Lad aldrig Danmark ende som USA

Politiet i Kongressen i Washington D.C. blev løbet over ende af Trump-tilhængere under angrebet på bygningen 6. januar. Foto: Reuters
Politiet i Kongressen i Washington D.C. blev løbet over ende af Trump-tilhængere under angrebet på bygningen 6. januar. Foto: Reuters

Sofie Carsten Nielsen. Leder af det Radikale Venstre.

Alt for mange har i alt for lang tid undervurderet den ødelæggende kraft, Donald Trump er. Jeg tror, at mange først indså det, da hans tilhængere invaderede den amerikanske kongres. Med vold og våben tiltvang de sig adgang til det amerikanske demokratis mest hellige haller.

Men katastrofen kom ikke ud af det blå. Den har været på vej i årevis.

Trumps falske Twitter-virkelighed har kløvet USA i to. Det har været åbenlyst for enhver, at den populistiske præsident spekulerede i splittelsen. Men med tiden vænnede man sig til det. Moderate kræfter lod stå til. Og så eksploderede det hele.

Derfor er det et såret land, der i dag får ny præsident. Og det bliver Joe Bidens opgave at hele nationen.

Men de seneste uger – og de år, der ledte op til dem – bør også lede til selvransagelse herhjemme. Situationen i USA har gjort det tydeligt, hvad der sker, når gode kræfter lader stå til. Når vi lader populismen spire og splitte os ad. For det gør den. Også her. Den gnaver sig ind på det, vores trygge samfund hviler på. På fællesskabet. På retsstaten.

Dansk Folkepartis indtræden på den politiske scene var begyndelsen på et populistisk, symbolpolitisk maraton, som mange undervejs sluttede sig til. Et maraton hvor det var vigtigere at virke stram og tough end reelt at løse problemerne. Flygtningeø, burkaforbud, smykkelov, ghettolov. Det hele fejret med kage og en total ligegyldighed overfor, om det reelt gjorde en forskel. For signalet var jo sendt.              

Populismen har nu slået rødder hos os. For Støjberg, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige kan retsstaten bøjes efter behag. Hvis det handler om en rød regering og dens minksag, ja, så er retsstaten det mest ukrænkelige og danske vi har. Men hvis det handler om flygtninge fra Mellemøsten, så er retsstaten pludseligt noget besværligt juristeri, som vi ikke behøver tage så alvorligt. Og det selvom kernen i de to sager er det samme: loven er brudt. De grundlæggende værdier er her åbenlyst til salg for lavest bydende.

Jeg vil ikke kun pege fingre. Alle må kigge indad. Det må jeg også. For vi har også i Radikale Venstre et medansvar for højrepopulismens greb om Danmark. Vi har ganske enkelt været for konfliktsky overfor integrationsproblemerne. Vi har snakket for meget om tonen i debatten og for lidt om virkelighedens problemer. Vi har efterladt hele spillepladen til højrefløjen, og de har givet den gas i vores fravær. Det har vi et ansvar for. Og det handler vi også på nu.

For udfordringerne er derude, og der skal handling til. Og her er problemet med populisterne, at de er mere optagede af at levere symbolsk handling end reelle løsninger. De lever af at tale problemerne op. Ikke af at løse dem. Af at skabe utryghed. Ikke tryghed.

Vi bliver nødt til at sige fra overfor populismen, inden det er for sent. Inden det går, som det gik i USA. For populismen kan ikke levere holdbare løsninger på flygtningestrømme, korruption, grådighed, ulighed, globalisering eller klimaforandringer. Det er den ikke lykkes med nogen steder i verden. Det er kun ansvarlige partier og politikere, der kan.

Det er lektien fra USA: Vi må og skal sige fra overfor populismen.  Hele tiden. Men vi skal samtidig også løse de problemer, hvor den finder sin næring. For først når vi gør det, kan vi endegyldigt tage livet af den.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
245 kommentarer
Vis kommentarer