Jul - sjældent har så mange været så uenige om så lidt.
Vi deler traditionerne, men kan diskutere de små variationer, indtil der ikke er mere bjældeklang tilbage. Alle mener, at det netop er hjemme hos dem, man fejrer julen rigtigt. Men de tager fejl. Det er hjemme hos mig. Og nu fortæller jeg dig, hvordan du kan gøre mig kunsten efter.
En god jul begynder allerede i november. Her skal du tænde dit kalenderlys. I hvert fald så længe stearinfabrikkerne stadig insisterer på at lave det lange, hvide stykke i toppen. Ellers er du kun nået til den 15. december, når det bliver juleaften. Og ender med at smide resten af lyset ud – eller gemme det i den særlige kasse, hvor du samler ind til den dag, dine børn skal ’dryppe stearin’. Som aldrig kommer, fordi vi lever i 2021, ikke 1981.
Drop drillenisserne. Med mindre du er på en arbejdsplads, hvor folk tænker nogenlunde ens. Det er ikke sjovt, når du forærer Lone fra økonomi en dåse friskbagte vaniljekranse, mens Kim fra lageret fylder benzin i din tekande.
Nogle går op i, om juletræet er af rød- eller ædelgran. Herhjemme diskuterer vi kun, om lysene skal være levende eller elektriske. Vi kører med de elektriske, da min gamle far ellers ankommer med både skumslukker og brandøkse. På den måde kan vi også virke miljøbevidste, hvis min lillebror har en ny, frelst RUC-studerende med.
Pakkespil er populært. Selvom man jo godt ved, at den store pakke nok bare er et net mandariner, og det bedste man kan håbe at komme hjem med er sin mors hjemmelavede grydelapper. Selv en ellers velfungerede familie kan forvandle sig til en scene fra ’Fluernes Herre’, når der kommer terninger og æggeur på bordet, men hvis I død og pine skal spille, så husk den ene regel, der opretholder en snert af civilisation: Man sender bærgeret videre, INDEN man tager en pakke. Vi er jo ikke barbarer, vel?
Selve juleaften står for flere mulige fokuspunkter i potentielle skilsmisseforhandlinger. Den første er maden. Vi spiser and, ligesom alle ordentlige danskere. Hvis du er meget sulten, så suppler med flæskesteg. Hvis du vil have en blodprop, så suppler med medisterpølse. Spis kun kalkun, hvis du er en karakter i en amerikansk soap-serie. Med mindre du er indlagt på hospitalet, bør sovsen til risalamande i øvrigt være lun. Og der skal kun være én mandel. Det er en seriøs konkurrence, det her, ikke en børnefødselsdag.
Hvis I spiller julemusik, så vælg den klassiske. Selv ikke MC Einar gider høre mere MC Einar, og det er kun i tidsmaskinen på vej til 90’erne, man hører ’The Julekalender’. Hvis du absolut skal høre på midaldrende mænd i fjollet tøj, der blander engelsk og dansk, så sæt noget Nephew på, når gæsterne er gået.
Uden forventningsafstemning ender sangen om træet også hurtigt med en tango i statsamtet. Jeg vil helst nøjes med første og sidste vers af sangene (faktisk bare det første), men for julefredens skyld er vi blevet enige om de to første og de to sidste. Sådan har det været, siden jeg var barn. På nær den gang min lillesøster insisterede på, at vi bare sang dem fra ’Midt om natten’ og Bamses Billedbog.
Tænk i øvrigt ikke for meget over teksterne. Nej, der er ingen drenge, der bliver glade for at få en fane, lige gyldigt hvor meget fændrik, de så end bliver.
Med den undtagelse, så er det dog tanken, der tæller, når der skal gives gaver. Jesus fik både guld og myrraskær, men var lige tilfreds med begge dele. Også selvom ingen aner, hvad myrraskær er. Bare husk at sige tak. Også for alle disse ganske gratis råd.
God jul.
