Fødselsdagstalen til prinsgemalen: Tak er kun et fattigt ord

Danmark har meget at takke Prins Henrik for. Hans Bjerregaard har skrevet en smuk fødselsdagstale 80-års fødselaren

(Foto: Jens Dige/Polfoto)
(Foto: Jens Dige/Polfoto)
For abonnenter

Kære prins Henrik! Cher prince Henri!

(For at lette oplæsningen, vil jeg i det følgende supplere de franske sætninger med dansk lydskrift. Altså:)

Sjær prængs Angri!

Hjertelig tillykke med de 80.

Som tiden dog går. Det føles, som om det kun er 48 år siden, du i 1966 kom til Danmark og blev forlovet med vor tronfølger. Det var godt, du gjorde det, for på det tidspunkt var vi blevet lidt bekymrede for, om vi overhovedet fik hende afsat. Hun er jo lidt aflang i det, og for at blive del af et pænt par, skulle hun ikke blot finde en mand af ædel byrd. Han skulle også helst være ret høj. Eller i besiddelse af plateau-sko.

Da du kom, hed du Henri Marie Jean André de Laborde de Monpezat – Angri Mari Sjang Angdræ dø Labård dø Mångpøza.

Efter brylluppet blev det noget nemmere for dig at skrive under, når du modtog pakkepost, og alene det må da have været en vældig gevinst.

Ved bryllupsfesten imponerede du os alle ved at holde en tale, der på mange måder lignede dansk. Siden er det blevet endnu bedre, så du i dag behersker dansk bedre end nogle – men ikke alle – polske cirkusarbejdere.

Et halvt århundredes ophold i Danmark har båret frugt.



(Tegning: Morten Ingemann)
(Tegning: Morten Ingemann)


Børneopdragelse har du altid haft et særligt forhold til. I et tidligt interview skabte du en vis opsigt ved at erklære:

’Børn skal opdrages lidt som hunde. Med fasthed, konsekvens og kærlighed.’

Nogle folk var forargede, men det var vist uretfærdigt. I hvert fald har det siden vist sig, at du behandler dine gravhunde med stor ømhed. Du sover med dem om natten, og du er bemærkelsesværdig tolerant, når de med jævne mellemrum bider gardere eller sagesløse forbipasserende.

Imidlertid har dine børn, kronprins Frederik og prins Joachim, ikke lagt skjul på, at du var noget mere konsekvent i deres opdragelse. Som kronprins Frederik sagde i sin tale til jeres sølvbryllup:

’Papa, man siger, at den man elsker, tugter man. Vi tvivlede aldrig på din kærlighed.’

Det kunne unægtelig lyde, som om du nogle gange har vappet dine sønner én, men det bedyrer de nu, at du aldrig har gjort. Og de siger til Billed-Bladet:

’Vi har ikke taget skade.’

Man kan nok sige, at det er de ikke de rette til at vurdere, men lad det nu ligge.

De fortæller også, at selv hvis de havde slået sig til blods, var der ikke trøst at hente hos dig. Du sagde kun:

’On ne pleure pas – ång nø plør pa. Man græder ikke.’



Tegning: Morten Ingemann
Tegning: Morten Ingemann


Lidt overraskende, fordi du selv for en halv snes år siden rejste til jeres slot, Chateau de Caix - Sjato dø Kajs – i Cahors – Kaår – for at græde ud ved BT’s daværende hofmedarbejder Bodil Caths omfangsrige bryst.

Du havde ved nytårskuren, som dronningen ikke kunne deltage i, med nogen forsinkelse opdaget, at din søn, kronprins Frederik, er tættere på tronen, end du selv er.

Som du formulerede det:

’I mange år har jeg været nummer to i Danmark. Det er en rolle, jeg er tilfreds med, men jeg vil ikke pludselig efter så mange år se mig degraderet til nummer tre som en slags ligegyldigt vedhæng.’

Nu er sagen jo den, at du rent statsretsligt er et ligegyldigt vedhæng. Selv hvis dronning Margrethe og samtlige i den kongelige arvefølge fra kronprinsen som nummer et og til prinsesse Elisabeth som nummer 12 skulle brække deres højre hånd, kunne du ikke underskrive en lov i deres sted.

Til gengæld er du jo udstyret med et vedhæng, der ikke er ligegyldigt, om jeg så må sige. To gange har du lyksaliggjort dronningen og derved sikret den kongelige arvefølge.

