Je suis en ung blond pige

'Der er vitterlig ikke grund til at føle sig krænket over 'Den danske sang' eller over fester med mexicansk tema,' skriver radikale Sofie Carsten Nielsen, der selv elsker 'Den danske sang'. Foto: Rumle Skafte
'Der er vitterlig ikke grund til at føle sig krænket over 'Den danske sang' eller over fester med mexicansk tema,' skriver radikale Sofie Carsten Nielsen, der selv elsker 'Den danske sang'. Foto: Rumle Skafte

Sofie Carsten Nielsen. Tidligere minister, nuværende stedfortrædende politiske leder for Radikale Venstre.

'Den danske sang er en ung blond pige/ hun går og nynner i Danmarks hus/ Hun er et barn af det havblå rige/ hvor bøge lytter til bølgers brus'.

Hvor jeg elsker den sang! Den indkapsler mit sommer-Danmark med smukke, åbne kyster og solskin gennem trækronerne.

Det er en meget beskyttet tilværelse, man har haft, hvis man føler sig krænket af den sang. Også for beskyttet. Og vi er nødt til at gå i rette med det, der tilsyneladende er ved at ske på flere af landets universiteter.

Om man er krænket eller ej, kan ikke alene være en subjektiv følelse. Eller: det kan det jo godt i den forstand, at ingen kan tage fra nogen, hvad de føler. Men den subjektive følelse af at være krænket må ikke kunne stå alene som grundlaget for, at andre – fx undervisere – bliver mødt med sanktioner. Vi bliver simpelthen nødt til at gøre os mere umage end det.

Der er vitterlig ikke grund til at føle sig krænket over 'Den danske sang' eller over fester med mexicansk tema. Det første er en sang, som indgyder fred og glæde. Om modersmål og fædrelandskærlighed (begge køn heldigvis repræsenteret her!). Den er skrevet for noget, ikke mod nogen. Den sigter ikke mod at holde nogen ude. Det andet – temafesten – er sjov og ballade.

Og vil man være en snas mere akademisk, kan man endda sige, at det er en leg med roller, som netop udstiller de stereotyper, der strukturerer vores verden. Der er en distance i det. Det er ikke hånligt, der er ingen onde hensigter. Og netop konteksten og hensigten er afgørende, når vi skal bestemme, om det ene eller det andet skal klassificeres som krænkende.

Men hvorfor ikke bare være ligeglad? Kan vi ikke blot trække på skuldrene af de følelsesmæssigt ømskindede og venligt forklare dem, hvordan tingene hænger sammen – at det ikke handler om dem? Nej, det er desværre ikke nok. For lige bag sagerne om sange og temafester ligger nogle perspektiver, som vi bliver nødt til at forholde os til:

1. Universiteterne må ikke tabe fornuften af syne. Vi må ikke komme i en situation, hvor undervisere sanktioneres alene på baggrund af sårede følelser hos enkeltpersoner. Det ville være en farlig vej. Mod meningspoliti og selvcensur, som lægger låg på den frie debat. Ikke ulig situationen i 1970erne, hvor man på universiteterne nidkært vogtede over, hvilken marxistisk retning folk støttede. Det må og skal vi ikke tilbage til. Holdninger må brydes, og snæversyn skal bekæmpes. I åben kamp på ord. Ikke gennem anonyme klager. Og så må ledelserne på institutterne rundt omkring formå at skille skæg for sig og snot for sig. De må have rygrad og fornuft nok til at gribe ind overfor reelle krænkelser, men lade bagatellerne ligge.

2. Grøfterne graves dybere i den tid, vi lever i. Og intet egner sig bedre end en historie, som kan få mærkatet ’absurd’ til at grave dem endnu dybere. Tro mig, jeg har tænkt længe over, hvad overskriften på denne blog skulle være. For med en tone, der er bare det mindste ved siden af, vil indlægget ikke blive læst, men nok alligevel delt med forargelse. Fordi mange på forhånd mener at vide, hvad sådan en som mig, sikkert vil mene. For sådan er denne debat om køn, identitet mv. også. Svær og fuld af misforståelser. Derfor er der netop nu særlig grund til at insistere på en åben debat. Med plads til nuancer og plads til at lytte. Og uden at sætte mærkater på hinanden. Helst i en respektfuld tone. Men først og fremmest på argumenter.

3. De virkelige problemer bliver gjort mindre. Historier om temafester og sangpoliti smitter af på hele debatten om køn og identitet – fra #MeToo til marginalisering – og risikerer at give den et bagatelagtigt skær. Og det er virkelig alvorligt. For lige nu, mens vi diskuterer, om ’n-ordet’ må bruges i en akademisk diskussion på kulturstudier, så sker der alvorlige ting, derude i vores fælles virkelighed. Kvinder oplever stadig sexisme, og folk med en anden etnicitet oplever diskrimination. Altså hvor det gør en konkret forskel for, hvordan de behandles og hvilke muligheder, de har – hvor det ikke kan reduceres til at være blevet stødt på manchetterne. Det er helt reelle krænkelser. I nogle situationer sker det med fuldt overlæg, i andre er grunden nærmere, at vi ikke har turdet reflektere over vores nedarvede forestillinger og stereotyper. Det går selvfølgelig ikke, og også derfor er det vigtigt, at vi lytter og tager dialogen. Forbud og censur mod bestemte ord er derimod ikke vejen frem.

Men er der så slet ikke nogen grund til at tage op, om de kulturelle kilder, vi omgiver os med, er fordomsfulde, nedsættende eller ekskluderende over for nogle grupper? Jo da. Der findes da mange eksempler på sange, bøger og film, der er det. Navnlig hvis vi går tilbage i historien. Fra Pippis far, der er negerkonge, til hyldevis af film, hvor kvinder er hjælpeløse pyntedukker. Det kan vi tale om. Vi kan undlade, at det står alene. Vi kan reflektere – og vi kan gøre det uden at underkende den kunstneriske værdi, som mange af værkerne også kan have. Vi kan prøve at forstå – både os selv og hinanden. Det skal vi gøre. Og så skal vi lade være med at prøve at nedlægge forbud og lukke munden på hinanden.

Der er nok at tage fat på. Der er masser af god grund til både at geninstallere fornuften og at diskutere køn, kultur og identitet – og hvad det er, der krænker os. Men diskussionen skal tages ordentligt og på et reelt grundlag. Uden meningspoliti og med en evne til et kritisk blik på sig selv – for alle parter. Og for hver gang vi lykkes med det, er der en chancer for, at vi nærmer os hinanden lidt mere i en ellers polariseret debat.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
85 kommentarer
Vis kommentarer