Det skabte store panderynker, da inflationen herhjemme i efteråret 2022 toppede på godt ti procent.
Det er dog ingenting mod den astronomisk høje inflation, man kæmper med for tiden i Argentina. Her er forbrugerpriserne steget med mere end 100 procent sammenlignet med samme periode sidste år, hvilket næsten kan lyde helt absurd.
Nu hæver den argentinske centralbank så sin ledende rente - også den sprænger danske og europæiske standarder i atomer.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Magtesløs situation
Centralbanken hævede således mandag den ledende rente med seks procentpoint til svimlende 97 procent.
Med det træk håber ifølge CNN at tilskynde til investeringer i landets valuta Peso, som i år er faldet med 23 procent i værdi i forhold til den amerikanske dollar. Men det vil næppe for den ønskede effekt, vurderer finansrådgiver og tidligere vicedirektør i Argentinas centralbank Miguel Kiguel:
- Følelsen er, at regeringen er ved at tabe fuldstændigt til inflationen. Jeg frygter, at regeringen er for sent ude. Renteforhøjelser er selvfølgelig hovedstrategien til at bekæmpe inflationen, men de tager tid.
- Når en centralbank hæver renten, mærkes virkningerne først omtrent to eller tre måneder efter, og den tidsplan er ikke effektiv i Argentinas situation, siger han til CNN.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Dollarsedler gemmes overalt
Den argentinske peso mister konstant værdi i forhold til den amerikanske dollar. Den officielle kurs er langt lavere end den såkaldte 'blue dollar', som er den vekselkurs, man kan få på gaden.
Argentinerne gemmer derfor dollarsedler i madrasserne, sofaerne og i gammelt tøj, skriver New York Times.
Den tårnhøje inflation i Argentina er kun overgået af Venezuela og Zimbabwe.
Landet har meget svært ved at låne penge på de internationale finansmarkeder.
Argentina har derfor trykket på seddelpressen i centralbankens kælder for at dække det konstante underskud på statsbudgettet. Det har medvirket til at øge den i forvejen voldsomme inflation.
Herhjemme kan også mærkes for alle danskere, når centralbankerne hæver renten - for en vis gruppe betyder det økonomisk gevinst lige nu. Læs mere her.