Gode råd ved voldsom og hurtig død

Søren Jacobsen Damm

Debatredaktør, skriver om moral, dobbeltmoral, filosofi og mad.

I forbindelse med de overrumplende terrorangreb i Paris er et sjældent fænomen, særligt her i Danmark og Vesten, blevet meget præsent: voldsom og hurtig død.

Mange andre steder på kloden er døden er en dagligdags foreteelse, man lever side om side med. Herhjemme gemmer vi den væk bag hvide døre og under hvide lagner, berørt en sidste gang af hvide handsker.

Mange af os har aldrig set et lig, før vi er i 40erne. I vores kultur holdes de levendes og de dødes rige adskilt. Ude af syne - ude af sind, hedder den bærende mekanisme i vores fortrængelsesfilosofi.

Men når vi så overrumples af Paris-angrebet, når døden med overraskende kraft slår ned i vores egen kulturkreds, i vores geografiske og mentale nærhed, når det ‘kunne have været mig’, så realiserer vi pludselig, hvor spinkelt et skel, der er mellem de levende og de døde. Civilisationens tynde fernis skrabes brutalt af, og vi kigger direkte på det uafvendelige, det vi ellers konstant flygter fra.

Vi lever mestendels i velsmurt kontrol-kultur, hvorfra vi med stort held har udsondret næsten al kaos. Det, vi frygter mest her til lands, er kræft, blodpropper og flåtbid. Vi er i landet, hvor døden, for flertallet, kommer snigende, og højst kan øjnes i horisonten. Først halvt gennem livet ses dødens konturer tydeligt, og den vandrer så med langsommelige, men determinerede skridt i lige linje mod os.

Det er blevet populært at løbe halv-marathon i den modsatte linje. Andre drikker uhyrlige broccoli-speltagtige smoothies for at skræmme døden væk. Men tro mig, den kommer alligevel. Ingen ved dog hvornår. Og det er sørgeligt, når et menneske på 90 dør, men det er ingen tragedie. Men når døden tager os, ikke på sengen, men midt på gaden, så rammes vi alle på livet.

De gamle romere lod deres slaver hviske dem i øret: Memento mori - husk at du skal dø. Nok for at ruste sig til de trængsler som deres fremtidige alderdom uomtvisteligt rummede - men også for at huske at værdsætte nuet og livet, præcis mens det leves.

Vi lever i tider, der kræver mod. Mod er at vide, at døden er der hele tiden, den er aldrig helt væk, og som i Paris kan den komme, når vi allermindst venter det. Opgaven er at leve som om døden ikke er, selv når den tættest på.

Tiden kræver ikke flere bævrende fællessange. Vi må se det i øjnene — det kan ikke krammes væk. De voksne kan ikke længere tillade sig blot at synge lange, bange sang. Vi må tage os sammen og give det onde fuckfingeren.

Forfatterinden Virginia Woolf skrev (frit oversat), at: ‘Nogle må dø, således at vi andre forstår værdien af livet’. Så lad os i dyb ydmyghed tage imod det tragiske offer, som de dræbte i Paris, København, Istanbul, Mali, Israel, Pakistan, bragte og bruge det til at leve bedre, kærligere og mindre angst - lad os gennem dem prise livet, og lad os i endnu højere grad end før værdsætte det liv, de nu har mistet.

Mange har foreslået, at man skal vedblive at gå til koncert, på værtshus, eller sætte sig på en fortovscafe under glødelampen, det kan jeg kun bifalde - jeg vil dog foreslå at man giver alt det franske, det dekadente, det vestlige, alt det IS særligt hader, et ekstra tvist - jeg vil foreslå en hyldest-middag til alt der er fransk.

Den primære ingrediens i en klassisk fransk anti-terror middag er dine bedste, mest interessante venner, en pakke smøger, gerne Gauloise, masser af god vin fra Champagne, Alsace, Bordeaux eller/og Bourgogne.

Start med et par fustager østers fra Gillardeau, mens Charles Trenet synger 'La Mer', efterfulgt af et par retter fra den klassiske franske borgerkøkken, f.eks. boeuf bourguignon og en velkarameliseret tarte tatin med en gammel calvados og pivfrisk kaffe. Lad aftenen trække ud, måske med et par kolde øl, dyb samtale, høje grin — og gå så rigtig, rigtig sent i seng.

Jeg garanterer, at du bliver et mere usundt, men langt mere interessant og mindre angst menneske. Om ikke andet, så bare for en stund.

Og husk, som et gammelt sydeuropæisk ordsprog siger: ‘Ved et godt bord med gode mennesker, stjæler vi en dag fra døden’.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
4 kommentarer
Vis kommentarer