Jeg oplever, at mange går rundt med en ide om, at kvinder ikke er rigtig sjove. Ikke på samme måde, som mænd er det, i hvert fald.
Under MeToo og debatten, der fulgte, var det helt normalt at støde på mennesker, der mente, at mange af problemerne på diverse arbejdspladser handlede om, at kvinder ikke kunne tage en joke. Underforstået, at kvinder var for snerpede til at være sjove. Jeg har endda mødt en mand, som i ramme alvor havde udviklet en teori om, at kvinder evolutionært var mindre sjove end mænd, fordi kvinder ikke i samme grad havde haft brug for at udvikle humor, for at tiltrække sig en mage. Helt seriøst, den samtale fandt rent faktisk sted.
For nyligt har jeg så været til noget forskelligt standup. Og der må jeg bare sige, at hvis de shows på nogen måde er en indikator for niveauet af den sagnomspundne, mandlige humor, så er barren godt nok sat utrolig lavt. Et af de shows, jeg har set, var et open mic event, hvor aspirerende komikere (alle mandlige, bortset fra en) kunne komme og prøve deres jokes af. Og de jokes, de havde valgt i aftenens anledning, handlede nærmest uden undtagelse om deres kærester eller ekskærester og hvor kedelige/stramme/uvillige til at knalde, etc. de var, eller havde været.
Det er jo en klassiker – vi kender alle sammen joken om det kedelige forhold, slavepiskeren derhjemme, hende med hovedpinen, you name it.
Men helt ærligt, det er jo ikke en særlig sjov joke, selvom standup-miljøet åbenbart insisterer på det i en sådan grad, at selv nye komikere, der prøver at bryde igennem, har det som en go to, når de skal vise deres materiale frem. For hvis man tænker over det, er det ikke kun en sexistisk udlægning af relationen mellem mænd og kvinder, den peger også kun tilbage på manden selv. Hvis dit forhold er kedeligt og utilfredsstillende, må du jo gøre noget ved det – f.eks. ved at gå hjem og snakke med din kæreste om, hvordan I skaber nogle bedre rammer for jeres relation, hvor I begge trives, i stedet for at stå her og beklage dig til en flok fremmede (og mortificerede) mennesker.
Jeg ved godt, at det her kommer til at blive tolket som endnu en kvinde, der har ondt i røven over en joke-kind-of-indlæg. Og det er også fint nok, eftersom det jo åbenbart er den automatpilot, mange mænd bruger til at dække deres manglende humoristiske udvikling ind med. Men min anke er mere, at det er utrolig dovent – de der jokes blev lavet i standup for 20 år siden, og de bliver stadig lavet i dag, og på intet tidspunkt har det været rigtig sjovt.
Humor er bedst når den har et element af at udlevere afsenderen selv, men i standup er det åbenbart blevet normen bare at udlevere sin kæreste i stedet. Hvor er joken om de mænd, der er hunderæd for at være alene, og derfor ender i dårlige forhold, som de ikke kan finde ud af at tage ansvar for? Hvor er joken om de mænd, der gerne beklager sig over manglen på sex i deres forhold, men som ikke kan finde ud af at give deres kæreste en orgasme? Eller ham, der får præstationsangst og mindreværdskomplekser, fordi hans kæreste vil have meget mere sex end ham? Det ville være modige jokes, og det show, det gad jeg godt at se!
