'Næsten 50.000 fattige børn i DK - det behøver vi ikke'

Janni Markussen, enlig mor med fire børn, fik julehjælp fra Danmarksindsamlingen i december og fortalte herom til Ekstra Bladet.
Janni Markussen, enlig mor med fire børn, fik julehjælp fra Danmarksindsamlingen i december og fortalte herom til Ekstra Bladet.

Sofie Carsten Nielsen. Næstformand og politisk ordfører for Radikale Venstre.

Røde linjer er det nye sort i dansk politik. Desværre. For når et parti taler om en rød linje, taler de om et ultimatum. Anders Samuelsen har viklet sig ind i et væld af dem, Enhedslisten har tegnet deres i tilfælde af, at der kommer en socialdemokratisk regering efter det næste valg. 

Danmark er ikke bygget på røde linjer.

Vil man noget med sin politik, vil man for alvor have indflydelse på den retning, Danmark udvikler sig i, så bliver man siddende ved forhandlingsbordet. Man bider sig fast i bordkanten og gør slutresultatet en lille smule eller i bedste fald markant bedre. Kompromissets kunst. 

Vi har en lang, lang tradition for kompromiser. Og det skal vi være glade for. Det har skabt et stabilt samfund, som ikke rives op med rode eller midt over hver gang regeringsmagten skifter farve eller bogstavkombination.

Jeg er ikke stor fan af de nye røde linjer i politik. Men ingen regler uden undtagelse. Det blev jeg mindet om mandag i denne uge. Jeg ville ønske, at vi alle sammen, på tværs af samtlige partier i Folketinget, kunne blive enige om én bestemt, rød linje: At vi ikke vil acceptere fattige børn i vores land.

Kan der være andre holdninger til det? Kan man være for fattige børn?

Det burde være en teoretisk diskussion, for selvfølgelig er der ikke fattige børn i Danmark, tænker du. Du burde have ret, men det har du ikke. For der er børn, der vokser op i fattigdom i dagens Danmark. Og det har omfattende konsekvenser. Børn der vokser op i fattigdom har ringere chance end os andre for at klare sig godt, danne sunde relationer, få en uddannelse, undgå kriminalitet. Vi ved det. Skal vi bare ignorere den viden?

Mandag i denne uge fik vi nyheden om, at antallet af fattige børn i Danmark tilmed er stigende. Her fremlagde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd de nyeste tal som viser, at regeringens kontanthjælpsloft har betydet, at 10.500 børn røg under fattigdomsgrænsen i 2016. Det er 10.000 flere end i 2015! Samlet set var der lige i underkanten af 50.000 fattige børn i Danmark i 2016.   

Hvordan kan vi retfærdiggøre det?

Jeg vil ikke male fanden på væggen og opridse en lang liste med ting, som fattige børn ikke kan eller går glip af, fordi deres forældre ikke har råd. Det ville være utroværdigt, for jeg har aldrig været fattig, jeg ved ikke, hvordan det er at være barn under fattigdomsgrænsen.

Jeg ved heller ikke, hvordan det er at være forælder og ikke kunne give sit barn eller børn de muligheder, oplevelser, ting eller andet, som man ønskede, man kunne, hvis man havde haft råd. Jeg kender nogen, der har prøvet det. Jeg gik i skole med enkelte. Jeg har mødt dem. Både børnene og deres forældre. Men jeg kan ikke påstå, at jeg kender følelserne. Og jeg ønsker heller ikke, at andre skal lære dem at kende.

Selvfølgelig skal vi afskaffe kontanthjælpsloftet og de andre af regeringens fattigdomsydelser. Men vi skal også trække en rød linje. Én der ikke kan gradbøjes: Vi vil ikke acceptere, at børn vokser op i fattigdom i Danmark. Det behøver vi ikke. Vi kan gøre det så meget bedre.     

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
38 kommentarer
Vis kommentarer