Annonce:
Annonce:

Cheføkonom: Tysk recession er skidt for Danmark

Tyskland er Danmarks måske vigtigste handelspartner, og derfor er landets sløje økonomi skidt nyt for danskerne. Sådan lyder vurderingen fra cheføkonom i Dansk Industri

Tysk industri er i problemer, og det vil få betydning for Danmarks økonomi, vurderer cheføkonom. Foto: Lisi Niesner/Ritzau Scanpix
Tysk industri er i problemer, og det vil få betydning for Danmarks økonomi, vurderer cheføkonom. Foto: Lisi Niesner/Ritzau Scanpix
Annonce:

Tysk økonomi skrumper, og det får ikke kun konsekvenser for vores naboer mod syd.

Recessionen i Europas største økonomi kommer nemlig også til at gøre ondt på Danmark.

Sådan lyder vurderingen fra Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.

- Der er en meget stærk sammenhæng mellem, hvordan det går Tyskland, og hvordan det går i Danmark. Tyskland er vores næststørste eksportmarked efter USA, men hele 100.000 danske jobs afhænger af vores eksport til Tyskland, så rent jobmæssigt er tyskerne vigtigst, siger han til Ekstra Bladet.

Vil sænke tempoet
Torsdag morgen viste nye tal fra det tyske statistikkontor, at landets bnp var skrumpet med 0,3 procent. Kvartalet inden lød faldet på 0,5 procent. Tyskland er således i recession.

Faktisk har landet oplevet tilbagegang tre af de sidste fire kvartaler.

Annonce:

- De tyske vækstproblemer er noget, der smitter af på Danmark. Recession i Tyskland gør det sværere at sikre eksportordrer i Danmark, og det vil sænke tempoet i dansk økonomi, siger Allan Sørensen.

Dansk økonomi kigger nu ind i en sværere periode, hvor tilbagegang i ordrer i sidste ende kan ramme den ellers exceptionelt høje beskæftigelse, tilføjer cheføkonomen.

- Vi forventer stilstand, måske endda en lille tilbagegang i dansk økonomi i anden halvdel af året, samt fald i beskæftigelsen, som dog stadig vil ligge på et højere niveau, end den gjorde i 2022.

Også økonom Andreas Steno fra Steno Research forventer, at beskæftigelsen vil bevæge sig i en negativ retning i løbet af andet halvår. Det vurderede han for nyligt over for Ekstra Bladet.

Hvorfor recession?
Når Tysklands økonomi skrumper, skyldes det særligt landets afhængighed af industri, forklarer Allan Sørensen.

- Der har man haft udfordringer med mangel på materialer og prisen på dem. Og så er efterspørgslen rykket mod tjenester frem for varer, siger han.

Annonce:

At den tyske industri lider, kan også ses ved, at virksomhedernes ordrebeholdning er på sit laveste, siden man lukkede landet ned i foråret 2020 under corona.

Og det ser umiddelbart ikke ud til, at den tyske økonomi vil gøre et stærkt comeback de næste kvartaler.

- I går kom der tal for erhvervstilliden, og de gik lidt tilbage, særligt forventningerne til det næste halve år. Så det ser ikke ud til, at der kommer et opsving over sommerhalvåret, siger Allan Sørensen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Danmark skylder ikke Grønland noget
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: