Lars Mikkelsen: Man voldtog dem som drenge. Nu gør politikerne det igen

- ’Der kommer en dag’ handler ikke kun om Godhavn og det psykopatiske regime, der herskede der. Den film handler om alle de drengehjem, hvor man vendte det blinde øje til, og hvor drengene endte som fysiske og mentale krøblinger. De overgreb, der finder sted i filmen, og som faktisk er nedtonede i forhold til de virkelige hændelser, kræver en officiel undskyldning. Man voldtog de børn ved ikke at passe på dem, og nu voldtager politikerne dem ved at gøre dem til kastebold og nægte dem en undskyldning. Jeg håber virkelig, at vores film kan være med til at genåbne den debat og give dem oprejsning. Lars Mikkelsen spiller den modbydelige forstander på drengehjemmet Gudbjerg, hvor brødrene Erik og Elmer ender, fordi deres mor er syg af kræft. Grusom Den barske virkelighed, som møder de to børn på 13 og ti år er grusom og tænderskærende, og Mikkelsens portræt af den eksplosive forstander, som selv tror på sit projekt og især på sin klør fem-pædagogik, kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste. Dette er ikke et eventyr - eller et mareridt man kan vågne fra. Det er den baske virkelighed anno 1967 - samme år som revselsesrettens afskaffes i Danmark. - Nogle mennesker mener, at børn ikke tager skade af en lille røvfuld en sjælden gang. Det er jeg helt uenig i, og med filmen her håber jeg, at vi kan være med til at vise, hvordan vi behandlede dem, vi skulle passe på, da far var dreng. Heldigvis har vi som samfund vedtaget, at tæv og slag mod børn ikke er noget, vi accepterer. Det skal vi holde fast i. Vi kan ikke lade det være op til den enkelte, at vurdere, hvornår og i hvilket omfang en røvfuld er i orden. En lærers seksuelle misbrug af de små drenge, gør ondt helt ind i sjælen. Og den accepterede vold på drengehjemmet gør stedet til et eldorado for psykopater, der som de små mennesker, de er, nyder deres magt. Virkelighed mere blodig - De historier fra Godhavndrengene, som vi bygger på, er endnu barskere og mere blodige, end det vi ser i filmen. Når tv-serien over ’Der kommer en dag’, sendes i tre dele på TV2, vil den side være udbygget lidt, men ikke meget, for så grusom vold mod børn er simpelthen for svært at kapere. Virkeligheden er, at det skete overalt på den slags institutioner, og at de fleste af lærerne havde kløe i fingrene. Det gælder også min figur: Forstanderen. Han mener faktisk, at hans ’præmie-institution’ gør det rigtige ved at afrette lømlerne på drengehjemmet med nogle over nakken. Han får tilmed et ridderkors for sin indsats og tror på sit projekt - indtil det smuldrer. Så bliver han ynkelig. Instruktøren Jesper W. Nielsen har valgt at brede historien ud, og han har castet imponerende til sin film - både de voksne og børnene er velvalgte til rollerne. Sofie Gråbøl har rollen som den gode, retskafne lærer, der til sidst ikke kan se sig selv i spejlet og må forlade Gudbjerg. Men hun vender heldigvis tilbage. Passer på børnene - Voldsscenerne var meget vanskelige - ikke mindst fordi det altid var børnene, der skulle bankes. Derfor gjorde vi et stort nummer ud af, at de ikke følte sig udsat for overgreb, men forstod, at det vi legede en leg. For børn - også mine egne - er afhuggede hoveder i ’Ringenes Herre’ ikke noget at snakke om, men dette er ikke fantasy. Det handler om noget virkeligt, og så er vi ovre i en helt anden boldgade. Når forstanderen eksploderer og kører sit raseri af på en dreng, er han ustyrlig og nærmest ustoppelig, og det temperament kender Lars Mikkelsen godt. - Det eksplosive temperament har jeg selv. Dog fik jeg det for mange år siden fuldstændigt under kontrol. Men da jeg var barn og ung kunne jeg tænde helt af. Jeg skulle provokeres meget, men når det skete, kørte jeg ud over kanten og eksploderede. Vi boede på Nørrebro, og da først drengene i gården fandt ud af, at de kunne få mig op i det røde felt, blev det jo en sport for dem. Min bror Mads var aldrig så tarvelig, at han skubbede mig helt derud. Tvært imod han forsøgte altid at beskytte sin storebror - gik helt bogstaveligt i brechen for mig og endte tit med at få lige så mange tæsk som jeg fik. Han lod ikke sin bror i stikken, griner Lars Mikkelsen. Godhavnsdrengene trætte af politisk berøringsangst Poul Erik Rasmussen er en af de gamle Godhavnsdrenge, og han lægge ikke skjul på, at både han og de øvrige fra det gamle drengehjem håber på, at filmen, ’Der kommer en dag’ vil genrejse debatten om en undskyldning