Internt notat fra Corydons ministerium: Ta’ milliarder fra de arbejdsløse - gi’ dem til virksomhederne

Mens Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne befinder sig i en historisk krise og bliver beskyldt for at svigte socialdemokratiske kerneværdier, har finansminister Bjarne Corydon haft gang i særdeles kontroversielle sager i kulissen. Det afslører et internt regeringsnotat, som Ekstra Bladet er i besiddelse af. I det 15 sider lange notat fra Finansministeriet fremgår det, at milliarder hentet fra indsatsen for de arbejdsløse i stedet skal bruges på bedre forhold for landets virksomheder. Corydons regnedrenge er konkret kommet frem til, at der frem til 2020 kan hentes 3,6 milliarder på beskæftigelsesindsatsen. Penge, som ifølge notatet skal fungere som finansiering bag regeringens udspil til en kommende vækstplan. Selvsamme forslag har Venstres formand Lars Løkke Rasmussen vel at mærke turneret med i længere tid. Tanker, som statsministeren har taget skarpt afstand fra. Drøftet i Økonomiudvalget Finansministeriets kontroversielle notat er desuden blevet drøftet i regeringens magtfulde Økonomiudvalg, erfarer Ekstra Bladet. Notatet indeholder punktet ’Foreløbige temaer og centrale tiltag i Vækstudspil 2014’. Herunder står der bl.a.: ’Intelligent regulering og lavere omkostninger for borgere og virksomheder’. Den slags er ikke gratis, og Corydons ministerium har derfor også set på, hvor pengene skal komme fra. Under punktet ’Finansiering’ bemærkes det, at ’et provenu fra den kommende beskæftigelsesreform ligeledes vil kunne disponeres’. Altså penge, der skal komme fra en reformering af beskæftigelsessystemet, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har i støbeskeen. Millioner år efter år Konkret regner Finansministeriet med, at der på den front kan hentes mellem 400-600 millioner kroner hvert år fra 2015 til 2020. Det fremgår af en tabel med overskriften ’Finansieringsbidrag til Vækstudspil’. Samlet giver det mellem 2,4 og 3,6 milliarder kr. Rigtig mange penge, der kunne komme de arbejdsløse til gode med nye tiltag på beskæftigelsesområdet. I stedet har Finansministeriet altså regnet med, at milliarderne bl.a. skal gøre livet lettere for landets virksomheder.