Ekstremernes land: Der er to forskellige Amerika

USA. Mulighedernes land. Frihedens land. Klarer du det dér, kan du klare dig alle steder. Et mundheld der ikke er helt forkert. For USA er også yderlighedernes og kontrasternes land. Hvor den moderne, liberaliserede levestil står i skarp modsætning med gamle evigt pulserende konservative dogmer og livsanskuelser: - Det ér et stort og kontrastfyldt land. Med 300 mio. mennesker, funderet på immigranter og en uhomogen befolkning, kan man ikke undgå en politisk og kulturel polarisering. Der eksisterer i virkeligheden to Amerika, forklarer USA-ekspert Niels Bjerre-Poulsen. Det er her, hvor kvinders ret til abort og homoseksuelles ønske om at gifte sig stadig er til diskussion. Hvor det Nordamerikanske demokrati ligger i top 10 over lande, der henretter flest sammen med Saudi-Arabien og Iran. Hvor raceuroligheder og Ku Klux Klan selv i 2014 ikke kun hører Martin Luther King-æraen til samtidig med, at liberaliseringsbølgen af fri hash er skyllet ind over Obama-country. - Raceforholdene er dybt forankret og en arvesynd i USA, som hele tiden bliver nedbrudt, men de forsvinder ikke bare med en sort præsident. Der er kæmpe forskelle fra land til by, i det politiske landskab og subkulturer, der hele tiden bevæger sig i alle retninger. Sammenhængskraften i USA ligger et andet sted end i ensartetheden. Mens våbengale kræver deres ret til at tage pistolen med i supermarkedet, dræbes 18 børn hvert år af skydevåben, og i et af verdens rigeste lande lever 45 mio. i fattigdom. Fra den ene yderlighed til den anden – vi tager dig med på en rundtur i en nation, hvor ekstremerne er lige så store, som vejrforholdene byder det… Eksperimenterende dødsstraf 660 gispede Joseph Woods efter vejret. I en livskamp i et dødskammer i Arizona, tog det 1 time og 58 minutter, før den 55-årige dødsdømte endelig trak vejret sidste gang. Henrettelsen af Woods er en af flere, der igen har givet dødsstraf-debatten liv. Så meget at selv Obama iværksatte en undersøgelse, efter en fange i Ohio var 26 minutter om at dø. Hemmelige eksperimenterende injektioner har forvandlet henrettelserne til menneskelig tortur. I Oklahoma var Clayton Lockett 43 minutter om at dø. Flere henrettelser blev i 2014 udsat med hensyn til forfatningsmæssige rettigheder om en smertefri død. - I nogle tilfælde kan man føle, der er tale om parallelsamfund i USA. Når man ser på spørgsmålet om dødsstraffen placerer USA sig jo på linje med Kina og Iran. Men det er til gengæld mange af de samme få stater, som står for et højt antal af henrettelserne i landet, lyder vurderingen fra Niels Bjerre-Poulsen. Selvom modstanden af dødsstraf i USA har stigende opbakning, placerer landet sig fortsat på top ti listen over lande, der henretter flest, heriblandt Kina, Saudi-Arabien og Iran. 32 stater udfører fortsat dødsstraf i USA, hvor 35 personer blev henrettet i 2014. 1394 siden 1976. 41 dødsdømte er linet op for 2015. En ordentlig koger Potbølgen ramte for alvor i 2014. 21 stater nu har legaliseret brugen af medicinsk marihuana, men flere stater har taget skridtet videre og er så at sige ved at opbygge en solid koger. I alt fire stater, Alaska, Washington, Oregon og Colorado har gjort brug, salg og produktion af den lille grønne festskabende plante fuldt lovligt. Alenlange køer og tilrejsende fra nabostaterne har været fast tilbehør siden de lovlige hashbutikker er skudt op. Potbaronerne bliver ikke arbejdsløse foreløbig. Tværtimod indkasserer de millioner af kroner på den nystartede dog stærkt regulerede branche. Mens marihuana fortsat er ulovligt i 23 stater forventes flere – Californien, Nevada og Massachusetts – at stemme om en legalisering i 2016. Måske skyldes det, at Colorado og Washington forventes indtægter på den nye industri på op mod 800 mio. dollars før 2020. Forskellen mellem rig og fattig USA er en af de rigeste stormagter i verden. Alligevel er det stadig en af de nationer, hvor forskellen mellem rig og fattig er størst. USA tager titlen som det land, der