Først hostede de blod, så faldt de døde om: Da giftkrigens far slap helvede løs

De franske soldater ved Ypres i Belgien var vant til krigens rædsler. Men de var ikke forberedt på den massedød, der skyllede over dem i form af en gustengul lavthængende sky ved solopgang 22. april 1915. Hen over seks kilometer af frontlinjen begyndte mænd i tusindvis at hoste blod, hive efter vejret og falde døde om. I løbet af blot et par minutter var 1000 mænd døde, og 4000 alvorligt forgiftede. Fritz Haber var tilfreds. Han var ansvarlig for, at 168 tons klorgas var blevet sluppet ud af 6000 beholdere, netop som en frisk brise gik ind over fjendeland. Ganske vist var der også tyske soldater blandt de døde, men den tyske kemiker havde som den første i moderne tid bevist, at gas var et udmærket frontvåben. Livredder blev dødsengel Den 46-årige kemiker Fritz Haber havde brugt store dele af karrieren på at finde metoder til at skabe syntetisk ammoniak til kunstgødning. Da det lykkedes for ham at knække koden i 1910'erne, var det et taknemmeligt Tyskland, der tildelte ham et professorat og eget institut. Hans opdagelse sikrede, at den voksende befolkning lettere kunne brødfødes. Haber blev en stjerne, der snart omgav sig med andre stjerner - og blandt andet knyttede venskab med Albert Einstein. Hvis historien endte her, ville Fritz Haber stå som en velgører, der havde skaffet brød på bordet til milliarder af mennesker. Men det trak op til krig i Europa. Og mens nogle intellektuelle lagde afstand til krigstruslen, var Fritz fyr og flamme, da de første skud blev løsnet. 'Humant' 'I fredstid for menneskeheden - i krigstid for fædrelandet', proklamerede han. Og fædrelandet kaldte på effektive og billige våben. Efter succesen i Ypres blev han udnævnt til kaptajn og udviklede metoder til at sprede fosgen- og sennepsgas mod fjenden. Haber fastholdt, at giftgas var humant, fordi det ville forkorte krigen. Det fik han ikke ret i. Fronten låste sig fast, og først i 1918 overgav et udmattet Tyskland sig. The Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons anslår, at 100.000 soldater blev dræbt af giftgas, mens en million blev skadet - mange for livstid. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Krigsforbryderen blev Nobelprisvinder Da Første Verdenskrig nærmede sig sin afslutning, blev Fritz Haber nervøs. Han vidste, at de allierede vindere ikke ville se mildt på hans opfindelse af giftgas-krigen - brugen af kemiske våben var nemlig mod Haagerkonventionen. Derfor stak han af til Schweiz, hvor han søgte om statsborgerskab. Det var klogt gjort. Fritz Habers navn var blandt de cirka 900, der fandtes på en britisk krigsforbryderliste. Det blev dog efter lidt tid slettet igen - nogle forskere mener, det skyldtes, at briternes egne videnskabsmænd også havde syslet med kemiske våben. Og allerede i 1919 fik Haber den største oprejsning, en ellers udstødt videnskabsmand kan få: Det svenske Nobelpris-akademi kundgjorde, at han fik tildelt Nobelprisen i kemi for året 1918 for sit arbejde med ammoniak. Han regnes fortsat blandt den kemiske forsknings giganter. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Hustruen drevet til selvmord Fritz Haber havde netop afsluttet sine første succesfulde forsøg med kemiske massedrab ved fronten, da han 1. maj 1915 drog hjem til Berlin for at deltage i en fest til hans ære. Hans hustru var også med - men festen skulle blive hendes livs sidste. Ud på natten tog den 45-årige Clara Immerwahr sin mands militærpistol og gik ud i haven. Her rettede hun pistolen mod sin tinding. Clara Immerwahr var selv en fremragende begavelse. Hun var blandt de første tyske kvinder, der fik en doktorgrad, men med ægteskabet med Fritz blev hun lidt efter lidt reduceret til husmor - og fik ovenikøbet stukket i skoene, at hendes mand havde skrevet de forelæsninger, hun holdt efter giftemålet. Det havde intet på sig, men hun blev stadigt mere deprimeret - og mandens giftgasforsøg slog hovedet på sømmet. Hans forsøg 'pervertererede videnskabens idealer', lod hun ham vide. Dagen efter hustruens selvmord forlod Fritz Haber sin 12-årige søn og drog til fronten for at fortsætte sine forsøg. Ganske vist var han sønderknust - men fædrelandet kom i første række. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Lagde grunden til Holocaust Tyskland var fattigt og udpint af den lange krig, da Fritz Haber vendte tilbage til sit institut. Men Fritz havde en plan, der skulle redde det elskede fædreland. Han ville udvinde guld af havvand, så Tyskland kunne betale den krigsskadeerstatning, landet var pålagt. Projektet blev en dundrende fiasko. Større succes havde Haber med at forske i insektgift, der skulle øge landbrugets udbytte. Et af de stoffer, hans institut opfandt, blev videreudviklet til Zyklon B - gassen, der dræbte millioner af jøder og andre uønskede i nazisternes dødslejre. Giften tog blandt andet livet af flere af Fritz Habers familiemedlemmer. Han var nemlig født af jødiske forældre, og selv om han som 25-årig konverterede til kristendommen, var han stadig jøde i nazisternes øjne. Det fik han at mærke kort efter Hitlers magtovertagelse i 1933. Ifølge hans datter Eva, der blev interviewet af BBC, blev han mødt af portneren på sit eget institut, der afviste ham med ordene 'Jøden Haber har ikke adgang her'. Haber var sønderknust, da han måtte flygte fra sit elskede Tyskland. Han døde af et hjerteanfald i 1934 i Schweiz. Klorgas-fakta Kilder: chemheritage.org, fhi-berlin.mpg.de, smithsonianmag.com, bbc.com, ncbi.nlm.nih.gov, ing.dk, netdoktor.dk, opcw.org, vlib.us

Først hostede de blod, så faldt de døde om: Da giftkrigens far slap helvede løs

Den tyske kemiker Fritz Haber skabte den moderne kemiske krig, da han en forårsdag i 1915 sendte en giftsky ind over fjendeland. Inden da havde han gjort en opdagelse, der sikrede mad til millioner

Læs videre med Ekstra Bladet+

For kun 79 kr./md.

Seneste historier

Læge: Sådan bliver du slank på den sunde måde - og holder vægten

Pas på hvad du smider ud! Du har guld på loftet

Uopklaret: Fire dræbt i bandernes kugleregn