DF truer Støjberg: For meget snak - for lidt handling

NU SKAL LØKKE og Støjberg ned med nakken. Skal man sammenfatte Dansk Folkepartis vurdering, kan det med en DF-toppolitikers ord siges meget kort: 'Inger snakker for meget og strammer for lidt'. Det er baggrunden for, at DF sammen med S og LA i den kommende uge indleverer et beslutningsforslag i Folketinget, som skal sætte fut i regeringen, når det handler om kontrollen med afviste asylsøgere. Allerede om et par måneder vil flertallet have en plan fra regeringen. Forslaget er på forhånd sikret flertal. DF’S SKUFFELSE over regeringens langsommelighed i udlændinge-spørgsmålet er enorm. Partiet oplever, at en stor del af de forslag og indgreb, Venstre og DF var enige om under valgkampen sidste år, nu enten forsinkes eller er taget af bordet. Det er, som om der er sket en forvandling med Venstre-folkene i det øjeblik, de flyttede ind i ministerbilerne. LA har samme opfattelse. Hos S handler det i høj grad om, at Mette Frederiksen som justitsminister havde et skarpt øje til de afviste asylsøgere, som af den ene eller anden grund ikke sendes ud af landet. Hendes fokus er de ’rigtige’ flygtninge og ikke grupper, som burde forlade landet med det samme eller andre, som ikke følger spillereglerne. ’Jeg ved ikke, om det er, fordi embedsværket har sat sig så hårdt på ministrene, at de intet kan, tør eller vil. Pludselig kan intet lade sig gøre på grund af alle mulige og umulige forbehold og indvendinger. Desuden foregår alt i sneglefart. Udviklingen på udlændingeområdet i Europa går så hurtigt, at tingene ikke kan håndteres i regeringens sløve tempo’, siger DF-kilden. PARTIET HAR OGSÅ været stærkt utilfredse med ’forhandlingerne’ hos kirkeminister Bertel Haarder om en hurtig og kontant indsats mod hadprædikanter og islamisk radikalisering. Efter DF’s opfattelse har Haarder kørt det hele som en studiekreds i slowmotion. Hver gang sager har skullet undersøges juridisk, har det varet evigheder, før Justitsministeriet kom i gear og bagefter er beskeden, at man ikke kunne det ene og det andet, fordi det stred mod grundloven, internationale konventioner eller EU-retten. Nu har DF mistet tålmodigheden med Støjberg og Haarder og kører sagerne sammen med Socialdemokraterne og Liberal Alliance. Tidligere har man fremlagt forslag med konservative, men efter folketingsmedlem Pernille Schnoors udtræden af S-gruppen mangler den kombination et mandat for at nå de 90 – derfor det nye samarbejde mellem DF, S og LA, der tilsammen kan stille med 96 mandater – nok til at bringe regeringen i mindretal. FOR INGER STØJBERG og regeringen er det noget af en mistillidserklæring. Taler man med ordførere og medlemmer hos S, DF og LA er opfattelsen, at Støjberg er meget hurtig til at kaste sig ind i ministerbilen og trille til Nørrebro eller andre steder, hvor der er gode photo opportunities på grund af konkrete problemer med udlændingesager. Det giver gode indslag i TV2 News, men ved forhandlingsbordet bagefter kniber det. Så sker der ikke noget. Regeringen skal trues og presses til at komme med stramninger i det omfang og tempo, som partierne kræver det. Derfor har de stadig flere flertal uden om regeringen på udlændingeområdet: S, K og DF forlangte rapporten om flygtningelandsbyer efter en vedtagelse i folketingssalen. Regeringen blev underkendt på den sag. Så er der hævelse af beløbsordningen med S, SF, EL og DF, som formentlig vedtages næste måned. Det er det samme med greencard-ordningens endeligt. Og nu aftalen om de afviste asylsøgere på tålt ophold mellem S, DF og LA. Hertil kommer stramningen af tilsynet over for de private skoler i imam-forhandlingerne, hvor DF og S pressede regeringen. Fra DF’s side prøver man også at overbevise de andre om behovet for en stramning af udvisningsreglerne. MEN BETYDER ALLE disse flertal uden om regeringen på flygtninge- og udlændingeområdet politisk noget? I høj grad. Dels understreger det, hvor få mandater regeringen har. Det er også med til at belaste klimaet mellem regeringen og dens støttepartier. Det betyder også, at en del af den politiske styrekraft overtages af partierne uden om regeringen. Og endelig bygger det op til det generelle billede af, at regeringen må regne med, at efterårets forhandlinger om Lars Løkkes store pakke med skattereform, finanslov, EU, ejendomsvurderinger og andet bliver meget, meget tung, hvis ikke DF får helt konkrete og store indrømmelser på udlændingeområdet og LA på skatteområdet. I de andre partier er oplevelsen, at Løkke og hans regering siden balladen om smykke-loven og de skarpe internationale reaktioner har ligget underdrejet på flygtningeområdet. Løkke og Inger Støjberg tør ikke rigtig mere for ikke at risikere at komme i bad standing i EU-systemerne. INDEN LÆNGE HAR regeringen brug for al den støtte, man kan få fra EU-Kommissionen og rådspræsident Donald Tusk. Hvis regeringen bringer sig på kant med EU i udlændingesagen, kan det koste i støtten omkring Europol og retsforbeholdet. Men det rager sådan set DF en høstblomst. Thulesen Dahl og Martin Henriksen er ret ligeglade med, hvad EU-Kommisions-formand Juncker og EU-præsident Tusk mener om dansk flygtningepolitik. Derfor fortsætter presset.