Jagten på årets side 9-pige er gået ind

Tolv side 9-finalister gør lige nu alt, hvad de kan for at vinde titlen som årets hotteste. Kom med EKSTRA ind bag de frække fotoshoots, og se hvordan en ægte side 9-pige bliver til

Sidst på dagen stiller alle pigerne op til billeder, hvor de er helt afklædte (Foto: Anthon Unger)
Sidst på dagen stiller alle pigerne op til billeder, hvor de er helt afklædte (Foto: Anthon Unger)
For abonnenter

Av. av. av. av.

For hvert skridt Lindsay tager på de tårnhøje stilethæle, ømmer hun sig. Hun stavrer ind i loungen på sjette sal på hotel STAY på Amager. Her foregår optakten til konkurrencen om at blive Årets side 9-pige.

Ti af de mest populære piger skal nu have taget konkurrence-billeder. Lindsay er netop blevet stylet og har udover de tårnhøje stiletter et par ternede strømper på og højtaljede satintrusser, men ingen bh.

- Man må lide for skønheden, konstaterer hun tørt.

På hotellets øverste etager er ti af årets 12 side 9-finalister mødt op for at posere, svare på spørgsmål og tjekke konkurrenterne ud. Og selv om de endelige billeder ser ganske uanstrengte ud, er der i dag et stramt program, der skal holdes.

Holly bider kulden i sig og poserer, selv om det blæser på toppen af København (Foto: Anthon Unger)
Holly bider kulden i sig og poserer, selv om det blæser på toppen af København (Foto: Anthon Unger)
 

Pigerne skal styles to gange og have taget billeder i forskellige opstillinger. De skal chatte med Ekstra Bladets brugere og optage en video-hilsen, hvor de skal overbevise seerne om, at de skal stemme på netop dem. Men hvorfor går de efter titlen?

- Det kunne være superfedt at vinde. Jeg synes, det ville være en ære at få den titel. Det er en anerkendelse af, at læserne kan lide mig, siger Julie på 19 fra Odense.

- Jeg kan lide at være på fotoshoot, det er min hobby, og jeg nyder det. Jeg ville blive virkelig glad, hvis jeg vandt, og så kunne jeg måske tage på en rejse, siger Anastasiia på 25 fra Århus.

Nogle holder mere øje med konkurrenterne.

- Jeg kan lide at vinde, men konkurrencen er ret stor, så jeg forventer ikke noget. Se lige de andre piger! Men hvis jeg vinder, så skal pengene bruges på rejser til London, Frankrig og Thailand i løbet af det næste år, siger Holly på 32 fra Odense.

Ti af de tolv mest populære side 9-piger i år fik taget billeder til den endelige konkurrence lørdag d. 17. januar på hotel STAY på Amager (Foto: Anthon Unger)
Ti af de tolv mest populære side 9-piger i år fik taget billeder til den endelige konkurrence lørdag d. 17. januar på hotel STAY på Amager (Foto: Anthon Unger)
 

Pigerne kommer fra vidt forskellige steder i landet, Sandra er fra Brøndby Strand, Malene er fra Vejle og Rakel er kommet helt fra Reykjavik for at vride sig foran blitzlysene.

Ny personlighed
Første stop for pigerne i dag er stylingen. Her sidder de tre ad gangen på række i den dertil indrettede sminkesalon. Anastasiia får touperet sit lange glatte hår, Holly får mørke krøller og Malene får malet øjenlag.

Nataschá vender tilbage fra sit burlesque-inspirerede fotoshoot i en transparent kort cardigan og sokkeholdere.

- Det gik godt. Jeg vidste ikke, hvordan scenen ville være, inden jeg skulle fotograferes, så det er bare lige på og hårdt, siger Nataschá Kristensen, mens hun skifter til sit eget tøj.

Stylisten Mini udvælger lingerie, perlesmykker og hårbånd sammen med hver enkelt pige. Nu er det Julies tur. De vælger sammen guldstilletter, en pink bh med similisten og en g-streng af blonder.

Mange af pigerne får taget billeder udenfor, selv om det er en kold januar-dag (Foto: Anthon Unger)
Mange af pigerne får taget billeder udenfor, selv om det er en kold januar-dag (Foto: Anthon Unger)
 

- Og så skal du have en helt ny personlighed til dit andet fotoshoot. Der skal du være rockabilly, siger Mini til Julie og hiver en kort læderjakke frem fra den farverige bøjlestang.