har den fjerdemest ulige indkomstfordeling. Eksempelvis tjener 5 % af Manhattans økonomiske elite således 88 gange mere end de 20 fattigste procent i en by, hvor 21 % lever under fattigdomsgrænsen. Og mens en anonym finansfyrste har købt Manhattans dyreste penthouse alene for 560 mio. kr., lever 45,3 mio. amerikanere i fattigdom. Heraf 11 mio. sorte og 20 % børn under 18 år. Sigende er det, at 3 % af amerikanske familier i 2013 oplevede, at deres indkomst steg med 30,5 %, mens den for 90 % af befolkningen faldt. Alligevel har Kongressen skåret i budgettet for madmærker og tilskud til langtidsledige. En nation af våbengale I Florida skal du kun være 8 år, for at kunne få adgang til en skydebane. I Arizona bestemmer skydebane-ejerne selv minimumsalderen. For en niårig pige endte kombinationen af hendes unge alder og en uhåndterbar maskinpistol på tragisk vis med at dræbe pigens instruktør, fordi Uzi’en (maskinpistol) var for voldsom. Siden skolemassakren på Sandy Hook Highschool i 2012, hvor 26 blev dræbt, har hele 96 skoleskyderier fundet sted i 33 stater. 60 alene i 2014. 45 unge mennesker blev dræbt. Alligevel synes ikke alle amerikanere at forstå, at de over 310 mio. privatejede skydevåben (heraf 100 mio. håndskydevåben), der florerer i USA, har skyld i de sørgelige tal. Selvom modstanden vokser mod de våbenliderlige stater, vokser det tal med mere end ti millioner årligt. - På våbenområdet adskiller USA sig markant fra Danmark. Der eksisterer en anden logik simpelthen og er godt eksempel på, hvor splittet landet er. Hvor nogle stater - jagtstaterne eksempelvis - er meget liberale på nogle punkter som eksempelvis homoægteskaber, så er de det langt fra på skydevåben, siger Niels Bjerre-Poulsen. Alene i Florida, der har en af de mere liberale våbenlove, har over 1 mio. borgere ret til at bære våben. 70.000 af dem er kvinder mellem 51-65 år. De skræmmende tal afslører, at der hver dag dør 18 børn og unge under 24 år som følge af skuddrab eller skudulykker. Hjem for flest fede Fra kalorieforskrækkede sundhedsfanatikere til opsvulmede mundpartier og voluminøse Kardiashans-bagdele. USA er nationen over alle, der ynder at hylde det personlige skønhedsideal. Men det er også det land i verden, der kan prale med at huse den største bestanddel af verdens 2,1 mia. overvægtige mennesker. Der findes sågar en top ti liste over USA’s ’fedeste’ stater, hvor 34,4 % af West Virginias indbyggere placerer sig øverst. Skræmmende er det, at 25, 8 % af USA’s overvægtige er børn. Den nationale dellesyge forbliver også det største sundhedsproblem i landet, hvor mere end en tredjedel af befolkningen er overvægtige, og hvor de offentlige omkostninger hertil anslås til mindst 150 mia. dollars. Verdens mest sikre agentfirma – hullet som en si Han bliver beskyttet af verdens mest professionelle sikkerhedsfirma. Men præsident Obama har haft sit hyr med at holde skik på sine sikkerhedsvagter. Secret Service viste sig i 2014 at være lige så amatøragtigt som en sovende vagt i Aldi. Druk og horeskandaler på præsidentens udlandsrejser. En mand med en pistol i samme elevator som Obama, samt ikke mindst eklatante sikkerhedsbrud ved Det Hvide Hus resulterede i, at alene fire personer formåede at kravle over hegnet til præsidentens græsplæne. Mest pinligt var, da det lykkedes Omar Gonzales at passere adskillige vagter og løbe ind af hoveddøren og gennem præsidentboligen, før han blev fældet. Skandalen tvang direktør Julia Pierson til at gå af. Siden har en rapport vurderet, at hegnet omkring Pennsylvania Avenue skal være endnu højere for at hjælpe de udskældte agenter. Raceuro, 50 år efter Martin Luther King Raceurolighederne bredte sig med voldsom vrede over USA. Efter drabet på den sorte teenager Michael Brown, der ubevæbnet blev skudt af en politimand, skyllede massedemonstrationer over nationen i protest mod politibrutalitet og diskrimineringen af sorte. Under urolighederne viste Ku Klux Klan sig på banen og svingede ca. 100 år efter sin storhedstid igen med den