'Den absurde danskhedsdebat'

Morten Messerschmidt (DF) og  Sofie Carsten Nielsen (Radikale) i en tidligere debat i Pressen i JP/Politikens hus.
Morten Messerschmidt (DF) og Sofie Carsten Nielsen (Radikale) i en tidligere debat i Pressen i JP/Politikens hus.

Sofie Carsten Nielsen. Næstformand og politisk ordfører for Radikale Venstre.

Hediye er fra Vestegnen. Født og opvokset i Danmark. Hun er dansker. Men jeg skal ind imellem forsikre hende om det.

For Heydie hun møder også det modsatte. Mennesker der fortæller hende, at hun ikke er dansk. I kommentarsporene på sociale medier, men også personligt, når hun stiller op i debat eller som nyvalgt lokalpolitiker i det offentlige rum. For Hediye har også tyrkiske rødder. Både hendes forældre og bedsteforældre bor i Danmark, men de kom oprindelig fra Tyrkiet.

Oplevelsen af at skulle forsikre danske statsborgere om, at de er danskere, fordi deres forældre eller bedsteforældre blev født i et andet land, har jeg stået i et utal af gange. Eksempelvis når jeg har samtaler med mennesker, der har en anden etnisk oprindelse end dansk. Mennesker, der er født og opvokset i Danmark. Studenter, skoleelever, studerende, forældre, kolleger, sosu-assistenter, sygeplejersker, læger, lærere, iværksættere, håndværkere. You name it. Alle mulige danskere. Medborgere.

Den absurde danskhedsdebat, der fandt sted i folketinget i forbindelse med en vedtagelse fra Dansk Folkeparti i februar 2017 har kun forstærket det.

'Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark', lød den splittende sætning i vedtagelsen, som regeringen med V, K og LA støttede. Udtalelsen handlede specifikt om Brøndby Strand, fordi der var opstået en opfattelse af, at i dette boligområde boede flere mennesker, hvis forældre eller bedsteforældre ikke var født i Danmark end mennesker, der alene kunne trække deres genetiske rødder tilbage til Danmark i mere end tre generationer.

Opfattelsen var ikke korrekt viste det sig, da tallene blev tjekket efter. Men selvom den havde været korrekt, så er der som bekendt ikke tale om et mindretal af danskere. Størstedelen af beboerne i Brøndby Strand har boet i Danmark i generationer.

Har vi så ikke integrationsproblemer? Jo. Og pointen er, at vi aldrig kommer i gang med at løse problemerne, hvis vi bliver ved med at opfinde skel og symboler, der splitter os. Vi har brug for forandring. Men forandring kommer ikke, hvis vi står og råber ad mennesker, at de ikke er danskere. Hvad skal det nytte? Andet end at skabe frygt for hinanden?

'Det er meget væsentligt, at man som politiker angriber frygten, frem for at angribe ulven,' som Bengt Holst så rammende sagde i Debatten i torsdags. Det handlede om ulve. Men det kunne have handlet om hvad som helst i dansk politik. Måske i særdeleshed integration.

Det er på tide, at integrationsproblemerne løses af dem, der tror på, at vi kan – og dem, der har brug for, at vi lykkes. Det vil gavne os alle. Det starter med, at vi er ærlige om problemernes omfang. Så nej, vi skal ikke lukke alle ind i Danmark, og vi skal aldrig nogensinde acceptere kvindeundertrykkelse fra nogen som helst. Og ja, vi risikerer en etnisk underklasse i et land, som ellers er kendt for sin lighed, hvis ikke vi gør noget. Men selvfølgelig kan verdens bedste velfærdssamfund få integrationen til at virke. Hvorfor ikke?

For mig viser Hediye vejen. Jeg spørger hende til råds hver eneste uge. Sammen kan man så meget.

I Radikale Venstre har vi netop lanceret vores bud på, hvordan vi kommer videre med at løse virkelighedens problemer. Vi skal have mod til reel integration. Læs her...

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
150 kommentarer
Vis kommentarer