Mod alle odds: Den utrolige historie bag Roxettes succes

I midten af 1980'erne fødtes en svensk musikeksport, som siden har levet videre i årtier. I dag kan det virke som en selvfølge, at Roxette skulle etablere sig. Og skabe de store succeser. Men i 1986 buldrede Marie Fredrikssons karriere derudaf, mens den senere makker Per Gessles popularitet i den svenske musikindustri havde set bedre tider. Hun solgte til platin og lavede hits som 'Sparvöga', 'Ännu doftar kärlek', 'Den sjunde vågen' og 'Efter stormen', mens han var i gang med at forsøge sig med noget Ulf Lundell-agtigt, der ikke rigtig sagde folk så meget. At Marie Fredriksson skulle hoppe på et højrisiko-projekt med Per Gessle - et projekt, der var rettet mod udlandet - var ikke en selvfølge. EMI-producer Lasse Lindbom, som også var Fredrikssons samlever på det tidspunkt, så det som en unødig satsning. Kjell Andersson, som havde ansvar for pladeselskabets musikalske profil, var enig med Lindbom. Og Per Gessle havde i øvrigt endnu ikke bevist, at han havde potentiale til at skrive internationale hitsange. Folk tvivlede på ham. Men det er alt sammen glemt i dag. - Da jeg forlod Gyllene Tider (svensk popgruppe dannet 1977, red.) havde jeg to hårde år, fortalte Per Gessle til Aftonbladet tilbage i 2006. Ville en anden vej På solopladerne 'Per Gessle' (1983) og 'Scener' (1985) valgte Gessle en anden vej. En vej, som han ikke engang selv var særlig glad for. - Da Gyllene blev opløst ville Kjell Andersson have mig ind på Lundell-sporet, og derfor lød mine første plader, som de gjorde. Jeg var ikke god nok til at konkurrere med Lundell og Plura (svensk musiker, red.) Bagefter ville jeg tilbage til popverdenen. Til det, jeg var bedst til, fortsatte han i interviewet med Aftonbladet. Per Gessle begyndte igen at eksperimentere med popsange. Tanken var at forære nogle sange til sangerinden Pernilla Wahlgren, som netop var slået igennem med 'Piccadilly Cirkus'. Da han blev tilbudt at skrive en single til hende, takkede Gessle ja. Karrieren forløb svingende i denne tid. Han sagde også ja til at være tekstforfatter for Lena Philipsson. - Og til alt andet, der blev tilbudt. En masse pokkers lort, usch! Gaflede navnet Sangen 'Svarta glas' skulle have været en Pernilla Wahlgren-sang. Men projektet udviklede sig til noget andet, da Roffe Nygren fra EMI hørte Per Gessles indspilning. Roffe Nygren syntes, at nummeret havde høj international klasse. Han foreslog, at Per og Marie skulle indspille sangen. Roxette-navnet blev hentet fra en sang af rockbandet Dr. Feelgood. Snart skulle hele verden komme til at kende Roxette fra Sverige. 'Svarta glas' blev til 'Neverending love'. Eftersom der var en del tvivl hos pladeselskabet, gik man ikke ud med markedsføring for fuld kraft ved lanceringen. - Vores ansigter var ikke engang på pladeomslaget. Tanken var, at et flop ikke skulle fucke Maries karriere op. Hvad det betød for mig, spillede ligesom ingen rolle. Jeg havde ingen karriere at fucke op. Der var en gruppe mennesker, der bevogtede Maries position i Sverige - for eksempel Kjelle Andersson og Lasse Lindbom - og de syntes ikke, at hun skulle være en del af Roxette, har Gessle fortalt til Aftonbladet. Men der fandtes også drivende kræfter som Roffe Nygren - og Marie Fredriksson selv - der lagde mærke til, at projektet bevægede sig fornuftigt fremad. - Jeg fik ingen støtte fra nogen. Det var vældig svært. Alle ville have, at jeg skulle arbejde videre på svensk. Det blev ekstra rodet i og med, at jeg var sammen med Lasse. Men indeni følte jeg: Det her må jeg gøre, lød det fra Marie Fredriksson tilbage i Aftonbladet-interviewet i 2006. Drivende figur Per Gessle har sat ord på, hvor drivende en figur Marie var for hele projektet: - Jeg ville aldrig have vovet at tage initiativet til, at vi skulle slå os sammen. Det var utænkeligt overhovedet at tænke tanken. Maries karriere gik kun fremad og opad. Hun var på platin-niveau. Men jeg var på vej ned. Det havde været meget mærkeligt at ringe og sige: 'Hej, kan vi ikke lave en sang sammen'. 