til hele gruppen af ofre. - Det er en barsk film, men den er virkeligheden. Og det gjorde ondt helt ned i maven de gange, jeg var med på optagelser, når jeg så børnene og skuespillerne i de frygtelige situationer. Det hele kom tilbage til mig. Det var rystende, siger han. Godhavnsdrengene er glade for filmen og alt det, den gør opmærksom på, for lige nu ligger det hele lidt tungt med den undskyldning fra myndighederne for alle de overgreb, de blev udsat for under opvæksten. - Vi bliver nødt til at tro på, at Mette Frederiksen vil hjælpe os, som hun har meldt ud. Men når det er sagt, er vi trætte af den politiske berøringsangst. Vi er blevet kastebolde, fordi man frygter en byge af erstatningskrav, hvis først den offentlige indrømmelse kommer i form af en undskyldning, mener han. Poul Erik Rasmussen forklarer, at de gamle drenges sag nu er blevet optaget til Landsretten, men at der snildt kan gå op til halvandet år, før den kommer for. - I øvrigt siger vores advokat, Bjørn Elmquist, at vi ikke skal sætte vores lid til at vinde sådan som vindene blæser pt. Claire Underwood-kys er arbejde Lars Mikkelsen er en travl mand. Hele hans sommer går med optagelser - dels til en ny og endnu hemmelig tv-serie til søndagene på DR1, dels med sit store Danmarkshistorie-projekt, hvor han er fortælleren og guiden. - Det er to meget spændende ting. DR-tv-serien kan jeg desværre ikke fortælle mere om, men Danmarkshistorien er noget helt særligt. Det er et meget anderledes og et helt unikt job at have fået, og jeg lærer noget hele tiden, forklarer han. Som de fleste ved har Lars Mikkelsen været med i tredje og fjerde sæson af Netflix-serien ’House of Cards’, men om han skal være med i en femte sæson, ved han ikke. - Faktisk er henvendelsen om de to andre sæsoner kommet på dette tidspunkt af året, så mon ikke jeg snart hører noget, hvis jeg skal være med, siger Mikkelsen. Forstår seerne En del voksne mandlige seere er temmelig betagede af Claire Underwood i serien, og snakken om hvordan det mon er at kysse med Robin Wright, der lægger krop til Underwood-damen, optager flere. Men stillet over for kysse-spørgsmålet slår Mikkelsen bare en høj latter op. - Det er jo arbejde. Jeg tænker ikke på hende som en kvinde. Robin Wright er en meget dygtig skuespiller, og når vi optager, tænker vi på at levere en vare til publikum. Ikke på andet. Men jeg kan da sagtens forstå, at seerne synes, at hun er en flot og lækker dame, griner han. * * * Skoddede smøgerne efter 37 år Det var ikke et nytårsforsæt. Der var nærmest tale om et genopretningsprojekt, da Lars Mikkelsen efter en fornem nytårsfest med 1000 drinks og lige så mange cigaretter vågnede og følte, at han knapt kunne trække vejret. - Føj, tænkte han. - Det her må stoppe. Lige nu. Det går bare ikke mere. Og så tog han en kold tyrker. - Jeg har røget i 37 år - og i perioder rigtigt mange smøger om dagen, så selvfølgelig var det svært. Men virkeligheden er, at jeg ikke har rørt en cigaret siden nytårsaften, og min familie er lykkelig. Af samme grund bar de også over med mig i de første tre uger af mit rygestop. Jeg var decideret utålelig. Pirrelig. For fanden hvor jeg savnede min tobak. Det gør jeg sådan set stadigvæk. Men jeg holder skansen. Mikkelsen har én gang tidligere været holdt op. I ni måneder. Det var under ’Forbrydelsen’. Men så faldt han i igen. Ingen nikotintyggegummi - Det, tror jeg så ikke, sker denne gang. Jeg føler, at jeg er færdig med rygning. Jeg har ikke lyst til at få KOL, og jeg syntes, at jeg begyndte at kunne mærke rygningen på vejrtrækningen. Og heldigvis kan jeg både drikke vin derhjemme og gå på værtshus uden at få lyst til at ryge. Faktisk rykker det mest i mig sådan en god forårsdag, hvor folk sidder ude foran cafeerne med en kop kaffe og en smøg. Det er svært at se på, griner han. Den 52-årige skuespiller klarede at smide smøgerne uden nikotintyggegummi. - Jeg havde ikke lyst til at skifte det ene misbrug ud med et andet. Jeg har set flere kolleger, der har spist nikotintyggegummi i ti år - nogle op til 30 om dage. Det havde jeg ikke lyst til.

Lars Mikkelsen: Man voldtog dem som drenge. Nu gør politikerne det igen

Filmen om Godhavn og de andre drengehjem handler om vold og misbrug og om, at myndighederne vendte det blinde øje til

Læs videre med Ekstra Bladet+

For kun 79 kr./md.

Seneste kendte

Danske Karens kæmpesucces: Tjener kassen på wienerbrød i USA

Her er sandheden om Mie Skovs exit

Så rige er 'X Factor'-dommerne