Hans Engell: Simon Emil kører i tomgang

NATTEN MELLEM den 10. og 11. februar 1659 forsøgte den svenske hær under kong Karl Gustav, der havde omringet hovedstaden, stormløb mod København. Takket være tapre borgere og et stålsat bystyre lykkedes det at slå de usle svenskere tilbage, og København var frelst. Det er nogenlunde den samme præstation, overborgmester Frank Jensen skal levere, når den nye fjende i form af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille prøver sit stormløb, der ikke handler om at erobre byen, men om at stjæle dens penge til en ny udligningsordning. Karl Gustav ville have det hele til Sveriges krone. Ammitzbøll varetager især provinskommunernes noget mere fedtede interesser. Men hvad handler sagen egentlig om? Om penge. Om mange milliarder. Om hvilke kommuner, der skal betale til andre. Om mindre kommuner ude i landet, der mener, at hovedstaden vælter sig i milliarder, mens de selv suger på lappen. Og København, der er noget træt af at sende en stor del af sine egne skatteindtægter til jyske kommuner med lavere skat og højt serviceniveau. Hvorfor laver jyderne ikke deres egen udligningsordning? Så kan rige Aarhus betale til fattige Norddjurs. REGERINGEN HAR forpligtet sig til at gennemføre en ny ordning for den kommunale udligning, og det forhandles der for tiden om i mulm og mørke. Et udvalg af embedsmænd har fremlagt forslag med klare partipolitiske undertoner, og regeringen har yderligere selv bikset et udspil sammen, som med mistænkelig præcision vil gøre især socialdemokratisk og konservativt ledede kommuner til de helt store tabere. Meget kan man sige om Venstre, men når partiet har regeringsmagten, ved de, hvordan den skal bruges – til fordel for Venstre. GANSKE VIST er det LA’s Ammitzbøll, der som indenrigs- og økonomiminister styrer forhandlingerne, men det har hidtil ikke været nogen succes. De andre partier oplever en minister, der kører i tomgang, og som ikke har den styrke og autoritet, der skal sikre forlig. Det mærkes, at LA efter det elendige kommunalvalg i november stort set ikke har noget kommunalt bagland. Hvis forhandlingerne skal lykkes, må enten finans-minister Kristian Jensen eller statsminister Løkke på banen. Store tabere vil blive København, Ishøj, Frederikshavn og Horsens samt K-kommunerne Gentofte og Frederiksberg. Med et folketingsvalg lige om hjørnet har Mette Frederiksen ikke tænkt sig at indlede en borgerkrig mod en stribe tunge S-borgmestre. SÅ INDTIL VIDERE kører det i tomgang. Regeringens plan om et forlig inden påske er røget. Nu satser man på 10. april. Hverken S eller DF er tilfredse med forløbet. Især DF oplever, at ministeren fifler med tallene og forsøger at spille S og DF ud imod hinanden. FOR KØBENHAVN er truslen særdeles kontant. Landets hovedstad har ikke mange venner i det kommunale landskab, og hvis regeringens plan vedtages, vil Københavns Kommune ud over de 1,1 mia. kroner, man i dag betaler til udligning, skulle levere et tal, der nogenlunde svarer til, hvad hele byens ældrepleje koster. Tiderne er virkelig skiftet. I 2007 modtog København 700 mill. i landsudligning. I dag er københavnerne mega-bidragydere til andre dele af landet. Frank Jensen har for at lande et kompromis foreslået en model, hvor udligningen frem til 2024-25 begrænses til maksimalt 0,2 pct. af skattegrundlaget i tab for de enkelte kommuner. Det vil koste København 236 mill. kroner. Med regeringens nuværende udspil vil byen miste mellem 650 og 850 mill. om året. PROBLEMERNE UNDERSTREGES af, at de samme kommuner, som er udset til at betale gildet denne gang, i 2024-25 står over for en gigantisk regning. Tænketanken CEPOS har beregnet, at København, Aarhus, Frederiksberg og Gentofte vil blive pelset, når det nye ejendomsvurderingssystem slår fuldt igennem i den kommunale udligningsordning, hvor ejendomspriser tælles med. København skal slippe 1,7 mia. kroner, medmindre der politisk gribes ind. For partierne er tidspunktet lige nu besværligt. Valget nærmer sig, og de konservatives Søren Pape vil næppe få mange skulderklap fra eget bagland, hvis halvdelen af de konservativt ledede kommuner klippes for millioner. Venstre sørger godt for sine egne kommuner, mens DF, efter partiet mistede sin borgmesterpost i København, ikke har meget tilovers for storbyen. Thulesen Dahl har blikket stift rettet mod den del af Danmark, hvor DF henter sine mange stemmer, og det er ikke i den røde og rige højborg København. I DET HELE TAGET er det et problem for Københavns Kommune, at de blå partier blev massakreret ved kommunalvalget. Deres ledende folk i kommunen har ingen rigtig indflydelse på Christiansborg. Og de røde partier som Alternativet, SF, Enhedslisten og de radikale har til gengæld ingen indflydelse på Borgen. Så Frank Jensen står ret alene over for stormen mod København. Hans fordel er til gengæld, at Mette Frederiksen ikke flytter fødderne, uden at han (stort set) er med. HVIS REGERINGEN vil have en aftale, må finansministeren på banen. Det er svært at se en holdbar ny udligningsordning, uden at V, S og DF er med. Og det haster. Lige i øjeblikket har Løkkes ministre forhandlinger i gang på en række store områder som udligning, DR og ghettoplan. Fællestræk er, at det hele kører i sneglefart. Regeringen præsterer stort set ikke en brik. Der var trods alt mere drøn på Karl Gustav i 1659.

Hans Engell: Simon Emil kører i tomgang

Stormen mod København: I 1659 var svenskerne ude efter københavnernes værdier. I dag er det regeringen, der har blikket rettet mod hovedstadens penge

Læs videre med Ekstra Bladet+

For kun 79 kr./md.

Seneste historier

Sexologens tips: Skru ned

Tidligere model og DR-vært: Her er hun i dag

Advarsel: Ignorer ikke svimmelhed