Mascha Vang: Smerterne får mig til at skrige indvendigt

En bilulykke, som gjorde Mascha Vangs mor til førtidspensionist og gav Mascha piskesmæld, satte gang i migrænen. Så den kendte iværksætter og blogger har lidt af den frygtelige hovedpine, siden hun var 15. Det har været meget voldsomt, og faktisk synes hun, at det måske er mildnet en smule med årene. – Som helt ung havde jeg migræne fem gange om ugen. Det gjorde det svært på handelsskolen, og det gjorde det svært at have et socialt liv, for jeg måtte ofte melde fra, selvom jeg havde glædet mig til en bytur med veninderne, fortæller hun. – Hvis det kommer om natten, og jeg vågner af migrænen, tager jeg skyndsomt medicinen, som så virker inden for 50 minutter. Så kan jeg fungere den kommende dag. Sker det om dagen, kan jeg tage medicinen fra den spæde begyndelse af anfaldet og måske tage det i opløbet. Ellers ruller det med kvalme, opkast, synspåvirkninger, lydoverfølsomhed og så videre. Så sent som i forrige uge fik jeg en ordentlig omgang, hvor jeg var fanget foran toilettet. Og jeg kunne slet ikke sove. Det var et lortedøgn, fastslår hun. For en selvstændig forretningskvinde er møder og aftaler alfa og omega. Men Mascha har slet ikke tal på alt det, hun har måttet aflyse. Og dengang hun lavede tv, opstod der virkelig vanskeligheder indimellem. – Jeg tog flere piller og måtte holde en masse pauser. Hver gang jeg ikke var på, lå jeg ned i mørke enten i 'makeuppen' eller på toilettet, hvor der var køligt. Det var sindssygt hårdt. For mange kvindelige migræneramte giver hormonændringerne i forbindelse med graviditet og amning en pause i sygdomsanfaldene. Men ikke for Mascha. – Jeg får så ondt i hovedet, at jeg skriger indvendig. Det føles, som om hovedet springer, og sådan var det også, da jeg ventede Hollie Nolia. Det var et helvede. I en periode boede vi på et hotel, og jeg havde det så skrækkeligt, at jeg græd hele tiden. Men da jeg ikke ville have, at dem i naborummene skulle høre det, skreg jeg ned i puden eller ned i håndklæderne på badeværelset. Det stod på under hele graviditeten. Og for at det ikke skal være løgn, fik Hollie Nolia også kolik. – Det var ubærligt. Men det var nødvendigt at finde en måde at håndtere det på, for jeg blev alene med min datter, da hun var godt to måneder. Den 39-årige Mascha har i flere omgange været tilknyttet Hovedpinecentret i Glostrup, og hun har fået masser af medicin. Men intet af det har rigtig hjulpet, hvilket ikke kan bebrejdes lægerne. Derfor har hun lært at leve med det. – Det meste medicin bliver jeg frygtelig døsig af. Nogle præparater har flere bivirkninger, forklarer hun. Rødvin har hun ikke drukket i 10-15 år, for det er en stensikker migræneudløser for hende. Det samme er stress og forskellig kost. – Til gengæld har jeg glæde af Dr. Pepper-sodavand sammen med Sumatriptan (piller mod migræne, red.). Spørg mig ikke, hvorfor jeg føler, at det hjælper mig, for jeg kan normalt ikke lide sodavand. Men Dr. Pepper kan altså være med til at tage toppen af et anfald, smiler hun. Det fleste af Maschas anfald varer 'kun' et døgn, men hun ville med egne ord give sin højre arm for at slippe – især på grund af Hollie Nolia. – Min datter er seks år og går i børnehaveklasse. Men det kan altså knibe med de hyggelige morgener, hvis migrænen banker. Hun ved godt, den er gal, når jeg spiser piller, og hun er vildt sød ved mig, når jeg har ondt. Men det ville ændre så meget for os, hvis migrænen kunne formindskes, erklærer Mascha. --------- SPLIT ELEMENT --------- Ny medicin kan hjælpe migræneramte En større gruppe migrænikere kan se frem til, at hele tre nye migrænepræparater kommer på markedet i det kommende år. Præcist hvordan de bliver tilgængelige, eller hvad de kommer til at koste vides ikke endnu, men professor Jes Olesen fra Hovedpinecentret i Glostrup glæder sig over at have været med til at udvikle migrænemedicin, som har vist sig at være uden alle de bivirkninger, som kendes fra de nuværende præparater på markedet. – Der er tale om en dyr medicin, og vi ved endnu ikke, om den skal uddeles fra sygehuset, eller om patienterne selv skal betale. Men vi ved, at cirka 50 procent af brugerne vil have gavn af medicinen – forstået på den måde, at de får en 50 procents reduktion eller mere. Stofferne virker altså forebyggende på anfald, forklarer professoren og tilføjer: – Om et års tid eller to vil vi også være klar med ny medicin, som kan behandle de anfald, som alligevel kommer. Men der mangler lige lidt godkendelser, før den medicin kan komme ud i Danmark. Godt en halv million danskere lider af migræne, og langt hovedparten af dem er kvinder – faktisk totredjedele. De fleste har ’kun’ ca. et anfald pr. måned, men op imod 100.000 har hyppigere anfald i nærmest invaliderende grad. – Kvindernes anfald er hyppigere og kraftigere end mændenes. Så byrden ved migræne er voldsommere for kvinderne. De påvirkes så at sige fire gange så meget – uden at man egentlig har det