WWII 21. AUGUST Da Folketinget holdt ferie

Fra 1929 dannede Thorvald Stauning (S) og P. Munch (R) et stærkt makkerpar, der gjorde meget for at afværge følgerne af den økonomiske krise. Stauning døde under krigen, mens P. Munch efter den tyske besættelse blev afløst af partifællen Erik Scavenius. Efter krigen blev Munch udsat for en del kritik for 'eftergivelsespolitik over for Tyskland'. POLFOTO
Danmark med i desperate, men naive fredsinitiativer

Dansk udenrigspolitik var i 1930’erne præget af to ting: Danmark havde fået store prygl af Tyskland i 1864 og ville ikke kunne forsvare sig alene mod den mægtige nabo. Og under Første Verdenskrig var det lykkedes Danmark at holde sig neutralt og komme helskindet gennem krigen.

Derfor lagde SR-regeringen under statsminister Thorvald Stauning (S) og udenrigsminister P. Munch (R) stærk vægt på samarbejdet i det nyoprettede Folkeforbund fra 1920, samt på det nordiske samarbejde. Og de holdt sig så strengt neutrale, at de end ikke ville indblandes i mæglingsforslag mellem stormagterne.

De tre skandinaviske stater, Danmark, Sverige og Norge havde indledt et samarbejde med Benelux-landene i det, der blev kaldt Oslo-staterne.

Belgisk fredsinitiativ
Oslo-staterne bestræbte sig på at skabe afspændingsintiativer, og 21. august skrev P. Munch i sin dagbog:

- Kong Leopold af Belgien fattede plan om at udarbejdet en fredsappel, der skulle udsendes af Oslo-staterne, muligvis med andre, så der blev (befolkninger på) 100 mio.

- Forberedende møde skulle holdes af Oslo-staterne alene i Bruxelles, eventuelt i dagene 24-16 august. 20 august henvendte den belgiske gesandt sig og meddelte, at mødet skulle i Bruxelles 23. august.

- Jeg meddelte straks dette til kongen og statsministeren, vi holdt ministermøde og det udenrigspolitiske nævn indkaldtes til mandag 21. kl. 17.30 om eftermiddag.

- Udvalget havde jo 16 medlemmer og for hver af dem var der en suppleant, men rigsdagen havde ferie, og da varslet var så kort, lykkedes det kun at samle 7 af de 32 til mødet. (Finansminister Vilhelm) Buhl deltog som fungerende statsminister, da (Thorvald) Stauning var til interparlamentarisk møde i Oslo.

Almene blomstrende udtryk
- Jeg gav besked om henvendelsen Jeg fremhævede, at da det udkast til appellen, den belgiske gesandt havde overrakt formentlig var forfatter af kong Leoppold selv, ville det ikke være let i væsentlig grad at ændre. Jeg oplyste, at belgierne også tænkte sig at drøfte spørgsmålet om forsyninger i tilfælde af krig. Under forhandlingerne var der nogen drøftelse af, om henvendelsen helst burde være i almene blomstrende udtryk eller indeholde mere præcise ting, kom man ind på det sidste, frygtede man, at det kunne opfattes som mæglingstilbud, og derfor veg man tilbage. (Den konservative Ole Bjørn) Kraft benyttede lejligheden til at spørge, hvor vidtgående nordisk samarbejde man kunne tænke sig om det militære beredskab.

- Jeg gjorde over for nævnet rede for, hvorledes staten havde købt beredskabslagre, og hvorledes man havde opmuntret forretningsfolk til at forsyne sig. Jeg redegjorde også for hvilke militære styrker, der var inde.

Værre end München-aftalen
På forespørgsel om, hvorledes jeg bedømte situationen, svarede jeg, at de meddelelser, vi fik fra London og Berlin, ikke var opmuntrende, der var ingen antydning af, hvordan man skulle komme ud af krisen, selv om man bevarede håbet om, at det til sidst skulle lykkes. Jeg anså situationen for farligere end i september det foregående år (Da stormagterne solgte Tjekkoslovakiet ved München-aftalerne, red.).

På mødet i Bruxelles blev appellen udsendt i den belgiske kong Leopolds navn, og han læste den desuden op i radioen.

- Skal vor verdensdel dræbe sig selv i en frygtelig krig, efter hvilken der ikke ville være hverken sejrherre eller besejret, men hvor åndelige og materielle værdier skabt af århundredes kulturarbejde ville gå til grunde, refererede P. Munch.

Han noterede nøgtern, at ’England havde takket for henvendelsen’, mens der ikke var kommet svar fra anden side. Initiativet med dets ’blomstrende udtryk’ var mislykkedes.

P. Munch var en stærk tilhænger af folkeforbundstanken og fredsmægling. I en senere eftertid kan begge dele forekomme naive og virkelighedsfjerne, men samtiden havde ikke helt øjnene åbne for, hvor hidsig Adolf Hitler var efter at gå i krig, samt at krig var blevet hans eneste mulighed for at redde den tyske økonomi.

1 af 2 Den unge mand i midten er kong Leopold af Belgien, der her besøger Hollands dronning Wilhelmina og prins Bernhard (tv). Fyrsterne i Benelux-landene og Skandinavien var fælles om fredsbestræbelser. Fordi Leopold som øverstkommanderende kapitulerede i maj 1940, blev han afsat af en belgisk eksilregering, og en bror fungerede som regent. I 1950 abdicerede Leopold officielt og blev afløst af sønnen Badouin. FOTO: AP
2 af 2 Fra 1929 dannede Thorvald Stauning (S) og P. Munch (R) et stærkt makkerpar, der gjorde meget for at afværge følgerne af den økonomiske krise. Stauning døde under krigen, mens P. Munch efter den tyske besættelse blev afløst af partifællen Erik Scavenius. Efter krigen blev Munch udsat for en del kritik for 'eftergivelsespolitik over for Tyskland'. POLFOTO
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste historier
Hent flere