Det kunne have været os - vi skal hjælpe

'Vi står overfor en alvorlig europæisk solidaritetstest. Skal vi se døden i øjnene eller forsøge at løbe fra den,' spørger Sofie Carsten Nielsen. Foto: Ciro De Luca/Reuters
'Vi står overfor en alvorlig europæisk solidaritetstest. Skal vi se døden i øjnene eller forsøge at løbe fra den,' spørger Sofie Carsten Nielsen. Foto: Ciro De Luca/Reuters

Sofie Carsten Nielsen. Næstformand og politisk ordfører for Radikale Venstre.

Solidariteten mellem EU's lande har været udfordret mange gange før. Og ind imellem har det vist sig, at den kan ligge på et meget lille sted. Som når Grækenland er blevet overladt mestendels til sig selv i håndteringen af flygtninge- og migrantkrisen.

Men med corona-sundhedskrisen står EU's medlemslande måske i den mest alvorlige solidaritetstest siden skabelsen af det europæiske samarbejde. For det handler om liv eller død. EU-borgeres liv eller død. Det er ikke 'de andre'. Flygtningene, migranterne, de sultne børn i Afrika. Det er os selv, det handler om. Vores liv eller død. Din mormors. Min mormors.

Kan vi hjælpe dem, der er allerhårdest ramt, eller må vi sikre os selv og i realiteten hamstre vores sundhedsressourcer, fordi vi ikke ved, hvad som kommer? Og kunne Italien ikke have forberedt sig bedre – og skånet os andre, hvis de havde tænkt sig om før? Jo det kunne de måske. Men vi ved det ikke endnu.

Det vi ved er, at der hver dag lige nu dør italienere, fordi de mangler udstyr og sundhedspersonale. Og indtil videre ved jeg ikke andet, end at det er ret tilfældigt, at det lige blev Italien, der blev det første land i Europa, at corona-virus ramte. Og at vi andre har lært, hvad vi ikke skal gøre, ved at se på dem.

Med andre ord. Det kunne have været os. Det kunne have været os, der var der første EU-land der ringede 112 og aktiverede EU’s krisemekanisme for flere uger siden. For det gjorde Italien. Og der var ingen der tog telefonen. Danmark tog den ikke. De fleste andre lande tog den ikke. Efter nogle dage tog Tyskland den og trådte til med hjælp.

Siden da har en håndfuld andre lande meldt sig med små, men vigtige meldinger om at hjælpe. Jeg synes også, Danmark skal se, om vi ikke kan hjælpe med noget. For at vise vores medfølelse, for at vise europæisk solidaritet og også fordi det vil være strategisk fornuftigt af os på længere sigt. Det har andre skrevet om. F.eks. Christina Egelund i Ræson. Jeg er helt enig.

Men jeg er også lidt optaget af, hvad det er for nogle valg, vi har som mennesker i denne her vanvittige pandemi-krise. Hvem er vi? Hvem vil vi være efter dette? Og det handler i højere grad end nogensinde i den tid, jeg kan huske, om at se døden i øjnene som samfund såvel som individer. Frygten for døden i al fald. Men mere kollektivt end nogensinde. Det er ret vildt faktisk.

Jo, jeg tror også de fleste af os vender tilbage til 'normalen', når vi engang kommer på den anden side af pandemien. Men den vil have gjort noget ved de fleste af os alligevel. Vi har selv indflydelse på, hvad det noget skal være.

I dansk politik har vi vist, at når det virkelig gælder, så kan vi stå sammen og tage samlet hånd om vores samfund. Vi kan træffe beslutninger både hurtigt og effektivt. Også nogle gange for hurtigt og ikke grundigt, men vi har kunnet handle under pres. Tænk, hvis vi kunne det samme europæisk? Tænk, hvad vi kunne opnå? Corona-krisen gør både styrker og svagheder i vores politiske systemer meget tydelige. For svaghederne er bogstaveligt talt dødbringende.

Og EU har mange svagheder. Fordi EU er os selv, og vi er mange europæiske lande, der har brugt EU som nyttig syndebuk, når problemerne har været komplekse og svære at løse. Hvad skal vi bruge EU til, når EU ikke kan løse corona-krisen, er der en del der spørger mig?

De færreste ved jo, at EU ikke har nogen som helst kompetence, når det gælder sundhed. Heller ikke selvom en pandemi jo per definition er grænseoverskridende. Europa står overfor en alvorlig solidaritetstest. Der vil være mange, der øjner chancen for at give EU en ordentlig røffel. Noget af den vil være fortjent, for vi har jo ikke et EU med styrke nok til at tackle en pandemi nu. Det bør vi få til næste gang.

Jeg håber, vi kan bruge krisen til at se døden i øjnene og bestå solidaritetstesten i Europa. Jeg synes alternativet virker helt håbløst. Corona-pandemien viser os vel om ikke andet, at det er endda meget svært at løbe fra døden.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
115 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen