Annonce:
Annonce:

Anklage i luksuskonkurs: Misbrugte revisors underskrift

Sinitone afleverede sidste år et regnskab med en underskrift fra en revisor, som siden har afvist ethvert kendskab til selskabet. Ledelsen har travlt med at vaske hænder, mens politiet efterforsker sagen

En højest opsigtsvækkende konkurs har ramt dansk erhvervsliv, hvor et stort millionkrav allerede er opstået, og det fyger med beskyldninger om svindel og selskabstømning

Ekstra Bladet talte i slutningen af april med adm. direktør Rasmus Bjerregaard.
Annonce:

Ved du noget? Så skriv til journalisterne bag historien her.

Anklagerne mod det skandaleombruste høreapparatselskab Sinitone, der gik konkurs i slutningen af sidste år, tager en ny og alvorlig drejning.

Således kan Ekstra Bladet nu løfte sløret for, at selskabet bliver undersøgt for at have misbrugt en autoriseret revisors navn og underskrift.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få aktindsigt i en kontrolsag, der ligger hos Østjyllands Politi, og som startede sidste år, og som betød, at selskabets regnskab blev trukket tilbage.

Sinitones millionkollaps

En højst opsigtsvækkende konkurs har ramt dansk erhvervsliv, hvor ejerne af selskabet Sinitone, der solgte høreapparater, har ført sig frem med dyre biler, lystyacht og huse for millioner.

Sinitone, der også er kendt som Hørebil, blev stiftet af selskabets direktør, Rasmus Flor Bjerregaard, i 2019, da han hed Rasmus Frydendahl Bjerregaard.

Han kom til at eje 70 procent af selskabet. De sidste 30 procent gik til selskabets bestyrelsesformand, Torben Linnet Albrekt.

Selskabets koncept var at køre ud til ældre, give dem en høretest og sælge et høreapparat. På papiret en bragende succes med datterselskaber i udlandet, millionomsætning og - ifølge ejerne selv - en værdi på 320 millioner kroner.

Men omkring årsskiftet gik selskabet pludselig konkurs. Nu kæmpes der i stedet med milliongæld, personlige konkurser og politiefterforskning.

Men i seneste redegørelse fra de såkaldte kuratorer, der skal rydde op i konkursboet, fremgår grunden. Ekstra Bladet har fået aktindsigt i den, hvoraf følgende fremgår:

Annonce:

'(...) den revisor, som ifølge den indsendte årsrapport havde revideret årsrapporten, har oplyst til Erhvervsstyrelsen, at han ikke har foretaget revision eller underskrevet årsrapporten, og at hans MNE-nr. (et unikt nummer, som kan identificere den enkelte revisor i stil med et cpr-nummer, red.) og underskrift er blevet misbrugt.'

Sinitone var også kendt som hoerebil.dk, og selskabets forretningsmodel gik ud på at køre ud til kunder, give dem en høreprøve og siden sælge dem et høreapparat. Men selskabet blev kørt i sænk af de to ejere, der hver især har brugt millioner af kroner på alt fra luksusyacht over dyre biler til milliondyre ejendomme.

Torben Linnet og Rasmus Bjerregaard var henholdsvis bestyrelsesformand og direktør i Sinitone, der også var kendt som Hørebil. Privatfotos
Torben Linnet og Rasmus Bjerregaard var henholdsvis bestyrelsesformand og direktør i Sinitone, der også var kendt som Hørebil. Privatfotos
 

Helt galt
I sommeren 2022 gik det imidlertid helt galt, da selskabets regnskab for 2021 skulle godkendes.

29. juni 2022 offentliggjorde Sinitone regnskab, men godt en uge senere, 7. juli, blev regnskabet igen trukket tilbage af Erhvervsstyrelsen på grund af den kontrolsag, som kuratorerne har fået aktindsigt i.

Annonce:

Den kontrolsag bad Ekstra Bladet tilbage i januar om aktindsigt i, men det blev blankt afvist af Østjyllands Politi. Årsagen var, at kontrolsagen er en del af en verserende straffesag. På grund af den sag kan Erhvervsstyrelsen heller ikke kommentere sagen, ligesom Østjyllands Politi gentagne gange har afvist at gøre Ekstra Bladet klogere på efterforskningen.

Men kuratorerne har altså fået indsigt i den, og på baggrund af sagen trak Erhvervsstyrelsen regnskabet tilbage og bad selskabet om senest 18. august 2022 at aflevere et nyt og revideret regnskab.

Revisor klapper i
Det lykkedes for Sinitone.

18. august, dagen for Erhvervsstyrelsens deadline, afleverede selskabet en nyt regnskab, som revisor Mikkel Thomsen fra Lokal Revision havde sat sin underskrift på.

Her skrev han under på, at alt var, som det skulle være - en såkaldt blank påtegning - efter at han havde foretaget udvidet gennemgang af selskabet.

Det var det dog på ingen måde.

Få måneder senere blev samme regnskab nemlig slagtet af den uafhængige revisor Elan Schapiro, som retten indsatte til at kigge nærmere på Sinitone, da selskabet uden held forsøgte at redde livet inden årsskiftet.

Annonce:

Elan Schapiro kom blandt andet frem til, at aktiverne var vurderet mindst 35 millioner kroner for højt, ligesom selskabet var truet af konkurs, hvilket ledelsen burde have nævnt i regnskabet.

