Anders lever ti år længere end Brian - Se hvorfor

Langt fra udkantsdanmark og butiksdød skærer et fire kilometer langt, tæt trafikeret stykke asfalt sig tværs gennem København fra øst mod vest – eller omvendt. Tuborgvej huser i den ene ende ambassader og pragtpalæer, i den anden boligblokke, der mest adskiller sig fra hinanden ved enten at være i grå, gule eller røde mursten. Fra Hellerup til det københavnske nordvestkvarter Bispebjerg. Cirka fire kilometer, hvor forskellen mellem beboerne i den ene og den anden ende er lige så stor som mellem indbyggerne i milliardærstaten Monaco og i Kina. I hvert fald når det kommer til forventelig levetid. Dermed ikke sagt, at alle beboerne i den vestlige ende af Tuborgvej – ved Bispebjerg – hører til gruppen af danskere, der kan se frem til korte, hårde liv. For der er uden tvivl både folk med lange uddannelser, solide helbred og indkomster i det københavnske nordvestkvarter, ligesom dets dimentrale modstykke kan findes fire kilometer mod øst i Hellerup. Men i dag er Tuborgvej billedet på den store forskel i dødelighed, der er mellem netop veluddannet og ufaglært, mellem rig og fattig, i Danmark. Fire kilometer mellem a og b – men oceaner til forskel mellem Anders og Brian, som vi møder henholdsvis i øst og vest. Solen skinner – det gør den nu i begge ender – denne fredag, hvor EKSTRA besøger den kontrastfyldte vej, og hvor temperaturerne har sneget sig over 25 grader. Mod øst udløber Tuborgvej i Tuborg Havn, hvor yachter i millionklassen – den to- og trecifrede af slagsen, forstås – blærer sig i det blikstille vand under logoet fra ’Kongelig Dansk Yachtklub’ og signalerer, at topskattebetalerne er i overtal her, og hvor kronprins Frederik stævner ud fra, når han dyrker sin fritidsinteresse sejlads. Den samme interesse har været en stor del af tidligere arkitekt Anders Hegelunds liv siden 1970, hvor han anskaffede sig den Bianca 27, som har møder os med et velplejet smil midt i et velholdt ansigt foran. – Træd om bord, inviterer han, mens han sætter sig til rette agterude og giver sit bud på, hvorfor beboerne i den østre ende af vejen er så meget sundere og lever så meget længere, end de gør mindre end en god joggetur herfra. – Jeg lever det gode liv og har altid gjort det. Jeg har sejlet meget, men ikke dyrket udpræget meget sport. – Men jeg tror, den helt store forskel ligger i vores humør og størrelsen af vores bekymringer, siger den 76-årige pensionerede arkitekt og fortsætter: – Folk der lever i lys og luft og gode omgivelser, de lever tilsyneladende længere. Det er altså ikke raketvidenskab: Når man er ubekymret og glad, er man også i bedre trivsel – altså, sundere. Hvis man ikke er ked af det, klarer man også – især når man bliver ældre og kræfterne svinder – tingene bedre selv. En undersøgelse fra 2011 lavet for Sundhedsstyrelsen af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at den forventede levetid for de 25 procent af danske mænd i den højeste indkomstgruppe er 82 år. Den forventede levetid for de 25 procent af danske mænd i den laveste indkomstgruppe er 72,2 år. – Det svarer til, at man sammenligner niveauet i Kina med Monaco, siger Finn Diedrichsen, der er professor ved Københavns Institut for Folkevidenskab, og som har arbejdet med social ulighed i mere end 30 år. – I princippet har vi lige adgang til sundhedsvæsnet, men det er klart, at private sundhedsforsikringer betyder, at folk i beskæftigelse – specielt i det private erhvervsliv – kommer før de, som er gamle, børn eller uden for arbejdsmarkedet, fortsætter han. For begge grupper gælder det, at den forventede levetid er steget. Men afstanden mellem udsigten til et langt liv er for rig og fattig fordoblet siden 1987. – En af grundene er nok, at information og oplysningskampagner ser ud til at virke hurtigere på de med længere uddannelse, end de med ingen eller kortere uddannelse. De veluddannede er simpelthen hurtigere til at tage ting til sig, siger Knud Juel, der er professor ved Statens Institut for Folkesundhed. For kvinder gælder det, at de rigeste kan se frem til en levetid på 84,7 år, mens de økonomisk svage kvinder lægges i graven efter 78,9 år. Eksperterne forklarer, at en af årsagerne til forskellen på kønnene er, at mændene i den tungere ende simpelthen lever hårdere liv. Samtidig viser en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2013, at rygning og alkohol står for 60-70% af den sociale ulighed i dødelighed. – Den store forskel på på ulighed i dødelighed er blevet større gennem de seneste 25 år. Den