uhyggelige hvide hætte. - Raceforhold er jo nærmest en arvesynd i USA. Det er nok svært for danskere at forstå, hvor grundlæggende arven fra slaveriet er forankret i samfundet. Valget af Obama var omend beviset på, at det racediskriminationen var overstået og der er sket rigtig meget i løbet af de sidste 50 år. Men alene den politiske modstand mod Obama, der betvivlede hans statsborgerskab og fødselsattest viser, at barriererne for racedebatten ikke bare forsvinder, fordi der er valgt en sort præsident, forklarer Niels Bjerre-Poulsen. Juridisk fandt domstolene ikke grundlag for at tiltale de to betjente involveret i drabene på 43-årige Eric Garner og 18-årige Brown, men den sorte befolkning udsættes fortsat dagligt for racediskrimination: Det er den største befolkningsgruppe, der lever i fattigdom. (28 % mod 10 % hvide). De har dobbelt så stor risiko for at blive arresteret, fire gange så stor sandsynlighed for at blive udsat for politivold og bliver i øvrigt idømt 10 % længere straffe end hvide. Siden 1999 er 76 sorte dræbt i politiets varetægt over hele USA. Den yngste var 7 år gammel. Trods landets første sorte præsident er racekampen langt fra død i USA. Den nationale madras-revolutionen Det var 21-årige studerende Emma Sulkowicz, der startede en national madras-revolution. Siden september har hun, overalt hvor hun går på Columbia Universitet i New York, slæbt rundt på sin sovemadras i protest mod skolens politik om ’frifinde’ hendes anklagede voldtægtsmand. Madrassen er symbol på, at hun selv må bære vægten efter voldtægten – indtil han er blevet bortvist. Emma Sulkowicz har sat skolevoldtægter på den nationale dagsorden. Gymnasier og universiteter, der ofte selv tager hånd om anmeldte sexovergreb, beskyldes for at mørklægge tal om skolevoldtægter, ikke at tage kvinderne seriøse og ikke at bortvise gerningsmændene af hensyn til skolernes image. Selv Obama, der har sat fokus på området, og Hillary Clinton har udtalt sig om ’sexovergrebs-epidemien’, hvor hver femte kvinde på en videregående uddannelse udsættes for sexovergreb i USA. 78 institutioner efterforskes i dag for at have sløset med sager om overgreb. Skizofren homo-politik Da en domstol 9. maj fastslog, at forbuddet mod homo-ægteskaber i Arkansas var forfatningsstridigt, blev 450 homoseksuelle par gift på en uge. Men så var lykken slut, for en højere ret omstødte legaliseringen, og pt. har homoseksuelle ikke ret til at cementere deres kærlighed i et ægteskab. 2014 blev en farce af juridisk skizofreni over det ømtålelige emne. I Utah blev forbuddet først omstødt og hundrede af ægteskaber indgået. En appelsag genindførte forbuddet mindre end en måned senere for igen at blive omstødt af Højesteret i oktober i år. - Homoægteskaber er langt mindre kontroversielt end tidligere. Tidligere støttede kun 35 % af amerikanerne homoægteskaber, hvor tallet i dag er 50 %. Argumenterne for de konservative kristne om, at homoægteskaber undergraver heteroseksuelle ægteskaber er gået tabt, for det kan man jo se, at de ikke er. Så når verden alligevel ikke går under, fordi homoseksuelle får lov at blive gift, så kan man jo ligeså godt legalisere det, vurdere Niels Bjerre-Poulsen. Alene i november blev legaliseringen af homoægteskaber både i Tennessee, Kentucky, Ohio og Michigan omstødt og forbudt igen. Massachusetts var den første stat, der i 2004 lovliggjorde ægteskab mellem to af samme køn, og Obama blev i 2012 den første amerikanske præsident, som ytrede sin støtte hertil. Alligevel er homoægteskaber fortsat ulovlige i 16 stater på tværs af landet.

Ekstremernes land: Der er to forskellige Amerika

Fra forbud mod homoægteskaber til legalisering af hash. Fra en sort præsident til raceuroligheder til gigantisk forskel på rig og fattig. USA er og bliver kontrasternes land

Læs videre med Ekstra Bladet+

For kun 79 kr./md.

Seneste historier

Pas på hvad du smider ud! Du har guld på loftet

Uopklaret: Fire dræbt i bandernes kugleregn

Fire uopklarede bandedrab: Politiet håber på dna-gennembrud