdier. Og uden øje for, om det gav mening og løste problemerne. I stedet mødte jeg forleden Ahin-Ali, som besøgte os i Radikale Venstre. Hun er en af de flygtninge med midlertidig opholdstilladelse i Danmark, som nu får ret til at tage en videregående uddannelse ligesom alle andre. En ret som Ahin-Ali nu vil bruge til at læse til tandlæge. Det giver mening. Vi har endda hårdt brug for hende.

Det afgørende er nu, at vi holder fast i retningen. Hadprædikanterne i Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti vil altid være der. Kampen mellem det liberale og det national-konservative har altid og vil altid finde sted.

Derfor er valget fortsat klart. Vil vi danse efter de højreekstremes pibe? Og tillade en ny epoke, hvor Venstre og Socialdemokratiet som DF`s handskedukke får lov til at holde brandudsalg på vores værdier og enhver form for sund fornuft?

Eller vil vi accelerere retningen fra det seneste år efter valget? Indlede en ny epoke. Hvor vi år for år. Skridt for skridt. Bringer Danmark fremad i en ny retning. Det skal vi!

Jeg kan mærke det på mig selv. Det er ikke fordi udfordringerne ikke tårner sig op. Tværtimod. Venstre og Socialdemokratiet er ikke endeligt bragt ud af DF og de højreekstremes symbolpolitiske kvælertag. Og imens fortsætter klimakrisen, den økonomiske krise, corona og angrebet på demokratier over hele verden.

Men følelsen i dansk politik er en anden. En tro på, at vi med både blod, sved, tårer, hårdt arbejde og begejstring kan bringe Danmark i en ny retning.

Senest fik vi med et bredt flertal i folketinget presset regeringen til at sikre, at både ægtefæller og kærester fra lande udenfor EU kan komme på besøg hos deres kære. Det var der bred opbakning til, at corona ikke skulle være en hindring for. Det gav jo ikke mening.

Det giver håb. Om flere reelle løsninger på virkelige problemer. Om at vi også kan få has på rækken af andre meningsløse regler. Vi kan jo godt.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
13 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen