Hvis vi spoler tiden otte måneder tilbage, vil nogen af os kunne huske et grimt - men også vældig underholdende - kommunalvalg. Udover Anna Mee Allerslev blev afsløret i grænseløs udnyttelse af embedsværket for at holde fest for 250 mennesker til en pris, der svarede til en børnefødselsdag for 12, stødte vi også på et ellers ikke så kendt navn, nemlig Per Zeidler. Altså, ham Gang-bangeren fra Djursland, der blev afsløret foran et forsamlingshus i Ammitsbøl på vej hjem fra et ordentligt gruppeknald med to damer ved navn Esther og Putte. Per var blandt andet udeblevet fra et byrådsmøde for at kunne deltage i et af de saftige sex-arrangementer og som konsekvens af dette, sluttede hans politiske karriere 9. november, da kollegerne afsatte ham som formand for familieudvalget i Syddjurs. Måske forståeligt nok - jeg kan heller ikke forestille mig, at Jørgen Ramskov ville se med milde øjne, hvis jeg droppede en af mine radioudsendelser på Radio24syv med argumentet, at jeg skulle hjem og bolle. Måske er jeg bare ikke helt lige så liderlig som Per - men måske handler det også om at prioritere. Også politiet gik ind i sagen, og Per blev sigtet for rufferi, for det viste sig jo, at de 6-12 dillermænd, der pr. arrangement bollede Putte, Esther og alle de andre damer, nemlig betalte 1200 kr. for en time, og politiet måtte derfor undersøge, om Per selv havde scoret lidt guldmønt på bollefesterne. Otte måneder er gået. Og nu taler Per Zeidler. Med pressen. Han er nemlig stadig ikke tiltalt. Ifølge ham selv er han end ikke blevet afhørt. 'Da vi startede, lavede vi en cigarkasse, som vi smed nogle penge i til indkøb af forskellige ting som lagner og dynebetræk, og der skal købes gummimænd og glidecreme og sexlegetøj og alt muligt. Og hver gang er der jo også kaffe og cola og chips. Nogle gange holdt vi også arrangementer med lidt grillmad og muligheden for at få et glas vin eller en øl. Så alt imens løjerne foregik det ene sted, så kunne både kvinder og mænd også hygge sig med noget mad og drikke ind imellem alt det frække, siger han i et stort interview med Adresseavisen Syddjurs. Ifølge den nu tidligere lokalpolitiker betalte mændene typisk 1.200 kroner for en times bolleri, og kvinderne fik et minimumsbeløb. Til Adresseavisen Syddjurs forklarer Per Zeidler yderligere, at han ikke fortryder, at han har arrangeret gangbangs. Det er hans sexliv, og der er ifølge ham intet kriminelt foregået, som ikke kunne foregå i en swingerklub. Jeg er klar over at folk bliver plaffet ned i Kokkedal, og at vi har en række serieforbrydere, der optager en del af politiets tid. For ikke at tale om tossestrategien i kampen mod hash. Men kunne man måske hive en enkelt mand fra Staden til Djursland, så manden kan få sin sag undersøgt, efterforsket og for en dommer, inden for en nogenlunde rimelig stund, så man i tilfælde af frifindelse eller måske endda tiltalefrafald kan leve videre i sin ellers farverige tilværelse? Sagen burde være lige til. For ifølge Per fik kvinderne tilsendt et såkaldt 'stamkort', de skulle udfylde, så de betalende mænd kun dyrkede den aftalte sex. 'Hvis de for eksempel kun ville med kondom, så knaldede de kun med kondom. Hvis ikke de ville have analsex, så var der ingen analsex. Hvis de ikke ville have smæk i røven, så var der ingen smæk i røven,' forklarer Zeidler til avisen. Der må med andre ord være kontaktoplysninger på alle damerne. De må være til at finde. Jeg skal ikke kunne sige, hvad der er op og ned. Men jeg kan sige, at der er gået otte måneder. Og at livet er gået i stå - for det der måske bare var en almindeligt liderlig mand med et ualmindeligt veludviklet organisationsgen…