Den sociale brevkasse: Sidste råb om hjælp

Bedstemoderen er frustreret, for barnebarnet udsættes for svigt i anbringelsen. (Foto: Thomas Lekfeldt)

Er du faret vild i junglen af regler og paragraffer, kan du få hjælp af socialrådgiver Puk Sabber - skriv til den socialebrevkasse@eb.dk

 

Hej Puk
Jeg har tidligere skrevet om, at jeg oplever, at mit barnebarn udsættes for svigt. Hun blev anbragt på grund af massiv omsorgssvigt gennem fire år alene med sin psykisk syge mor. Efter anbringelsen mistede moderen, der kom længere ud i misbrug, interessen for sin datter. Herefter har der kun været mig, som følger barnet. Jeg har mange gange kontaktet den anbringende kommunes mange skiftende sagsbehandlere omkring mine oplevelser af stedets måde at håndtere og inaktivere mit barnebarn på. Børnene opholder sig rigtig meget alene på deres skiftende miniværelser. Jeg er gennem ti år blevet ignoreret, men nu har jeg sammen med mit barnebarn fået aktindsigt i en del af hele hendes sag. Det, jeg får ud af at gennemgå de mange papirer, bekræfter mig i, at børnene udsættes for socialt/fysisk og aldersvarende svigt.

Jeg er ved at være kørt helt ned med de store og mange frustrationer og søvnløse nætter, der har været nu gennem næsten hele hendes barndom. Jeg har brug for at finde en, der kan hjælpe mig med at komme til bunds i anbringelsessagen, inden hun er færdig i folkeskolen.

Hvordan og hvor kan jeg finde hjælp til at lave en udredning?

Bedstemor Jonna

Kære Jonna
Jeg er ked af at høre, at der fortsat ikke er fremskridt i sagen vedrørende dit barnebarn

– og at du via aktindsigt blot er blevet bekræftet i, at dit barnebarn syltes og svigtes på sit anbringelsessted.

Jeg vælger at svare dig igen her i brevkassen, da jeg fortsat mener, det er relevant at oplyse om kommunernes håndtering af børnesager på det sociale område. Som jeg før har skrevet, kan det virke helt hovedløst, at kommunen fravælger en ressourcestærk bedstemor, der både kan og vil være der for barnet.

Hvorfor ikke anbringe hende i en netværkspleje ved dig? Det spørgsmål kan man desværre stille i mange børnesager, hvor kommunerne vælger ikke at benytte sig at slægtsanbringelser.

Jeg har flere gange besvaret lignende henvendelser, og jeg kan desværre kun sige: Hvis kommunerne rundt om i landet fulgte loven, herunder barnets reform, da ville langt flere børn blive anbragt i familien frem for på institution.

Institutionslivet er ikke godt for børn

– overhovedet – og desværre ses det også, at de lovpligtige tilsyn, der føres med de enkelte anbringelsessteder, ikke bliver fortaget grundigt nok til at sikre anbragte børns udvikling og trivsel. Tværtimod går rigtig mange børn i mistrivsel, når de bliver anbragt på institution. Den sygeliggørelse, der finder sted på institutionerne, fastholder ofte barnet i en negativ retning – og de nære og følelsesmæssige relationer er få. Pædagogerne – og de øvrige ansatte – går jo hjem til sig selv.

Mit råd til er: Kontakt Landsforeningen for aktive bedsteforældre, Bedsteforældreforeningen, og på Facebook kan du finde gruppen ’Foreningen for bedsteforældre og øvrig biologisk familie til anbragte børn’.

De har fællesskab, kontakter og viden.

Derudover vil jeg denne gang tage personlig kontakt – for at hjælpe dig og dit barnebarn videre, da det lader til, at ingen vil tage ansvar for de svigt, som I oplever.

De bedste hilsner fra Puk

Seneste historier
Hent flere