Kanoner og kampvogne: Putins skræmte naboer køber vildt ind

Efter Ruslands invasion af Ukraines Krim-halvø i 2014 har landets nordeuropæiske naboer alle kastet sig ud i massiv militær oprustning med indkøb af tilsammen knap 300 tunge artillerikanoner. Kanoner, der er i stand til at skyde op til 40 kilometer og levere granater med få meters nøjagtighed. Artillerikanonerne - som på fagsprog kaldes artilleri-pjecer - er skræddersyet til klassisk landkrig i stil med det, man rustede sig til under Den Kolde Krig. Efter Berlinmurens fald i 1989 gik mange lande over til mere mobile enheder, som kunne udsendes til internationale missioner. Men nu går udviklingen den anden vej, og i Putins europæiske nabolande er man ved at hasteanskaffe sig tungt artilleri, som kan bruges mod russiske kampvogne, hvis russerne en dag skulle forsøge at erobre dele af eksempelvis et af de baltiske lande. Artilleri er et gammelt, men fortsat et uhyre slagkraftigt og effektivt våben, der markant kan besværliggøre fjendens fremrykning. Regn af granater Polen er det land i regionen, der har planer om at købe flest artillerikanoner. Hele 120 styks KRAB selvkørende 155 mm Howitzer-kanoner fremstillet af den lokale industrivirksomhed Huta Stalowa Wola i samarbejde med britiske BAE Systems. De polske artillerikanoner er baseret på undervognen fra den sydkoreanske artillerikanon K9 Thunder og et tysk kanonløb, skriver militærmagasinet Jane's. I Finland har man netop besluttet at indkøbe 48 brugte, men moderniserede K9 Thunder-artillerikanoner fra Sydkorea, som selv har mere end 1500 af den bæltebaserede kanon, lyder det på det finske forsvarsministeriums hjemmeside. K9'eren er fuldautomatisk. Det betyder, at besætningen ikke skal ud af vognen for at lade kanonen med de tunge granater. Det hele kan ske i sikkerhed i den pansrede kabine. Et særligt forsyningskøretøj – K10 – kan koble sig bag på K9'eren og på den måde levere flere granater til kanonen, når de første er fyret af. K9'eren er således luksusmodellen, som var for dyr til Danmark, da vi i marts valgte at købe 15 hjulbaserede franske Caesar-kanoner. Akut behov for tungt artilleri I Norge har man også kig på K9'eren, men er ikke interesseret i brugte kanoner som finnerne. Inden for få måneder forventes Norge at afgøre, om landet køber 24 styks nye K9 Thunder eller vælger en opgraderet version af den aldrende M109-kanon. Iagttagere vurderer dog, at K9'eren er favorit. Ikke mindst efter at Finland har valgt K9. Det giver de to lande mulighed for at samarbejde omkring vedligehold og opgraderinger, skriver Teknisk Ukeblad i Norge. Finland og Norge er ikke ene om at købe den sydkoreanske artillerikanon. Det samme er man i gang med i det baltiske land Estland. Faktisk i samarbejde med Finland. Finnerne har nemlig ved siden af de 48 K9'ere til landet selv også fået en option på yderligere 48. Af dem vil landet videresælge 12 til Estland. De øvrige 36 vil Finland forsøge at sælge til andre lande, der har et akut behov for tungt artilleri, skriver nyhedsbureauet UPI. Baltisk bekymring Estland og de to øvrige baltiske lande, Letland og Litauen, har alle tre begrænsede militære styrker. Ingen af de tre lande råder eksempelvis over kampfly. Til gengæld ånder Rusland landene tungt i nakken. Ikke mindst fordi der er store russiske mindretal i alle tre lande. I visse dele af landene er der faktisk flest russere. Det er derfor ikke helt urealistisk, at Rusland kunne finde på at rykke ind i landene under påskud af at ville beskytte det russiske mindretal. Præcis samme fremgangsmåde som i Ukraine. Landene har derfor alle tre kastet sig ud i massive militære oprustninger landenes økonomier taget i betragtning. Mens Estland samarbejder med Finland, er det lykkedes for både Letland og Litauen at finde brugt artilleri hos Nato-partnerlande. Således har Letland tidligere i år i huj og hast købt 47 brugte M109 selvkørende 155 mm artilleripjecer hos den østrigske hær. Leveringen af de mange kanoner starter allerede senere i år, når de er blevet sat i stand. Det skriver det lettiske stats-tv LSM. I Litauen har man fundet hjælp i Tyskland og er i fuld gang med at få leveret 21 PzH2000 selvkørende artillerikanoner, som tidligere har været i den tyske hærs tjeneste, skriver Jane's. Endelig er der Sverige, som også er ved at anskaffe artilleri. Egentlig havde Sverige kun bestilt 24 Archer-kanoner fra landets egen kanonproducent Bofors. Det var så samtidig meningen, at Norge også skulle have modtaget 24 Archer-kanoner. Nordmændene valgte dog at springe fra på målstregen. Efter flere års forhandlinger har Sverige besluttet at overtage de 24 norske Archer-kanoner. I første omgang vil kun 12 kanoner ifølge Ny Teknik blive indsat i aktiv tjeneste, mens svenskerne undersøger, om de 12 sidste kan sælges til