Da jeg var barn, var nytårsaften den bedste aften på året.

Vi drenge i kvarteret havde varmet op hele december. Vi havde købt batterierne henne i videobutikken, hvor indehaveren Teddy havde suppleret VHS-båndene med tvivlsomt, tysk krudt, og heksehylene til 10 øre stykket oppe i trælasten, hvor et vink med ens fars sygesikringsbevis var nok til at dokumentere, man var fyldt 18. Vi rullede heksehylene under foden, så de sagde bang, og vi slog søm gennem o’et på de lilla romerlys, så de blev omdannet til potentielt lemlæstende granater.

I den forstand var det mærkeligt, at der skulle noget så simpelt som en billig raket til, før ulykken indtraf.

Det var nytårsaften i ’87 eller ’88, og som sædvanlig havde vi været ude at lave løjer, som vi kaldte det. Altså, brænde vores bomber af, ødelægge lakken på bilerne med snespray og tisse ind af skolens brevsprække. Kort før midnat gik vi hjem til vores respektive familier, så vi kunne skåle og se det store lysshow klokken 12.

– Der er ingen grund til at købe store raketter. Vi kan jo se på naboens gratis, sagde min far altid.

Og det gjorde vi så, og det var flot. Lige indtil en af dem, der holdt fest henne ved bakken, fyrede en raket hen ad vejen og ramte Ole i hovedet.

Listen over ting, der er ulovlige i Danmark er lang. Også over ting, der er ulovlige, selvom de kun kan gå ud over en selv. Det er forbudt at køre uden sikkerhedssele. Det er forbudt at ryge hash. Ja, det er forbudt at ryge en cigaret, på en togstation, udendørs. Det er forbudt at få en tatovering på hånden. Det er forbudt for mig at bestille et glas slankepiller på nettet, selvom jeg dæleme godt kunne bruge dem. Ja, og det er forbudt for landmanden Niels fra Tvindelstrup at stå i sin rendegraver og rense sine tagrender, fordi de sidder i en højde af 2,85 meter. Det fik han en bøde på 10.000 kroner for i 2013.

I det lys er det absurd, at fyrværkeri stadig er lovligt.

Fyrværkeri koster hvert år et tocifret antal danskere skade på øjne og hænder. Flere mister fingrene, eller endnu værre, synet. Enkelte mister livet. Desuden skræmmer det dyrene og er et enormt miljøsvineri, lige fra produktion til renovation.

Som reglerne er i dag, må man fyre fyrværkeri af mellem 27. december og 1. januar. Men hvorfor ikke gøre noget så farligt fuldstændig forbudt? Eller i det mindste begrænse brugen til timerne efter midnat nytårsaften, som man har gjort i f.eks. Holland?

Et af argumenterne mod et forbud lyder, at salget så rykker til det sorte marked. Det er noget pjat. Med den logik skulle intet være ulovligt at sælge. Et andet argument er, at vi ikke skal forbyde noget, bare fordi et tosset fåtal ikke kan styre det. Det er også noget pjat. De fleste forbud vi har skyldes netop, at et fåtal ikke kan opføre sig ordentligt. Med den logik skulle vi også lovliggøre automatvåben, fordi de fleste af os jo ville bruge dem i selvforsvar, mens kun et fåtal ville rende rundt og pløkke uskyldige mennesker ned.

Vores love er netop lavet for at beskytte os mod tosser. Og der er alt for mange tosser, der gør livet farligt for os andre, når de kommer i nærheden af fyrværkeri. Jeg var selv en af dem.

Ole overlevede den nytårsaften midt i 80’erne. Hans øjne gjorde også. Han havde beskyttelsesbriller på, men raketten ramte ham på kinden og efterlod et stort ar. Få år efter mistede vi i øvrigt interessen for fyrværkeri. I stedet begyndte vi at drikke øl. Og ja, det kan man også komme galt af sted med, men det går trods alt mest ud over en selv.