væsentligste årsag er rygning og alkohol, men ikke nødvendigvis fordi de med kortere uddannelser ryger og drikker mere, men mere fordi de højtuddannede har været hurtigere til at stoppe, mener Knud Juel, professer ved Statens Institut for Folkesundhed. Ifølge patientforeningen Danske Patienter er den sociale ulighed i dødelighed et stort problem for de svagest stillede patienter. – Lavtuddannede lever kortere på grund af en lang række parametre, som handler om hvor man bor og hvilken livsstil man har. Men det handler også om, at de får en dårligere ydelse fra sundhedsvæsnet, mener chef for kvalitet og politik i Danske Patienter, Annette Wandel. Den 76-årige ejer af den kongeblå sejlbåd er egentlig på havnen i dag, fordi han gerne vil skubbe lidt til salget af båden. Han er blevet for gammel, siger han selv, men understreger med et ungdommeligt, kækt smil, at det mest er hans kone, der mener det. De har været sammen siden 1960’erne, har tre døtre sammen og har boet ’trygt og godt’ i det samme hus i 48 år. Lige som da hun fik ham til at stoppe med at ryge for to år siden, har hun nu fået overbevist Anders om, at båden skal sælges – måske nok fordi hun selv fik nye hofter for nylig og ikke kan komme så meget til søs af den grund. Men Anders har affundet sig med det, glæder sig efterhånden ligefrem, for så er der mere tid til at tage at male og rejse. – Du er selv 76 år, men holder dig utrolig godt. Har du levet meget sundt? – Nej, ikke specielt. Jeg har levet, hvad jeg mener er, det gode liv. Jeg har da også haft to meget små blodpropper, som jeg er kommet mig ganske fortrinligt over. Måske er det også en del af ligningen: at man som velstillet borger kommer bedre igennem sygdom, siger den tidligere arkitekt, der hverken har nægtet sig selv tobak, alkohol eller god mad. – Man kan måske gætte på, at de i den anden ende af Tuborgvej, generelt har mere slidsomt arbejde, de brænder hurtigere ud og spiser måske usundere. Men der lever jo også gode, driftige folk i nordvestkvarteret. Når der alligevel er disse forskelle, tror jeg, at det et stykke hen ad vejen hænger sammen med flid, held og dygtighed. Uddannelsesniveauet i Hellerup er typisk højere og – som man for eksempel kan se i USA – så hænger højere uddannelse og sundhed ofte sammen. Afstanden mellem grillbarer og beværtninger bliver da også mindre, jo længere mod vest vi kører ad Tuborgvej. Cirka to en halv kilometer fra Tuborg Havn krydser Emdrupvej Tuborgvej – og med ét kan vi – for tankeeksperimentets skyld – trække godt og vel seks år fra vores liv. I krydset mellem Bispebjergvej og Tuborgvej kan vi fejre, at der her skal investeres i endnu en fødselsdagsfest færre. Og endelig ved Tuborgvejs vestligste punkt, hvor Tagensvej skærer den midt over, kan vi i samme øjeblik, som vi træder ud i solen og sætter fødder asfalten med retning mod Jeppe’s Bodega, trække ti år fra vores forventede levealder i forhold til udgangspunktet. Her er det ikke dyre solbriller, der dæmper den skarpe sommersols stråler. Her er det bodegaens røgfarvede vinduesglas og dunkle el-pærer, som spejler sig i dart-pokalerne over bardisken, der udgør fredagens dagslys for de otte lokale stamgæster. Selv om ’man kan tale om alt’ herinde, er det kun baggrundsmusikken, der bryder tavsheden i det mørke lokale, hvor selv de blinkende spillemaskiner i hjørnerne er sat på lydløs. Der bliver hverken diskuteret rygeforbud eller topskattelettelser. Og da slet ikke græsk krise, folkeafstemning og Euro vs. Drakmar, fortæller en af gæsterne med en rød Prince – af de lange – i mundvigen. – Her taler vi om vores hverdag. Problemer med konen og sådan noget, lyder det fra ham. I baren troner Brian Riis Jensen på 53 år som en anden Jeppe på (Bispe)bjerget på en vakelvoren stol. – Jeg er næsten lige holdt op med at ryge, lyder det stolt fra Brian, mens han tænder en cigaret, og reagerer på udsendtes undrende blik: – Nu ryger jeg kun, når jeg drikker. Så nu drikker jeg lidt mere end før, siger han og slår en latter op, mens han pruster røg ud ad næsen. Brian Riis Jensen er på førtidspension. Arbejdet som murerarbejdsmand har smadret hans ryg og gjort ham ukampdygtig på arbejdsmarkedet. Dagene bruger han i stedet på at tage på fisketur, eller på Jeppes Bodega med en øl i hånden, en smøg i kæften og en røverhistorie i ærmet – og det er alt rigeligt for ham. – Jeg er lige blevet tilbudt en lejlighed i Charlottenlund, men den har jeg takket nej til. Hvad fanden skulle jeg lave derude? – Jeg vil ikke flytte. Det er alt for godt at bo her. Det føles