De største racesammenstød i USA's historie

En stor del af USA's historie handler om raceuroligheder. Om de sortes borgerettigheder. Om uligheden mellem om man er født hvid eller sort. Om man bliver diskrimineret ud fra hudfarve. Den amerikanske by Ferguson har siden sidste sommer, hvor en sort ubevæbnet teenager blev dræbt af en hvis politibetjent, været plaget af uroligheder. I sidste uge kom det frem i en rapport offentliggjort af Justitsministeriet, at politiet blev beskyldt for at tolerere en racistisk kultur i egne rækker. Det tvang politichefen i Ferguson til at trække sig tilbage efter flere måneders pres. Og nu er der smidt endnu mere brænde på bålet efter to politibetjente i går blev skudt ned foran politistationen i Ferguson. To betjente skudt foran forhadt politistation Det er ikke første gang, at dele af befolkningen i USA går på gaden for at udtrykke deres utilfredshed med uligheden mellem sorte og hvide mennesker. Voldsomme sammenstød, død og massive ødelæggelser har ofte været resultatet, når spørgsmålet om race og rettigheder har været oppe at vende i USA. Rosa Parks og busboykot Den sorte syerske Rosa Parks (1913-2005) blev anholdt 1. december 1955 i Montgomery, Alabama, efter at hun nægtede at flytte sig fra et bussæde, som var reserveret til hvide. Anholdelsen og den efterfølgende retssag medførte demonstrationer bl.a. boykot af busserne i Montgomery. Det førte til, at busselskaberne gik konkurs, da det hovedsageligt var sorte mennesker, der tog bussen. Det førte til, at reglerne blev lavet om, så de sorte ikke længere skulle sidde bagerst i bussen og ikke længere skulle rejse sig for de hvide. James Meredith på universitetet James Meredith (f. 1933) blev den første sorte studerende ved det raceadskilte University of Mississippi. Han ansøgte for at lægge pres og sætte fokus på raceforskellene i USA. Han blev afvist to gange, før han blev optaget. Guvernør Johnson var stor modstander af hans optagelse og forsøgte undervejs at yde indflydelse herpå. James Merediths optagelse medførte protester fra hvide dele af befolkningen. Det medførte raceuroligheder, og præsident John F. Kennedy måtte sende tropper for at genoprette roen. Under urolighederne døde to mennesker, herunder en fransk journalist. Billedgalleri James Meredith Raceuroligheder i 60'erne I løbet af 1960’erne var der flere raceuroligheder i USA. Urolighederne udsprang af de sortes ønske om lighed og ret til uddannelse, job, bolig og stemmeret. Spændingerne mellem sorte og hvide udløste flere gange voldsomme uroligheder bl.a. i bydelen Watts i Los Angeles i 1965, hvor 34 blev dræbt. Billedgalleri riots i 60'ernes USA Malcolm X Malcolm X var en amerikansk borgerrettighedsforkæmper. Hvor Martin Luther King var præst, var Malcolm X muslim og troede på islam. Han kæmpede for de sortes rettigheder på internationalt plan og ifølge flere opfordrede han til vold. Flere mente også, at han var racist, ud fra den måde han omtalte hvide. Han blev dræbt af medlemmer fra gruppen 'Black Muslims'. Billedgalleri Malcolm X død Martin Luther King De fleste kender de berømte ord ’I have a dream’ af Martin Luther King i Washington, 1963. Martin Luther King var præst og borgerrettighedsforkæmper. I 1964 modtog han Nobels fredspris. Den 4. april 1968 på Lorraine Motel i Memphis blev Martin Luther King skudt af en snigskytte, da han stod på hotellets terrasse. James Earl Ray tilstod efter sin tilfangetagelse mordet for at undgå dødsstraf. Han trak dog sin tilståelse tilbage 3 dage efter. Han blev idømt 99 år for mordet på Martin Luther King. Mordet på Martin Luther King blev efterfulgt af stor vrede blandt den sorte befolkning og førte til optøjer i over 100 amerikanske byer. Under optøjerne blev butikker røvet og smadret, 46 mennesker mistede livet, 2600 blev såret og 21.000 mennesker blev anholdt. Den daværende præsident Lyndon B. Johnson indsatte militæret, for at holde demonstranterne væk fra det Hvide Hus. Billedgalleri MLK død og efterfølgende optøjer Rodney King og optøjer i L.A. 1992 I marts 1991 blev Rodney King efter en trafikforseelse stoppet af politiet i L.A. Da han forsøgte at flygte, blev slået og sparket mere end 50 gange af fire politibetjente fra LAPD, som også brugte strømpistoler. Hele episoden blev optaget af en lokal, som efterfølgende afleverede optagelserne til medierne. På trods af optagelserne blev tre af politibetjentene ikke kendt skyldige og den fjerde fik sin sag afvist af den overvejende hvide jury. Det resulterede i voldsomme optøjer i L.A. mellem politiet og befolkningen i 1992. 53 mennesker mistede livet og 2000 blev såret i forbindelse med optøjerne, som varede i seks dage. De stoppede først, da militæret blev kaldt ind og endte med at koste 1 milliard dollars. Efter optøjerne blev en ny retssag indledt mod de fire betjente, der udøvede vold mod Rodney King. To af dem blev idømt 30 måneder i fængsel og Rodney King modtog en erstatning på 3,8 millioner dollars - 22 millioner kroner. Billedgalleri L.A. Riots 1992 Trayvon Martin Den 17-årige sorte teenager Trayvon Martin blev i 2012 skudt og dræbt af sikkerhedsvagten George Zimmerman. Drabet skete i et lukket beboelsesområde i Sanford, Florida, hvor Zimmerman var selvbestaltet sikkerhedsvagt. Indledningsvis blev Zimmerman ikke tiltalt for mord, da politiet troede på sikkerhedsvagtens forklaring, hvilket førte til demonstrationer over hele USA og anklager om racisme og diskrimination. Han blev efterfølgende tiltalt for mordet, men blev i juli 2013 frikendt for drab, da juryen mente, at han handlede i selvforsvar. Igen var der demonstrationer flere steder i USA. Trayvon Martins død skabte stor debat i de amerikanske medier og blev dækket mere end den daværende præsidentkampagne. Vagtmand frikendt for drab på sort teenager Borgerrettighedsforkæmpere i oprør over Zimmerman-dom Billedgalleri Trayvon Martin Michael Brown 9. august 2014 skød en politibetjent den 18-årige sorte teenager Michael Brown (1996-2014) i Ferguson, som er en forstad til St. Louis, Missouri. Drabet på den ubevæbnede sorte teenager førte til voldsomme uroligheder i Ferguson i det meste af august måned med bl.a. butiksplyndringer og sammenstød mellem demonstranter og politi. En storjury afgør 24. november, at den 28-årige politibetjent ikke tiltales, og det har medført nye demonstrationer og gadekampe. Galleri: Kaos i Ferguson Research: Ekstra Bladets Fotoredaktion og Lene Jakobsen fra JP/Politikens Hus' bibliotek