Boligmarkedets sande tilstand: Det går ad helvede til

– En gang imellem spørger folk mig, om det kan betale sig at vente og ’holde ud’, hvis man sidder i et af de kriseramte boligområder. Og jo, det kan det, hvis man altså kan holde ud i en menneskealder eller to. Den tørre bemærkning kommer fra Curt Liliegreen, sekretariatsleder i Boligøkonomisk Videncenter og sandsynligvis den person i Danmark, der ved mest om det danske boligmarked ned i de mindste detaljer. Han har for Ekstra Bladet set på, hvordan det sande boligdanmark ser ud her ved årsskiftet. Og det er ikke noget kønt syn. Tager man Danmark som helhed, så skal huspriserne, når man korrigerer for den inflation, der har været i perioden, stige med næsten 40 pct., før de er tilbage på topniveauet i efteråret 2006, inden krisen lagde det danske boligmarked i dybfryseren. Og det kan tage rigtig mange år. Selv hvis huspriserne år for år stiger med én procent mere end inflationen, så vil det ifølge Curt Liliegreens beregninger tage hele 32 år, før priserne er til på niveauet i 2006. – I praksis vil stigningerne nok blive på mere end én procent i en periode, men så efterfulgt af en ny periode med fald, og så stigning o.s.v. Men regnestykket er stadigvæk interessant, for det sætter spotlys på, hvorfor den finansielle sektor og politikerne ikke rigtig vil indrømme, hvordan det reelt ser ud på boligmarkedet, siger Curt Liliegreen. Sidder fast i sumpen Og det ser rigtigt sort ud. Ikke mindst for de husejere, der bor i de værst ramte områder som Halsnæs, Lolland og Langeland kommuner. Her skal priserne stige med mere end 100 procent, før de er oppe på 2006-niveau. Det betyder, at der vil gå ikke mindre end 70 år, selv hvis priserne stiger med én procent mere end inflationen år efter år. – Ser vi bort fra nogle ganske få områder, som f.eks. ejerlejligheder i København, så er vi ikke inde i et generelt opsving. Resten af landet sidder fortsat fast i sumpen efter boligboblen. Men det kan blive meget værre, for i en lang række kommuner er huspriserne slet ikke færdige med af falde. Ifølge den seneste opgørelse fra Realkreditrådet faldt huspriserne i hele 50 kommuner fra andet til tredje kvartal 2014. – Mange steder har det simpelthen savnet realøkonomisk grundlag, at priserne steg, som de gjorde under boblen. Så disse steder - jeg vil ikke engang kalde dem yderområder - uden for hovedstaden, dér skal prisen jo ned. Så generelt har vi et boligmarked, der fortsat sidder fast i hængedyndet efter finanskrisen, siger Curt Liliegreen. Skal falde endnu mere Han får støtte af en anden af landets førende eksperter, lektor Jens Lunde fra CBS. Han kalder det fuldstændigt urealistisk at tro om, at huspriserne skal tilbage til niveauet fra 2006. Tværtimod mener Jens Lunde, at priserne skal endnu længere ned. – Vi er slet ikke nede på det normale niveau endnu. Det skyldes den lave rente. Så længe du har den lave rente, bliver du holdt i live rent prismæssigt. Hvis renten stiger igen, så vil huspriserne givetvis falde, og de vil falde væsentligt. Han peger også på en række andre faktorer, der trækker i den samme retning. – Der er lige lavet en regel om, at man skal kunne stille med 5 pct. i udbetaling, der er krav om, at realkreditinstitutterne begrænser mængden af afdragsfrie lån, der er de stigende ejendomsskatter osv. Alt sammen noget, der trækker i modsat retning af prisstigninger. * * * Ubeboede huse smadrer boligmarkedet Så sandt, så sandt. Men desværre er det ubeboet, ved at skvatte sammen og umuligt at sælge. I følge de seneste tal fra Danmarks Statistik er der i dag ikke færre end 163.436 ubeboede helårsboliger i Danmark. Det svarer til 5,9 procent eller hver 16. bolig i landet. De tommer boliger ligger ikke bare og skæmmer landskabet. De er med til at forstærke krisen på boligmarkedet herhjemme. – Når de står tomme, så er det jo tegn på, at prisen vil falde, og det smitter selvfølgelig af på tilsvarende boliger i området, siger Curt Liliegreen, sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter, som har samlet tallene for Ekstra Bladet. Han tror, at prisen på mange af dem vil falde så meget, at de reelt ikke længere kan sælges. – Det er ligegyldigt, om du sætter prisen ned. De bliver ikke solgt alligevel. Vi har set i USA ved tvangsauktioner, at selv én dollar var for meget. Der hviler jo også skatter og andre omkostninger på dem. Det samme i Danmark. På et eller andet tidspunkt er de ikke interessante som menneskeboliger længere. Det er især de ældre huse, der står tomme og altså ikke parcelhusene fra 1960’erne og 70’erne. Ifølge en opgørelse fra Boligøkonomisk Videncenter er det hvert ottende hus fra før 1900, der står tomt i dag, mens det kun er under to procent af de huse, der er opført i 1970’erne. – Ude i landdistrikterne er det især de ældre huse og helt slående huse, der er opført før år 1900. De værste ramte steder er det op til 75 procent af de her gamle huse, der står ubeboet hen, siger Curt Liliegreen. Han mener, at de bedste måske kan få status som fritidshuse, men det hjælper ikke flertallet. – Mange af dem ligger jo ikke lige de steder, hvor man har lyst til at købe en fritidsbolig. F.eks. i mindre provinsbyer langs med hovedlandeveje inde i midtjylland. De skal jo rives ned. I ti kommuner står mere end hver 10. bolig tom. Det er Lolland, Vordingborg, Langeland, Tønder, Lemvig, Struer, Frederikshavn, Jammerbugt, Morsø og Thisted.