'Neverending love' blev en succes i Sverige og debutpladen 'Pearls of passion' kom allerede i 1987. Motown-efterligningen 'Soul deep' viste, at der også fandtes potentiale til sange, som fungerede på dansegulvet. - Lasse Lindbom, som havde produceret alle Gyllene-pladerne, sagde, at fejlen med mine sange var, at de ikke egnede sig at danse til. De havde melodi, men savnede rytme. Siden kom Clarence Öfverman til (Roxettes producent, red.) og vendte op og ned på hele min verden. Han fik 'Soul deep' til at svinge som bare fanden. Det var en øjenåbner. Hvis mine sange kunne svinge, var der ingen grænser for, hvor langt vi kunne tage det her, siger Gessle. USA-hit ved en tilfældighed Opfølgeren - 'Look sharp!' fra 1988 - var en succes. Men til at begynde med kun i Sverige. Da en amerikansk udvekslingsstudent ved navn Dean Cushman vendte hjem til Minneapolis, gav han radiostationen KDWB pladen 'Look sharp' og bad dem spille 'The look'. Og så begyndte ting at ske. Nogle uger senere blev sangen spillet over hele USA. I 1989 gentog Roxette bedriften efter tidligere svenske stjerner som Björn Skifs og ABBA. Bandet erobrede førstepladsen på Billboards singlehitliste. - Jeg var chokeret, fattede intet. Roxette-konceptet byggede på mine popmelodier i parløb med Maries stemme, og her lå vi nummer et med en sang, hvor jeg også sang. En sang, vi ikke engang selv valgte at udgive som single. Men gennembruddet var måske kommet alligevel. Chefen for EMI i Europa havde udpeget os som et prioritetsband, og i foråret 1989 var en international satsning i gang, mens alting pludselig skete ovre i USA, siger Gessle. Ironisk indslag 'Listen to your heart' blev en ny nummer et. Den var oprindeligt skrevet som et ironisk og humoristisk indslag. - Jeg og MP (Mats Persson, guitarist i Gyllene Tider, red.) skrev den med det formål at ramme amerikansk radio så meget som muligt, Vi gjorde det næsten med et skævt grin i overbevisning om, at sangen med 99,9 procent sikkerhed aldrig skulle udgives der. Det usandsynlige fortsatte. At 'Pretty Woman' (1990) skulle blive en gigantisk succes var langt fra en selvfølge. - EMI havde rettighederne til musikken, og vi blev spurgt, om vi ville være med på soundtracket til filmen. Det virkede helt meningsløst, men jeg sagde ja. Mest for at være venlig. Gessle tilbød filmselskabet en julesingle fra 1987. EMI vurderede, at en julesang kunne blive en stor succes i Tyskland. Den blev støvet af, og tekstlinjer blev ændret for at fjerne juletemaet. Per Gessle fik et telefonopkald fra filinstruktøren bag 'Pretty Woman', Garry Marshall: - Han var helt fra den: 'I love this song! It's so fantastic!' Siden fortalte han, at han havde klippet filmen om, så sangen fik sin helt egen placering uden forstyrrende dialog. Alle andre sange i filmen var kun med i baggrunden. Man lagde knap nok mærke til dem. 'It must have been love' blev Roxettes tredje nummer et-hit i USA, og 'Joyride' skulle blive den fjerde. Efter mere end tre årtier lever Roxettes musik stadig. - 'The Look' er vores bedste sang. Det er en tidløs kvalitets-popsang. Sådan en jeg selv lyttede til som ung. Jeg har udviklet mig som sangskriver siden dengang, men det betyder ikke nødvendigvis, at man laver bedre plader. De tidlige sange har en sprudlende, ungdommelig følelse - en sult og en glæde, siger Gessle. --------- SPLIT ELEMENT --------- Læs mere om tragiske dødsfald i musikbranchen Musik-legendernes død: Sådan mistede vi genierne Døde for 25 år siden - Stor mystik om det sidste billede af Kurt Cobain Alice hæver glasset for døde druk-venner Jim Morrison: Ingen her kommer levende ud 14. september ville hun være fyldt 30 - i stedet endte hun i 'Klub 27'

Mod alle odds: Den utrolige historie bag Roxettes succes

Ved Marie Fredrikssons død: Det svenske popbands vej til toppen var en lang kæde af usandsynlige begivenheder

Læs videre med Ekstra Bladet+

For kun 79 kr./md.

- Jeg er sexmodel og feminist

Seneste kendte

'Årgang 0'-Stephanie: Jeg er blevet omsorgssvigtet

Tidligere model og DR-vært: Her er hun i dag

Danske Karens kæmpesucces: Tjener kassen på wienerbrød i USA