eksakte forklaring på hvorfor. Jes Olsen har været en af pionererne i hovedpineforskningen – herunder forskning i migræne. Hovedpineforskning var i mange år et lavprioritetsområde, fordi hovedpiner blev anset for at være noget, kvinder brugte som undskyldninger for alt muligt – ikke mindst sex med ægtemanden. – Jeg har arbejdet med dette område i 40 år og kæmpet for dets anerkendelse, og det er heldigvis bedret, siger han. Migræne skyldes lige dels arv og miljø. Inden for det arvelige findes stor forskning, der har kortlagt de mange gener. Men i forhold til miljøet ved man ret lidt. Med til miljøet hører kost, sport, arbejde, stressniveau, søvn og meget andet i levevis-kategorien. Men hvad der her præcist udløser et migræneanfald er fortsat usikkert. – Med hensyn til kost kan vi ikke give nogen generelle anvisninger, for folk reagerer meget forskelligt på mad. Nogle mener, at stoffet Tyramin, som bl.a. findes i ost, tomater, avocado og oliven, er skurken, men det er der ikke evidens for. Hverken jeg eller andre kan udelukke, at kosten betyder noget. Vi kan bare ikke bevise det. Til gengæld ved vi, at stærkt sollys, alkohol og rødvin, stress, søvn (enten for meget eller for lidt) og kraftige fysiske anstrengelser – f.eks. sport – kan udløse anfald, oplyser professoren. Også professor på Neurologisk Klinik på Rigshospitalet, Messoud Ashina, er glad for, at der nu endelig er forebyggende midler at tilbyde de hårdest ramte migrænikere. – Her er noget skræddersyet medicin. Ofte spurgte patienter tidligere: ’Hvorfor skal jeg have blodtryks- eller epilepsimedicin?’ Men det var, hvad vi havde. Derfor er det fantastisk, at så stor en gruppe ifølge studierne kan få reduceret ikke bare antallet af anfald, men også anfaldenes styrke, siger Messoud Ashina, som har været med til at teste produkterne, men som ikke har økonomisk interesse i dem. --------- SPLIT ELEMENT --------- Migræne og hormoner --------- SPLIT ELEMENT --------- Revolutionerende Hvis først migræneanfaldet er kommet, vil der i fremtiden også være hjælp at hente. Og den tablet, som de danske migrænikere har i vente i behandlingen af anfald, har Jes Olesen også haft en finger med i spillet til. Den er på sin måde lige så revolutionerende som de tre forebyggende præparater. Der bliver dels tale om tabletter til hvert enkelt anfald, dels om en forebyggelses-tablet, som virker i længere tid. Men dette ligger et par år ude i fremtiden, fordi disse nye migrænemidler først skal igennem det danske godkendelsessystem --------- SPLIT ELEMENT --------- migræne fakta --------- SPLIT ELEMENT --------- Tarm-professor: Før dagbog over kosten Ingen kan udelukke, at vi en dag finder en løsning på folkesygdommen migræne via kosten og tarmbakterierne. De viser sig nemlig at have indflydelse på flere og flere lidelser. Indtil videre er der dog ingen sikre studier, som underbygger bestemte diæter i forbindelse med forebyggelse af migræne. – Med hensyn til migræne er der så mange gener og miljøfaktorer – herunder kost – involveret, at der endnu ikke findes gode, videnskabelige undersøgelser, der kan pege på kost og tarmbakterier som løsningen af migræneproblemet, siger professor Oluf Borbye Pedersen på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet. – Det skyldes, at mennesker reagerer vidt forskelligt på madvarer. Nogle får migræne af ost, løg, tomater, koffein og chokolade – for nu at nævne nogle af de utallige madvarer, der menes at udløse anfald – mens andres migræne opstår af sojaprodukter, røget fisk eller glutenholdig mad. Der er nærmest frit slag, og det gør det videnskabeligt meget svært. Vi ved, at karudvidelser udløser migræne, men der er faktisk meget mad, der kan lave det nummer. Borbye tilføjer, at der også er mad, som ser ud til at have en beskyttende effekt. – Nogle mennesker har glæde af omega-3, som blandt andet findes i store mængder i vildtfanget laks. Men igen. Det virker ikke nødvendigvis for alle. Professoren foreslår, at man i stedet prøver sig frem. – Før en dagbog. Det er mit bedste råd. Skriv ned, hvad du spiser, og skriv også, hvis du mærker antydningen af anfald. På den måde kan en migræniker lave sit helt eget kostsystem, som kan være med til at minimere risikoen for migræne. Af dagbogen skal det naturligvis også fremgå, om man har løbet maraton eller været stresset på jobbet og den slags. Alt tæller med, når man skal prøve sig frem til den løsning, der passer én bedst. Oluf Borbye Pedersen mener, at man over tid på den måde kan se, om der danner sig et mønster. Og det kan man så tilrettelægge sin livsstil og hverdag efter.

Mascha Vang: Smerterne får mig til at skrige indvendigt

Al ny medicin er velkommen, men foreløbig er der ikke rigtig noget, som har kunnet hjælpe mig, siger Mascha Vang

Læs videre med Ekstra Bladet+

For kun 79 kr./md.

Seneste kendte

Danske Karens kæmpesucces: Tjener kassen på wienerbrød i USA

Her er sandheden om Mie Skovs exit

Så rige er 'X Factor'-dommerne