Hjælp, min diller er i stykker!

Klumme: Sexperten Signe V. Bentzen forklarer, at potensproblemer tit ikke bunder i noget fysisk

Sexologen Signe V. Bentzen ser sig selv som en slags sexdetektiv, der forsøger at finde forklaringer på, hvorfor fx potensen svigter. (Foto: colourbox.com)
Sexologen Signe V. Bentzen ser sig selv som en slags sexdetektiv, der forsøger at finde forklaringer på, hvorfor fx potensen svigter. (Foto: colourbox.com)
Ekstra Bladet

Kære Signe, jeg kommer alt for tidligt. Hvordan kan det være jeg har så svært ved at komme, når jeg er sammen med kvinder. Hjælp, min erektion falder, når jeg forsøger at trænge ind i hende!

Brevkassen og min konsultation er fyldt med mænd, der har problemer af denne slags.

De fleste af dem ved, at problemer med at holde kalorius stiv ofte skyldes præstationsangst. Men det er de færreste som ved, at præstationsangst også får dem til at komme for tidlig, for sent og eller slet ikke at komme.

Læs: Sådan undgår du penispanik

Grundene til, at mændene er bange for ikke at kunne præstere stiv pik, langtidsstiv pik eller en flot ejakulering i ’rette tid,’ er til gengæld forskellige.

En klient fandt ud af, at han ofte gik i seng med kvinder, som egentlig ikke tændte ham. I gymnasiet havde han ikke havde haft synderlig stor succes hos damerne, så når der endelig var en, som ’bed på’, så vare det bare om at komme i gang, før hun fortrød.

Derfor havde han udviklet et mønster, hvor de bare sku’ ha den, uanset om han syntes, de var dejlige, for hvem vidste, hvornår man fik noget igen?

Men hvis man ikke er tændt, så virker udstyret ikke. Pikken lagde sig simpelthen ned hver eneste gang, lige før han var i gang med at trænge ind i hende.

Læs: Drop potensjagten - og få den tilbage

En anden klient opdagede undervejs i vores samtaler, at han faktisk var ret usikker på sine egne evner som mand og far. Han syntes ikke, at han slog til.

Det viste sig i første omgang som nervøsitet, når han skulle have sex. Han kom enten vildt hurtigt eller også faldt pikken undervejs.

En tredje mand kunne simpelthen ikke komme, med mindre han gjorde det selv med hånden. Det var et stort problem, også for hans kæreste, der var bange for, at hun ikke var lækker nok. Han følte sig derfor også skyldig over, at hun havde det dårligt med sig selv. Hvor sexet mon den slags pres lige føles?

Uanset hvilken type præstationsproblem man døjer med, så handler det om at finde roden til ondet. Det er altså IKKE dilleren, der ikke duer. I 97 procent af tilfældene er det hovedet, den er gal med!

Hvordan kan jeg vide det? Jo - for hvis din pik kan stå stiv og holde sig hård om morgenen, så er der altså ikke noget galt med den!

Læs: Sex handler ikke om at vinde, men om at være med

Signe V. Bentzen er certificeret sexolog og kognitiv parterapeut, cand.mag samt formand for Dansk Sexologforening. Og så er hun Ekstra Bladets nye Sexpert. Hver søndag skriver hun klummer i Ekstra Bladet med sin Sexpertkollega Tomas Roar, ligesom hun har sin egen brevkasse her på ekstrabladet.dk. Dette er en af disse klummer.

Klik her - og få gode råd om sex og samliv af vores nye sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen.

præs

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
LIGE NU
Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+