Dobbelt Paradise-vinder: Jeg levede som en rockstjerne

Frederik Lilja er den eneste, der hele to gange har kunnet hæve armene som vinder af 'Paradise Hotel'

Frederik Lilja læser i dag på Copenhagen Business School. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Frederik Lilja læser i dag på Copenhagen Business School. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
For abonnenter

Der var ingen tvivl om, hvad det var, Frederik Lilja jagtede, da han tjekkede ind på Paradise Hotel i 2009. Det luksuriøse liv på et af verdens smukkeste hoteller, det var en ting. Men det var spillet og sejren, som han glædede sig mest til. Det var det, der virkelig trak.

- Jeg havde set sæson fire og havde tænkt, at det kunne jeg gøre bedre. Jeg var hundrede procent sikker på, at jeg kunne vinde spillet, hvis jeg kom med, siger han.

- Jeg forstod ikke, hvorfor de gjorde det så svært for sig selv. Hvorfor der var så mange, der lavede så meget drama? Hvorfor stå og svine en deltager til, hvis det bare betød, at vedkommende ville gå imod en? Der var rigtig mange deltagere, der ikke var bevidste om, at det var et spil, siger han.

Han fik som bekendt ret. Han kom, så, festede til den store guldmedalje undervejs - og sejrede. To gange endda.

Frederik Lilja i paradisiske omgivelser. (Foto: TVs)
Frederik Lilja i paradisiske omgivelser. (Foto: TVs)

Masser af villige piger

Men hvis festen på det fornemme hotel i Mexico havde været vild undervejs, så var det intet i forhold til, hvad der ventede, da han kom hjem til Danmark.

- I to år levede jeg ikke af andet end at rejse rundt og feste. Det var så ekstremt. Det var en lang rockstar-tour, siger nordsjællænderen og fortæller om en af de allerførste oplevelser, hvor han var blevet inviteret til Jylland som gæstebartender.

- Jeg havde aldrig været i Jylland, og pludselig stod jeg på Crazy Daisy i Randers, hvor jeg fik 5000 kr. i hånden for at arbejde to timer som gæstebartender.

- Jeg var i chok over den måde, vi blev taget i mod på. Folk var helt vilde. Jeg skulle skrive autografer på pigernes bryster og alt muligt. Det var et kulturchok, siger han i dag.

- I det hele taget var der masser af piger, der var helt vilde. Man kunne stort set få, hvad man ville. Folk fatter ikke hvilken piedestal, man bliver sat op på. Man bliver sgu' lidt afhængig, mens det står på. Det er jo fedt at være midtpunkt.

Frederik Lilja havde lavet en hemmelig aftale med sin ven, Michael Lange, som også var med på Paradise Hotel. Hvis én af dem vandt, ville de dele gevinsten. Det løfte holdt han. (Foto: Mogens Flindt)
Frederik Lilja havde lavet en hemmelig aftale med sin ven, Michael Lange, som også var med på Paradise Hotel. Hvis én af dem vandt, ville de dele gevinsten. Det løfte holdt han. (Foto: Mogens Flindt)

Opgav det vilde liv

Det blev dog ikke ved med at være lige sjovt. Han begyndte at tænke over, hvordan han blev behandlet af vildt fremmede, han aldrig før havde mødt.

- Jeg oplevede at folk gloede helt vildt, når jeg gik på gaden. Det har jeg altid haft det ret ambivalent med, fordi jeg altid går i mine egne tanker. Men jeg har lært at ignorere det. Men jeg oplevede også, at der kom vildt fremmede piger hen og sagde 'jeg elsker dig' eller 'du er mit største idol', fortæller han. Og det havde han det svært med.

- Jeg har tit svaret 'find dig et andet idol. Jeg har bare været med i et fucking tv-show'. Jeg forstår ikke, hvordan folk kan reagerere på den måde. Det kan jeg simpelthen ikke sætte mig ind i.

Frederik Lilja væltede sig i fest og damer efter sine sejre i 'Paradise Hotel'. Til sidst blev det bare alt, alt for meget. (Foto: Nirwana smykker)
Frederik Lilja væltede sig i fest og damer efter sine sejre i 'Paradise Hotel'. Til sidst blev det bare alt, alt for meget. (Foto: Nirwana smykker)

Tiden går hurtig i reality-verden. Og selvom det er mindre end to år siden, Frederik sidst var at finde på det mexicanske hotel, så er han for længst kommet videre.

- Jeg har det fint med, at det er slut for mig, alt har sin tid. Jeg kunne heller ikke fortsætte det liv. Det var alt for vildt, griner han.

Han fortryder intet. Dog er der én ting, han godt kan være lidt træt af engang i mellem.

- Det irriterer mig lidt, at der står så meget om mig, når man googler mit navn. Dumme ting, jeg har sagt i tidens løb. Jeg har tit tænkt, hvorfor fanden jeg ikke bare kunne have holdt kæft nogle gange, griner han.

- Men det går nu nok. Der er jo i hvert fald ikke noget at gøre ved det nu.

Frederik Lilja læser i dag cand.merc.hrm (human ressource management) på CBS.

Frederik Lilja forelskede sig glødende i Lina Nørgaard Nielsen, som også deltog i 'Paradise Hotel' i 2012. I dag danner de stadig par. (Foto: Mogens Flindt)
Frederik Lilja forelskede sig glødende i Lina Nørgaard Nielsen, som også deltog i 'Paradise Hotel' i 2012. I dag danner de stadig par. (Foto: Mogens Flindt)

 

1 af 2 I dag lever Frederik Lilja et noget mere stille liv, end da han var berømt og omsværmet. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
2 af 2 Frederik Lilja læser i dag på Copenhagen Business School. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste kendte