et andet land. Mobile raketbatterier Tunge langtrækkende kanoner er ikke det eneste militære isenkram, Ruslands naboer køber ind. Også kampvogne, infanteri-kampkøretøjer, pansrede mandskabsvogne og raketbatterier er landene i fuld gang med at anskaffe sig. Mest massivt går det for sig i Polen, der ikke direkte deler grænse med Rusland. Til gengæld grænser landet op til den russiske enklave Kaliningrad. I Polen har man bestilt 307 nye pansrede mandskabsvogne af mærket Rosomak, som bygges i Polen. De mange køretøjer skal supplere de 570 Rosomak-vogne, som Polen allerede har i dag, skriver Defense Update. Desuden er landet ved at modernisere 128 Leopard 2-kampvogne, som Polen i 2002 fik fra den tyske hærs overskudslager. Det skriver Defense Industry Daily. Finland kan også være med. I 2014 købte finnerne således 100 brugte Leopard 2-kampvogne i Holland til levering fra 2015 til 2019 efter at være blevet opgraderet. Det skriver finske YLE. Desuden købte Finland i 2013 12 såkaldte MLRS-systemer af Danmark. Det er mobile raketbatterier med plads til 12 raketter i hvert batteri. De bruges til jord til luft-angreb og kan blandt andet sættes op som beskyttelse af Finlands hovedstad, Helsinki, mod angreb fra russiske fly, hvis det en dag bliver nødvendigt. Største indkøb nogen sinde I de baltiske lande går Litauen forrest. Landet har således en plan om at bruge op mod 18 mia. kroner på at modernisere landets forsvar fra 2017 til 2022. Landet har allerede gjort en del powershopping af både nyt og brugt udstyr. I 2015 købte Litauen 88 Boxer pansrede mandskabsvogne fra Tyskland for knap tre mia. kroner - det største indkøb af militært isenkram nogen sinde i landets historie. De første Boxere leveres senere i år, og i 2019 skal de sidste køretøjer være leveret. Litauens Boxere udstyres med israelsk-byggede multivåbenstationer med en 30 mm maskinkanon og anti-tank-missiler. Det skriver Defence Blog. Litauen har også i december sidste år ifølge Defense News købt hele 168 brugte M113 pansrede mandskabsvogne hos den tyske hær til levering i år og næste år. Og endelig spenderede landet ifølge Defense News i oktober sidste år omkring 750 mio. kroner på fire stykker af det norske raketbatterisystem NASAMS2, der hver kan rumme seks AIM-120 missiler til luftforsvar. De vil blive leveret i 2020 til landet, der ligesom Polen ikke direkte grænser op til Rusland. Hviderusland ligger mellem Rusland og de to lande, men Litauen såvel som Polen grænser op til den russiske enklave Kaliningrad. Hollands udsalg af militært isenkram er ikke kun kommet Finland til gode. Også Estlands forsvar har været på brugtvognsudsalg i Holland. Her har man fundet 44 CV9035 infanteri-kampkøretøjer, skriver nyhedsbureauet UPI. I Letland har man fundet sit brugte udstyr til oprustning i Storbritannien i form af hele 123 kampkøretøjer, der bliver leveret mellem 2015 og 2019. Det skriver det britiske forsvarsministerium på sin hjemmeside. Krydsermissiler under vingerne Mest heftigt går det for sig i Norge. Her har man også ubåde og store fly til ubådsjagt på vej. Således besluttede Norge sidste år at indkøbe fem nye Boeing P-8A Poseidon-fly til farvandsovervågning samt sporing af især russiske ubåde. Prislappen for Poseidon-flyene er otte mia. kroner, skriver det norske forsvarsministerium i en pressemeddelelse. Flyene er baseret på Boeings 737-passagerfly, men kommer med udstyr, som man ikke finder på passagerfly. Således kan flyet både bekæmpe ubåde med torpedoer samt forsvare sig mod skibe eller fjender på land med krydsermissiler monteret under vingerne. Flyene kan holde sig i luften i mere end 12 timer og med avanceret udstyr overvåge havet både over og under havoverfladen. Norge har også besluttet at anskaffe fire nye ubåde til afløsning for landets seks aldrende ubåde af Ula-klassen. Igen handler det om at kunne holde øje med den russiske nabo. Prisen for de nye ubåde forventes at blive omkring 10 mia. kroner. Endelig så har Norge sidste år taget et 125 meter langt spionskib i brug. Skibet hedder Marjata IV, har kostet omkring 1,2 mia. kroner, og nordmændene kalder det officielt for et havefterforskningsskib. Nordmændene lægger dog heller ikke skjul på, at skibet skal bruges til at indhente efterretninger i især Nordhavet ud for Norge og Ruslands kyster. I 2015 lå skibet i adskillige uger til kaj ved en amerikansk flådebase. Her fik fartøjet monteret en række store radarkupler og andet avanceret udstyr. Det afslørede den norske avis Verdens Gang ud fra billeder af skibet før og efter opholdet på flådebasen nær en CIA-base.

Kanoner og kampvogne: Putins skræmte naboer køber vildt ind

Efter krigen i Østukraine: Både nyt og brugt udstyr bruges i den akutte oprustning mod Rusland

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Bagholdet