Ekstra Bladet har sendt revisor Mikkel Thomsen en række spørgsmål om sagen, men han har afvist at kommentere med henvisning til sin tavshedspligt.

Ekstra Bladet er bekendt med identiteten på den revisor, der har fået misbrugt sin underskrift. Han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lang kø ved håndvasken

Rasmus Bjerregaard afviser, at han har haft noget at gøre med regnskabet, som blev trukket tilbage. Privatfoto
Rasmus Bjerregaard afviser, at han har haft noget at gøre med regnskabet, som blev trukket tilbage. Privatfoto
 

Det er ikke til at finde ud af, hvordan det egentlig kunne gå til, at Sinitone tilsyneladende misbrugte en revisors underskrift, da der skulle afleveres regnskab.

Ekstra Bladet har konfronteret administrerende direktør og medejer Rasmus Bjerregaard:

- I fik jo trukket 2021-regnskabet tilbage på baggrund af en kontrolsag og en falsk revisor. Hvad handlede det om?

- Det handlede om en revisor, der havde underskrevet med falsk underskrift. Det har da ikke noget med os at gøre.

- Hvorfor har revisoren så gjort det?

- Det kan jeg jo ikke svare på. Det må du spørge revisoren om.

Annonce:

- Har du ikke spurgt revisor om det? Du har jo underskrevet regnskabet efterfølgende ...

- Men alt det der ved Torben jo godt, så jeg synes, at du skal spørge ham om det, hvis han har så travlt med at ringe til Ekstra Bladet.

- Men du har været administrerende direktør. Jeg vil også gerne høre din side af sagen.

- Men jeg har ikke så meget mere at sige andet, end at Torben er fucked up og bare er helt på månen, og det er jo sådan set det, der er at sige til det.

- Hvis alt har været reelt i Sinitone, hvorfor skulle I så have en falsk revisor?

- Kan du have en rigtig god dag. Og tak, fordi du ringede. Hej, hej.

'Rasmus er politianmeldt'
Omvendt mener Torben Linnet Albrekt, at det er Rasmus Bjerregaard, som står bag den falske underskrift.

'Ifølge revisor er der indgivet en politianmeldelse til bagmandspolitiet, grundet at Rasmus Bjerregaard åbenlyst selv har indgivet regnskab for 2021,' skriver han i en mail.

Torben Linnet Albrekt mener at vide, at Rasmus Bjerregaard er blevet politianmeldt. Privatfoto
Torben Linnet Albrekt mener at vide, at Rasmus Bjerregaard er blevet politianmeldt. Privatfoto
 

Annonce:

'Hvis alt har været reelt i Sinitone, hvorfor var der så brug for en falsk revisor?'

'Ifølge mine oplysninger har der aldrig været tale om en falsk revisor, men som tidligere nævnt er regnskabet indsendt af den administrerende direktør selv.'

Det har ikke været muligt at få be- eller afkræftet, hvorvidt ovenstående politianmeldelse er indgivet.

Bogholder afviser

Ekstra Bladet har været i kontakt med Jess Leth Kaack fra EBRS Revision og Bogholderiet, som har stået for Sinitones bogføring. Han var desuden med Torben Linnet Albrekt i retten, da hans personlige konkurs skulle behandles, og her blev han præsenteret som Sinitones revisor ifølge retsbogen.

Jess Leth Kaack afviser dog, at han har fortalt Torben Linnet Albrekt om en politianmeldelse.

'Vi er underlagt tavshedspligt, og derfor har vi ikke udtalt os til Torben Linnet om, hvorvidt vi har politianmeldt Rasmus. Generelt kan jeg sige, vi er underlagt lovgivningen om hvidvask, og er der nogle forhold, der bør indberettes, er vi forpligtet til at gøre det i henhold til loven. Hvorvidt det har ført til politianmeldelse, kan vi ikke udtale os om,' skriver han i en mail.

'Hvorfor blev regnskabet underskrevet med falsk revisor?'

'Da det er en ekstern revisor, kan vi ikke udtale os om det.'

'Der er blevet brugt en falsk revisor-underskrift, og efterfølgende har en tillidsmand konkluderet, at aktiverne var værdisat for højt. Hvordan hænger det sammen?'

'Der er absolut ingen sammenhæng. Der er jo indsendt en årsrapport med godkendelse af en statsautoriseret revisor. Det betyder, at på det tidspunkt, hvor årsrapporten bliver godkendt og offentliggjort, er det de værdier, der er på balancedagen. Der er der både taget højde for going concern, og der har formodentligt været foretaget konkrete vurderinger af mellemregninger, lager og tilgodehavender, da man har taget stilling til værdiansættelsen.'

Ekstra Bladet har sendt Jess Leth Kaack en række opfølgende spørgsmål. Vi har blandt andet spurgt, hvem der har haft kontaktet til de revisorer, som har underskrevet Sinitones regnskaber, ligesom vi har spurgt, hvem der sørgede for at få underskrevet det 2021-regnskab, som siden blev trukket tilbage.

Han har dog ikke besvaret spørgsmålene.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ejerne af Sinitone levede i luksus i tiden op til konkursen. Det vanvittige forbrug kan du læse meget mere om her, mens du her kan se deres vilde lønsedler.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI