Kære kvinde. Kære minoritetsdansker. Kære alle, der ønsker et frit dansk samfund.
Vores frihed er (stadig) under angreb. Af et højrenationalt konservativt parti: Dansk Folkeparti. Eller Dansk Fortid, som man burde kalde dem. For det er lige præcis det, DF vil. Bombe ligestillingen og kvinders rettigheder tilbage til en dunkel fortid.
Det blev endnu en gang bekræftet forleden. Hvor DF foreslog, at forældre skal betales ca. 19.000 kr. om måneden for at passe deres børn derhjemme. Hvis du altså vel og mærke har boet i Danmark i 20 år. Og hvis du ikke bor i et socialt belastet boligområde. For sker det, skal dit barn omvendt tvinges i daginstitution.
Det er rent tæppefald for DF’s ligestillingssyn. De fine hvide damer kan blive hjemme. De andre kan gøre rent for os. Eller helt forsvinde.
Det kunne være let bare at affeje DF´s forslag. Måske grine lidt ad det. Eller konstatere, at det ville bombe dansk økonomi 100 år tilbage, hvis mange danske kvinder forlod arbejdsmarkedet.
Men nej. Det er for let. Martin Henriksen selv kalder det for et 'ærkekonservativt' forslag. Tak for kaffe! Det er da i det mindste ærlig tale.
For forslaget stikker dybere end som så. Helt tilbage til det mest dunkle nationalkonservative grundsyn. Det grundsyn der dominerede Danmark for 100 år siden. Til dengang hvor kvinder måtte kæmpe for retten til at arbejde. Retten til at stemme. Retten til at bestemme over sig selv og deres egne kroppe.
Det var sådan et kvindesyn, min oldefar stod for: Harald Nielsen.
Han skrev en hel bog om det i 1919. For 100 år siden. Hvor han rasede over det 'grufulde moderne ægteskab'. Det ægteskab, hvor kvinden pludselig havde rettigheder. Det ægteskab, hvor kvinden pludselig ikke længere var stavnsbundet til kødgryderne. For det var jo ikke det, kvinden var skabt til, måtte man forstå. Kvinden blev ulykkelig af al den frihed. Nej, kvindens plads var hjemmet. Det, kvinden var skabt til. Hvor hun kunne passe på børnene. Noget Harald Nielsen kaldte et fuldtidsjob. Som kvinden så selvfølgelig skulle anerkendes for.
Harald Nielsen er Søren Krarup og Morten Messerschmidts store forbillede. Årsagen er ikke svær at forstå. For hvem tror DF selv kommer til at blive hjemme ved kødgryderne, hvis deres forslag går igennem? I et land som Danmark, hvor vi langt fra har opnået reel ligestilling?
Kvinderne, selvfølgelig.
Men kære DF. Harald Nielsen har ringet. Danmark anno 1919 har ringet. De vil have deres kvindesyn tilbage. Det kvindesyn, der vil have kvinderne tilbage til kødgryderne.
Og de amerikanske sydstater har ringet fra 1960´erne. De vil have deres menneskesyn tilbage. Det menneskesyn, der deler mennesker op i kategorier på baggrund af etnicitet, hudfarve og religion. Det menneskesyn, der fører til, at et parti i ramme alvor kan mene, at nogle børn, fordi de kommer fra muslimske lande, skal tvangs-assimileres i daginstitutioner. Fordi de modsat de etnisk danske børn skal være så lidt som muligt sammen med deres skadelige forældre, der helst skal leve under halvkummerlige forhold og maks. må gøre rent for os andre.
Det løber mig koldt ned at ryggen. Giver mig associationer til tv-serien 'Handmaid’s tale' og bøger om forholdene i de amerikanske sydstater i 1960`erne.
Og vi andre? Vi skal tage dette dybt alvorligt. Som et markant wake up-call. Dansk Fortid helmer ikke, før vores rettigheder og frihed er bombet 100 år tilbage, og hvor kvinderne atter står ved kødgryderne. Men endnu vigtigere skal det anspore til kamp. For fandme nej. Kvinders rettigheder og ligestilling på tværs af baggrunde er ikke til salg. Vores grundlæggende menneskesyn er ikke til salg. Det skal forsvares.
Dansk Fortid skal ikke få lov til at vinde. Det skal alle os, der elsker frihed til alle. Uanset køn, baggrund, religion eller etnicitet.