Pigerne skal igennem to fotoshoots og derfor to forskellige outfits. Et fotoshoot er i klassisk side 9-stil og et er mere eksklusivt.

Pigerne ved ikke, hvordan scenen ser ud, før de kommer op til fotograferne på syvende sal.

- Fotograferne har set frisureforslag og nogle af deres outfits, så der er lidt koordineret, men vi er også spontane i dag, griner stylisten Mini i det hektiske virvar af glimtende pyntegenstande og pudderbørster.

Den rette vinkel
Gangen runger af pigefnis. To af pigerne har fået hedeslag, og vifter sig i hovedet, mens de griner til hinanden. De er iført hvide silkekåber med ‘Side 9’ skrevet henover brystet med rød skrift.

Josefine poserer, mens Natscha stiller op til live-interview (Foto: Anthon Unger)
Josefine poserer, mens Natscha stiller op til live-interview (Foto: Anthon Unger)
 

På syvende etage er to fotoshoots og et tv-interview igang. Lindsay får taget billeder i g-streng indenfor, mens Josefine står i undertøj på altanen og poserer.

- Fungerer det? spørger hun fotografen.

- Ja men du må gerne læne dig lidt længere tilbage, svarer han fra gulvet, hvor han sidder halvt i skrædderstilling for at få den helt rette vinkel.

- Nu skal du bare overdrive. Vær en diva, siger fotografen, og roser Josefine, når hun svajer i ryggen og knejser med nakken.

- Lige præcis sådan der!

Rakel er blevet lokket udenfor af en af fotograferne, men det er ikke med hendes gode vilje.

- Ja, det er jeg jo ikke så glad for mumler hun, mens hun tager sine grønne uldsokker af.

Fem minutter efter kommer hun rystende tilbage fra den store tagterrasse.

Side 9-pigerne får sat hår, lagt make-up og planlægger tøj med stylisten Mini inden de skal op og have taget billeder (Foto: Anthon Unger)
Side 9-pigerne får sat hår, lagt make-up og planlægger tøj med stylisten Mini inden de skal op og have taget billeder (Foto: Anthon Unger)
 

Christina Uhrbak fra Hvidovre tager armbøjninger foran et kamera og svarer på spørgsmål fra brugerne.

- Falder du for scorereplikker? Og hvad er den værste du har hørt? spørger en bruger.

- Det er nok, når en fyr siger til mig, at jeg bare skal nedlægges, siger Christina med et smil, og vender sig mod kameraet.

- Stem på mig, for jeg er den mest toplækre! Hun vender sig om og hiver bukserne ned og viser sin numse til kameraet.

- Så får i mere af denne her røv, griner hun.

Top dollar
Live-chatten er i gang, og der er spørgsmål fra ekstrabladet.dk’s brugere i alle kategorier. Christina står for skud nu.

- Hej Christina. Går du i g-streng til daglig? spørger Tonny.

- Hun er Top Dollar, konstaterer Jaxs.

- Hvorfor er man ikke inviteret, skriver Malik.

Rakel er rejst hele vejen fra Island for at få taget sine billeder til den endelige konkurrence om at blive årets side -pige 2014. (Foto: Anthon Unger)
Rakel er rejst hele vejen fra Island for at få taget sine billeder til den endelige konkurrence om at blive årets side -pige 2014. (Foto: Anthon Unger)
 

På etagen under sidder Rakel også i den varme stol og skal lave en video-præsentation af sig selv. Hun kløjs i nogle af ordene og griner.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, siger hun grinende. Jeg føler mig så fjollet.

Hun rødmer og griner af den opstillede situation med et par af de andre piger.

Hen ad eftermiddagen begynder pigerne at spise kanelsnegle, sandwiches og vingummier, der står på bordene i loungen.

- SÅ er jeg færdig med mine billeder - endelig kan jeg spise sukker Holly og griber en redbull, en kanelsnegl og en sandwich på en gang.

Hun sætter sig ved bordet hvor tre af de andre piger allerede sidder i deres side 9-kåber.

Der kommer hvidvin på bordet, og nogle af pigerne puster ud, inden konkurrencen for alvor går igang.

--------- EKSTRA SPLIT ELEMENT ---------

0 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste sex og samliv