Havde du ikke gjort det, var tronen gået videre til prinsesse Benedikte og hendes børn. De er halvtyske og gør vistnok mest i heste, så det ville jo blive noget mærkeligt noget.

Tak for det.



Tegning: Morten Ingemann
Tegning: Morten Ingemann


Du jamrede videre til Bodil Cath:

’Jeg har prøvet at gøre alt, hvad jeg kunne for mit land. Jeg er glad for at bo i Danmark. Jeg holder meget af Danmark. Hvorfor så hele tiden nedvurdere mig? Skuffe mig?’

Jamen, vi holder skam også meget af dig, Henrik. Vi giver dig trods alt mere end 600.000 kroner. Hver måned.

De fleste ville nok betragte 7,6 millioner kroner årligt som udtryk for en vis påskønnelse.

I gamle dage fik du ikke så meget i apanage, og det klagede du over. Straks sprang Ekstra Bladet til.

Vi foranstaltede en indsamling, som gav 36,50 kroner samt en bukseknap. Resultatet var måske ikke imponerende, men det er tanken, der tæller, isvafler kostede heller ikke nær så meget dengang, og en bukseknap er rar at have, hvis man lige står og mangler.

Hvordan kan du tvivle på vor hengivenhed?



Tegning: Morten Ingemann
Tegning: Morten Ingemann


Du er i din tid i Danmark vokset med opgaven. Skønt din militære baggrund er nogle måneder som menig infanterist i den franske besættelsesmagt i Algeriet, har du vist så imponerende ildhu, at du i dag er enten admiral eller general i samtlige danske værn.

Og du har været en entydig succes.

Danmark er ikke blevet invaderet én eneste gang i din tid i det danske forsvar. Tak endnu engang



(Tegning: Morten Ingemann)
(Tegning: Morten Ingemann)


Også i bogstaveligste forstand er du vokset. Så meget at du for nogle år siden valgte at gå på slankekur.

Du drog til Luganosøen, hvor du om dagen badede dine hænder og fødder i urtete og om natten sov med en kålblanding på maven. Kuren omfattede også magnetterapi, ilt-tilskud, elektrisk stimulation af musklerne, mudderterapi med mere, og den kostede 40.000 kroner. Et vidnesbyrd om din offervilje for fædrelandet.

Vi kan i dag konstatere, at hvis kuren havde en effekt, så har den det ikke længere.

Heldigvis, for du har gennem årene som en beskeden og velfortjent påskønnelse for din store indsats for Danmark i særdeleshed og verden i almindelighed modtaget ikke færre end 65 medaljer og ordener. Ja, jeg foretog optællingen i torsdags, og flere kan være kommet til siden, men skal du bære dem alle, fordrer det i hvert fald en bred bringe.



Tegning: Morten Ingemann
Tegning: Morten Ingemann


Trods en opslidende hverdag, har du alligevel overkommet også at skrive bøger.

Ikke blot din erindringsbog ’Destin oblige’ – Døstæng oblisj – ’Skæbne forpligter’. Men også adskillige digtsamlinger.

Mange anmeldere har skrevet mindre pænt om dine værker, men jeg synes, det er uretfærdigt.

Tag nu digtet ’God aften, Madame’:



’Godaften Madame.

Luften er så mild,

og nattemørket falder

så smukt på Deres alder,

det bedste er dog

kærlighedens ild.



Ilden, Madame,

er borte, er kun drømt,

Deres bryster ligeså,

men jeg drømmer, så pyt, lad gå,

når blot vores favntag

ikke er på skrømt.'



Ud fra en overfladisk betragtning kan det se ud, som om dronningens bryster er forsvundet, men det er naturligvis ikke tilfældet. Sådan et digt rummer uanede dybder, som kolde hjerter ikke kan forstå.



Prins Henrik skriver ikke kun digte. Denne flotte skulptur, som står i Marselisborg Slotshave, er han også mester for. (Foto: Carsten Ingemann)
Prins Henrik skriver ikke kun digte. Denne flotte skulptur, som står i Marselisborg Slotshave, er han også mester for. (Foto: Carsten Ingemann)


Nå, nu ser jeg, at jeg er kommet til at sige du til dig gennem hele talen. Det bryder du dig ikke om, at en almindelig dødelig som jeg gør, ved jeg. Det må du undskylde.

Og så vil jeg foreslå, at vi alle rejser os og udbringer et nifoldigt leve for prins Henrik, prince Henri – prængs Angri.

Han længe leve! Hurra osv.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste kendte