som en provinsby med natur og luft midt i byen. Mange kender og hilser på hinanden på gaden. Det kan jeg godt lide. – Hvorfor tror du, at I lever kortere tid her end i Hellerup? – Det er fordi vi lever usundere her. Jeg forsøger dog selv at holde mig i nogenlunde form og går i fitnesscenter. – Og så er der mange ungkarle herude, og det kan både være ensomt og hårdt. Så finder de – mig selv inklusive – et fællesskab på de lokale værtshuse, og det er jo ikke sundt, siger Brian, mens han pointerer, at han ’er sikker på, at alle mænd er hårde ved sig selv – især når de ikke har det godt – også selv om de bor i Whiskeybæltet’. Brian beskriver sig selv som ’lykkelig ungkarl’. Kvinder hører fortiden til og friheden ved at være alene og ’ikke skulle stå til ansvar for, om man kommer hjem til aftensmad’er blevet for vigtig. Han far til tre voksne børn, som han har med to forskellige kvinder. Og til efteråret bliver han farfar for første gang. – Det er planen, at jeg skal blive rigtig gammel, men jeg ved sgu ikke... – Jeg har som så mange andre haft et liv med kriser. Og jeg har haft tre diskusprolapser, to blodpropper i hjernen og en i hjertet. Så det kan godt være, at jeg ikke skal satse på det, rationaliserer Brian Riis Jensen, der mener, at blodpropperne var udslag af, at han havde ligget stille for længe efter diskusprolapserne i ryggen. – Rygskaden er en arbejdsskade. Vi har nok mere fysisk arbejde her, end de har i Hellerup. Men jeg ved ikke, om det spiller ind. – Jeg er glad for, at jeg ikke laver noget mere. Jeg kan jo ikke, for fanden. Og så har jeg min frihed nu. – Hvad med økonomiske problemer – tror du det kan spille ind på ens livsglæde? – Jeg har en udmærket økonomi. Det bekymrer mig ikke. Hvis udviklingen med social ulighed i dødelighed og forskellen mellem over- og underklassens livslængde skal udlignes, er det rygning og alkohol, luppen skal stilles ind på, mener professor Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed: – Fordi det ganske enkelt er hovedårsagen til social ulighed og dødelighed. Tidligere indsatser for at nedbringe indtaget af alkohol og cigaretter har hjulpet, men har samtidig gjort uligheden større, idet det har været de bedst stillede, der har været ’flinkest’ til at reducere forbruget. Hans bud på en løsning er prisstigninger. – En-to kroner per pakke cigaretter er ikke nok – prisen skal fordobles. Det kan få unge til at lade være med at starte og få rygere, der har planer om at stoppe, kan det være det sidste skub, påpeger han og understreger, at det også ville hjælpe, hvis det nuværende forbud mod salg af tobak og alkohol til unge blev overholdt. På kajen i Hellerup mener Anders Hegelund, at den kommende generation skal ændre fokus fra det nuværende. – Som jeg ser det – hvor jeg færdes – slider de unge sig op i dag. På en anden måde end tidligere. Ikke på fysisk arbejde, men de pisker rundt, afleverer og henter børn, arbejder, løber og motionerer konstant – mens de deler det hele på facebook hele tiden, mener han. Fra bodegaen lyder formaningen fra Brian Riis Jensen, at man skal huske at nyde livet og ikke lade sig knække af problemer i hverdagen. – Og så skal man sørge for at have nogle gode kammerater og en familie, der er der for en. Og som man kan være noget for. Så skal det sgu nok gå. *** Så usunde er din naboer Hver fjerde borger på Langeland er ryger. Dermed sætter kommunen Danmarksrekord i den usunde vane. I den anden ende af listen ligger Rudersdal Kommune, hvor blot 8,5 procent af indbyggerne er rygere. I Læsø Kommune er seks ud af ti borgere overvægtige, imens det kun er tilfældet for hver tredje indbygger i Gentofte Kommune. De sundhedsmæssige udsving landet over er enorme. Det fremgår af den nationale sundhedsprofil for 2013, som Statens Institut for Folkesundhed står bag. Ekstra Bladet har trukket data ud fra profilen på rygning, alkoholforbrug, usund kost, overvægt, sukkersyge og kronisk lungesygdom. Ud fra disse kategorier har vi kortlagt, hvordan sundhedstilstanden er hos landets 98 kommuner. I tabellen herunder kan du blive klogere på, hvor mange rygere der er i din kommune, hvor mange der er overvægtige og hvilken sundhedsplacering din kommune har sammenlignet med de andre kommuner. Så usund er din kommune Tør du blive syg-stepper

Anders lever ti år længere end Brian - Se hvorfor

Læs videre med
Ekstra Bladet+

For79 kr./md.

Seneste historier

Kvinde, investér dine penge

Efter strippere og spekulanter: Lyngby er en lækkerbisken

Rockere tiltalt i brutal sag: Brugte skovl mod offer