Sexolog sætter fokus på 'lillemandens' komplicerede univers

Foto: Shutterstock

- Vi mænd har brug for en pik-revolution. Vi lever i et pik-tyranni, som vi også selv er skyld i. Sådan lyder ordene fra sexolog Jakob Olrik, som vil have pikken på dagsordenen. Den næste måned rusker han i EKSTRA liv i lillemanden og sætter hver uge fokus på, hvordan du kan befri din pik gennem konkrete fysiske, mentale og sociale øvelser

I dag har medierne et enormt fokus på kvindens tilfredsstillelse og mandens formåen. Vores dillermand er reduceret til en biologisk dildo, der forventes at skulle kunne læse tanker og være bryllupsklar, når det passer kvinden. Ellers rammer det hendes selvværd, og hun tror, at du ikke tænder på hende eller elsker hende nok.

Men når sandheden skal frem, så er universet omkring vores pik faktisk ret kompliceret. Det er bare ikke noget, vi taler højt om. Vi er klar over, at kvinden har krav på forspil og efterspil, men hvad med os? Hvordan styrker vi vores pik fysisk, får et godt forhold til vores tryllestav og skubber imod sociale dogmer?

Stor forskel
Det kan godt være, at vi taler om sex som aldrig før, men der er et fokus, vi overser, og som er tabubelagt. Nemlig hvad vi mænd selv kan gøre for at styrke, styre og omfavne pikken samt vores forhold til sex. Både fysisk, mentalt og socialt.

Lad dette træningsprogram være en opfordring til at gribe fat om din egen pikrod som mand, så du kan få en pik i topform. I en serie på fire indlæg vil jeg give dig konkrete tiltag, øvelser og ting at tænke over, som vil fremme lillemandens og den store mands indbyrdes forhold. Find også dig selv på pikbarometret og øv dine evner til at bevæge dig på det.

Jeg lover, at det bliver sjovt, og hvis du er med på at eksperimentere, så vil du lynhurtigt mærke resultater, der er gør en kæmpe forskel - både i dit forhold til dig selv, din pik og din partner.

Jakob Olrik sætter i de kommende uger fokus på mandens bedste ven på eb.dk. Foto: Linda Johansen
Jakob Olrik sætter i de kommende uger fokus på mandens bedste ven på eb.dk. Foto: Linda Johansen

Vores pik-komplekser
Før vi starter, så lad mig slå fast, at alle mænd har pik-komplekser: Så er den for lille, så er den for stor, så er den for tynd, så er den skæv, så kommer man for hurtigt eller slet ikke – måske kan man slet ikke få den op og stå. Det laver manden en masse kompensationer for gennem livet. Han indøver forskellige måder, at undgå, at hun bemærker det. Ligesom nogle kvinder suger maven ind, sådan har manden det med sin diller.

Det værste for os mænd er udfordringer i vores formåen – hvis vi ikke er stive nok, bliver hurtigt slappe eller kommer for hurtigt. Men der er også mentale udfordringer.

Det med størrelsen
Lad os få det overstået med det samme – det store spørgsmål om størrelsen. Som du sikkert ved, siger man, at en gennemsnitlig pik er på 12-17 cm i erigeret tilstand. Større end det er en svaber. Men der er ingen grund til at have en pik på mere end 14 cm, for kvindens skede er ikke meget dybere end det. Så alt derover er overskudslængde, man kan ikke bruge det til så meget.

Tykkelsen og teknikken er vigtigere. Hun har følelser i åbningen og i skedemusklen. Det handler om at udvikle alle de andre kompetencer og lære teknikker, hvor du bruger dine hænder og din tilstedeværelse.

Pik Fitness træningsprogram
Hvis du følger med her på Ekstra Bladet, får du dette eksklusive træningsprogram, og jeg håber at du vil trække bukserne ned, droppe tunnelsynet, ruske lidt op i samfundet stigmatisering af pikken og dens formåen og gå i gang med en måned, der kan ændre dit sexliv til det bedre. Den første kan du læse i EKSTRA allerede nu

--------- EKSTRA SPLIT ELEMENT ---------

Uge 18: Styrk din pik
Du får en masse konkrete fysiske øvelser til at forbedre din formåen og dine orgasmer. Vi mænd er måske gode til at få trænet vores krop og kender til diverse løbeprogrammer og styrketræningsøvelser, men vi glemmer at træne pikken. Det skal vi lave om på, for hvis du integrerer et par enkle øvelser i din hverdag, kan det have en stor effekt på dit sexliv.

Foto: Shutterstock Sex og samliv Pik-fitness: Sådan styrker du din bedste ven

Uge 19: Er du en skælver-pik eller en pumpe-pik?
Det er i virkeligheden her i den mentale del, at de fleste af vores blokeringer sidder, så det er vigtigt at kigge på. Denne uge dykker vi ned i den mentale træning, og hvordan du agerer, når du har sex. Det handler om at bryde fikseringer, og at finde sig selv på Pik barometeret.

Foto: Shutterstock Sex og samliv Mental pik-fitness: Sådan bliver du bedre i sengen

Uge 20: Farvel til den medicinske pik
I dag er der et enormt pres på os mænd omkring at præstere, og det kan være lokkende at søge præstationsfremmende midler, også selvom du måske ikke reelt er impotent. Det er et kæmpe tabu, men det sorte marked, internethandel og charterrejser har åbnet op for et kæmpe forbrug af Viagra, der er langt større end de officielle tal. Vi dykker ned i, hvorfor det kan være skadeligt for dit svulmelegeme og skabe en fysisk og mental afhængighed, samt hvad du kan gøre i stedet for.

De små blå piller, som viagra også bliver kaldt, bliver sendt over desken i massevis verden over - også i Danmark. Foto: AP Sex og samliv Sig farvel til den medicinske pik: Her er alternativerne til Viagra

Uge 21: Mandens ret til en slap pik
Hvis vi skal op i de højere luftlag sammen med vores partner, så skal vi bryde det eksisterende pik-tyranni.  Du får øvelser til, hvordan du kan være sammen med din kvinde på nye måder, der ikke er fokuseret på pikken og på din orgasme og forløsning som mål. Ved at gå igennem nogle simple mentale og fysiske øvelser, vil du kunne mærke den seksuelle energi mellem dig og din partner på en ny måde. Og hvis I begge er villige, til at give slip på den stive pik som en selvværdsmåler, så kan I nå nye højder sammen. Du bliver også opfordret til at lave et pik-manifest.

Foto: Shutterstock Sex og samliv Sex-ekspertens opråb: Manden har ret til en slap pik!

1 kommentar
Vis kommentarer