22 år efter: Offer for 'Amagermanden' glemmer det aldrig

Tiden læger langtfra alle sår. Sagen om 'Amagermanden' er efterhånden en del år siden, men den brutale sexkrænkers ofre er stadig mærket af den grove sag. I en ny bog står et af serievoldtægtsforbryderens ofre frem for første gang. Det sker i bogen 'På ofrenes side', der udkommer i næste uge. Pigen var 15 år på gerningstidspunktet, hvor hun var en af fire ofre, der en nat i oktober 1995 blev overfaldet og voldtaget på skift i et hus på Ingolfs Allé, Amager, hvor pigen dengang boede med sin familie. De tre andre ofre var et par tvillingepiger, der var på besøg hos den 15-årige samt en 23-årig kvinde, der besøgte sin søster, der havde lejet sig ind på husets første sal. I bogen omtales pigen som ’Louise’, der ikke er hendes rigtige navn. I dag er hun er 37 år gammel, og i årene, der er gået, har hun forsøgt at bearbejde sagen. Hun går stadig til terapi. Og hun håber på, at hun på et tidspunkt i fremtiden kan træde frem og holde foredrag om sin historie i håb om at kunne hjælpe andre, der har været ofre for lignende forbrydelser. Lang vej endnu Men dertil er vejen endnu lang. For da hun hørte, at 'Amagermanden' var blevet anholdt og sigtet for en række sager, der inkluderede overfaldet på Ingolfs Allé, faldt hendes verden fra hinanden. I bogen beskrives det, at hun i den forbindelse blev ramt af posttraumatisk stress - PTSD. I dag er hun dog glad for, at han blev anholdt og siden dømt i sagen: – Ellers ville jeg stadig leve i en boble af uvished. I forhold til min heling har det været rigtigt vigtigt. Men det er selvfølgelig ikke nok til at lukke hele hullet, fortæller hun i bogen. Selve vidneafgivelsen var en hård omgang. Her skulle hun i detaljer genfortælle alt, hun var udsat for den pågældende nat på Ingolfs Allé. – Det blev ikke mindre hårdt, da jeg blev præsenteret for nogle billeder fra mit gamle værelse. – Der havde jeg næsten ikke været siden voldtægten. Og de billeder symboliserede en tid, der blev taget fra mig. – Jeg har mistet mange barndomsminder, fordi jeg i mange år lukkede af, for der var sket. Der kom rigtigt meget sorg op i mig, fortæller Louise i bogen. Amagermanden --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Konfronterede overfaldsmanden i retten: Så 'Amagermanden' i øjnene Ved overfaldet i hjemmet i 1995 havde 'Amagermanden' blændet Louises syn med et pudebetræk, og først ved retssagen fik hun sat ansigt på den brutale krænker. Det skete ved retsmødet 25. november 2011: – Jeg er spændt på, om han er lige så grim, som han er ond, lød hendes sidste replik til den nærmeste familie og nogle nære venner, inden hun trådte ind i retslokalet. Egentlig havde hun haft mulighed for at få ham vist ud af retslokalet under sin forklaring. Men den løsning frasagde hun sig. Også selvom det først havde været hendes tanke. Men efter vejledning af hendes bistandsadvokat Helle Hald valgte hun at lade ham blive. Hun vidnede dog for lukkede døre, så ingen tilhørere ud over familie var i retslokalet, mens hun forklarede sig. Det er advokatens erfaring, at de fleste ofre har det bedst, hvis de tager konfrontationen. – Da jeg kom ind i retten, fik jeg hurtigt øjenkontakt med ham. Det lille øjeblik var bare så forfærdeligt, fortæller hun i bogen. – Og da jeg satte mig ned - jeg sad højst tre meter fra ham - var jeg pissehamrende bange. Jeg rystede, jeg svedte tran og jeg tudbrølede, fortæller hun. Hun fortæller, hvordan hun godt var klar over, at det var bydende nødvendigt at fortælle historien så godt, at 'Amagermanden' ikke havde en jordisk chance for at kunne bruge det i sit forsvar. – Selvom det var gået 16 år, så huskede jeg ret meget af det, der var sket. Men det var meget nærgående og bestemt ikke rart at gå i detaljer med de seksuelle dele. – Mit udgangspunkt var jo, at jeg var 15 år og jomfru, fortæller hun i bogen. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Veninder til 'Amagermanden': – Klamme svin Inde i retslokalet have Louise en bidende trang til at skælde 'Amagermanden' ud. – Men jeg kunne ikke. Jeg havde ikke mere i mig. Men jeg fnøs af ham, mens jeg kiggede på ham. Og jeg hulkede hele vejen ud, fortæller Louise i bogen. Ude i venteværelset tudbrølede hun efter at have forklaret sig. Da hun og hendes familie forlod retten, faldt det tilfældigt sammen med, at der var pause. Og her stødte de på 'Amagermanden', der blev eskorteret af to betjente. – Jeg var helt ødelagt og paralyseret af al den ondskab, jeg forbandt med ham, fortæller Louise. Til gengæld kunne hendes veninder ikke nære sig. De gav ham det glatte lag og råbte ting som ’klamme svin’ og ’lede rotte’ efter ham. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Kørte sagen mod 'Amager-manden': Den vanskeligste sag Det var den nu pensionerede anklager Anne Birgitte Stürup, der kørte sagen mod ’Amagermanden’ Marcel Lychau Hansen. Og det er hende, bogen ’På ofrenes side’ handler om. Stürup gik på pension sidste år, og hun tøver ikke med at kalde sagen for karrierens mest vanskelige sag. – Den er jo et særtilfælde. Ingen troede jo, at en sådan sag fandtes. Og flere af forbrydelserne, som han begik, ligger rigtig mange år tilbage. – Og der var en del åbne spørgsmål og problemstillinger forud for sagen. Ville retten tro på vidner, der skulle huske langt tilbage? Og flere af efterforskerne på de ældre af sagerne, var døde i mellemtiden, fortæller Anne Birgitte Stürup. – I forhold til voldtægterne, så var det gruopvækkende forbrydelser, der foregik i private hjem, hvor man ellers skal kunne føle sig sikker, tilføjer hun. I forhold til sagen fra Ingolfs Allé så var tre af fire ofre stadig børn. – Men jeg synes, de klarede det rigtig fint, da de skulle vidne. De var selvfølgelig meget berørte. – Når man har været udsat for så voldsomt et traume, så ligger det jo hos dem for altid, og jeg håber da på, at en dom som denne kan være med til hjælpe dem videre, siger Anne Birgitte Stürup. – Jeg og efterforskerne talte meget om, om det kunne gøre traumerne værre for ofrene, at en gammel sag nu blev opklaret. Det gælder både familierne til de dræbte og voldtægtsofrene. – Men vi troede, at det alt andet var en fordel for ofrene, at sagen blev opklaret, og Louises oplysninger i bogen bekræfter heldigvis dette, siger den pensionerede anklager. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Så aldrig overfaldsmanden I bogen ’På ofrenes side’ beskrives det, hvordan ingen af de fire ofre så overfaldsmanden under overfaldet. Alle fire havde fået hovedpudebetræk trukket ned over ansigtet. Og netop den detalje fik langtrækkende følger. Et af de fire ofre har til sin bistandsadvokat Helle Hald fortalt, at ’hun tit havde spekuleret over, om det nu var ’ham’, når hun så en tilfældig mand på gaden'. Netop på den baggrund valgte det pågældende offer, ikke Louise, at hun gerne ville se ham i retten. Og derfor valgte hun ikke at forsøge at få ham fjernet fra retslokalet, da hun skulle vidne.