Corona er ikke fair - rammer fattige hårdest

Corona rammer reelt fattige hårdest. Billedet er fra et italiensk hospital. 'Når man står i lort til halsen, nytter det ikke noget at hænge med hovedet. Men dem, der har mere, skal ofre mere, for dem, der intet har eller blot har lidt at ofre og endnu mindre at gøre godt med,' skriver professor Vincent Hendricks her. Foto: Lucas Barioulet/Ritzau Scanpix
Corona rammer reelt fattige hårdest. Billedet er fra et italiensk hospital. 'Når man står i lort til halsen, nytter det ikke noget at hænge med hovedet. Men dem, der har mere, skal ofre mere, for dem, der intet har eller blot har lidt at ofre og endnu mindre at gøre godt med,' skriver professor Vincent Hendricks her. Foto: Lucas Barioulet/Ritzau Scanpix

Vincent F. Hendricks, forfatter og professor i filosofi

 

En virussygdom som corona skelner ikke; den rammer bare.

Og alligevel rammer den skævt. Hvor mennesker lever tæt i lejligheder og boligkomplekser trives den bedre, for der kan man ikke holde den nødvendige afstand. Og hvornår lever mennesker tæt? Typisk, når man ikke har så mange penge og hermed yderligere er udfordret på ressourcerne, hvad enten disse er kulturelle, sociale eller både/og.  Derfor er lavindkomstområder og ghettoer i ind- og udland særlig udsatte for forøget smitterisiko – den tunge ende vender også nedad under en pandemi.

’Den tunge ende nedad’ gælder i alle mulige anliggender: Dem, der rammes hårdest af klimakrisen, er dem i tredjeverdenslandene; dem, der blev ramt hårdest, da den globale økonomiske krise sidste gang rullede hen over verden, var heller ikke den 1% procent af verdens befolkning, der ejer 50% af verdens goder.

Det kan meget vel være, at succeser er individuelle, men kriser er kollektive, når de en vis størrelse. Corona-krisen kan man ikke klare alene. Man kan ikke bare lige sådan flytte ud af ghettoen eller tage sig en uddannelse. Corona-pandemien startede som en lægefaglig udfordring, men året har vist, hvordan noget, der begyndte som en virus, ender med at blive en økonomisk, politisk, social og kulturel hovedpine af de helt store – for både stat og borger.

Systemiske problemer af global karakter er der masser af. FN har opstillet 17 verdensmål – fra afskaffelse af fattigdom over ligestilling mellem kønnene til anstændige jobs og økonomisk vækst frem til fred og retfærdighed.

’Hvad vil du have, at jeg skal gøre ved alt det globale utøj,’ kan jeg godt forstå, hvis du spørger: ’Det batter alligevel ikke noget, at jeg går med mundbind og bliver hjemme, hvis alle andre vælter i byen, drikker sig i hegnet og får alt fra klamydia til corona – so please!’

Globale problemer har den strukturelle egenskab, at hvad der meget vel kan være i den enkeltes interesse, kan være i konflikt med kollektivets. Det er som med hundelort og hundeejere:

Det er i alles interesse, at hundeejere samler op efter deres hunde, så vi kan færdes på stier og i parker uden at træde den ene dej efter den anden op i skosålerne. Det er dog ikke nødvendigvis i den enkelte hundeejers rent egoistiske interesse at samle op efter egen hund. Og det at samle op efter egen hund er et meget lille bidrag i det samlede ekskrementregnskab, hvis alle andre lader deres hundelorte ligge. Tilsvarende betyder det at lade ligge, hvis alle andre samler op, heller ikke det store i det samlede ekskrementregneark. Det smarteste er at lade ligge, hvis det er et spørgsmål om at gøre det mest belejligt for den enkelte. Sådan tænker den enkelte, sådan tænker alle, og så er der hundelorte over alt, om du er hundeejer eller ej.

Der ville heller ikke være hundelorte på gader og stræder, hvis alle – uanset, om de er hundeejere eller ej - havde en pose med for at samle vilkårlige hundelorte op, man møder på sin vej. Det samme gælder udledning af drivhusgasser, om man så udleder meget eller lidt; det gælder alle globale udfordringer, der har en struktur, som kræver samarbejde i stor skala for at blive løst.

Og det gælder også corona:

Det kommer til at koste noget. Og man må hjælpe til, hvor man kan og udvise en fælles ansvarlighed for, at vi alle - oppe og nede, blåøjet som brunøjet, mand, kvinde, kvantekønnet, rig som fattig - kommer ud af krisen. Når man står i lort til halsen, nytter det ikke noget at hænge med hovedet. Men dem, der har mere, skal ofre mere, for dem, der intet har eller blot har lidt at ofre og endnu mindre at gøre godt med.

Se blot på, hvor mange der søger om julehjælp i år på grund af pandemien – der er sat rekorder blandt de fattige: ’Det er naturligvis ikke overraskende, at corona-krisen har ramt Danmarks fattige så hårdt. Men det gør alligevel indtryk, når man ser sort på hvidt, hvor mange familier der nu har det endnu sværere, end de havde det i forvejen.’ siger generalsekretær i Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem, der sammen med Ekstrabladet er indgået et partnerskab for at samle ind til de børnefamilier, der ikke har råd til julen.

Og der er brug for endnu flere af denne slags initiativer og partnerskaber fremover, så det ikke ender med, at den tunge ende vender nedad. Det kan godt være at corona som virus ikke skelner mellem dem, der har og dem, der ikke har, men det gør den så alligevel – og det er ikke fair, for alle har fortjent en glædelig jul.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
49 kommentarer
Vis kommentarer

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter