Danske Jane kæmper mod falske tilståelser i USA: Sådan knækker politiet dig

I USA må politiet gerne lyve for dig. De må gerne fortælle dig, at de har videoer, der viser, at du krænker børn seksuelt, eller at de ved, at netop dine fodaftryk var på gerningsstedet, hvor et mord blev begået. Alt sammen for at få en tilståelse, der kan bure dig inde resten af livet. Problemet med de tilståelser er bare, at de nogle gange slet ikke passer. De kan være resultatet af løgne, lang tilbageholdelse uden mad og drikke og psykisk terror fra politiets side. Danske Jane Fisher-Byrialsen er forsvarsadvokat i New York, og hendes job er at bekæmpe falske tilståelser. I forbindelse med CPH Dox filmfestival vises dokumentaren 'False Confessions', der sætter fokus på Jane Fisher-Byrialsens arbejde. Ekstra Bladet har mødt hende til en snak om falske tilståelser og politiets metoder, når det kommer til at afhøre vidner i USA. - Den værste metode, politiet bruger, er helt klart, når de lyver for dig, forklarer hun. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Central Park Five-sagen Jane Fisher-Byrialsens første sag, der omhandlede falske tilståelser, var en ung mand ved navn Korey Wise, der i 1989 blev anklaget og dømt for overfald og voldtægt på en 28-årig kvinde, der havde været ude og jogge i Central Park en aften. Sagen blev fulgt nøje af medierne, fordi kvinden var en hvid, køn bankrådgiver fra den rige del af New York. De anklagede var fem unge mænd, der var i politiets varetægt for nogle andre småovertrædelser fra den aften. Fire af dem var sorte, og den sidste var latinamerikaner. De tilstod alle fem. Ingen af dem erkendte, at de direkte havde voldtaget kvinden, men at de havde været til stede, og til afhøringerne anklagede de hinanden. Korey Wise var 16 år, da han blev anklaget og dømt til mellem fem og 15 års fængsel. Han endte med at afsone 12 år, inden Jane fik ham frifundet i 2002. - I Koreys tilfælde blev han afhørt af politiet i 48 timer uden at komme hjem. Han endte med at give tre skriftlige tilståelser, fordi han ikke kunne skrive, så politiet skrev dem ned for ham. Hver gang han skrev en tilståelse sagde politiet til ham, at det ikke var godt nok, og fik ham til at lave en ny. På den måde blev han mere og mere involveret i sagen, forklarer hun. Den unge mand blev regnet som en voksen på det tidspunkt og havde hverken familie eller advokat med sig under afhøringen. Korey Wise har i forbindelse med sin frifindelse fortalt Jane Fisher-Byrialsen, at han blev slået under afhøringerne, til han sagde det, politiet gerne ville have ham til. - Han startede med at sige inde hos anklageren, der afhører ham, at han bare har kigget på, da det stod på. Så kom han ud til betjentene, der sagde, at han skulle binde sit snørrebånd. Han bukkede sig ned, men betjentene sagde til ham, at det måtte han ikke, og at han skulle stå op, mens han gjorde det. Han fik en lussing på siden af hovedet, så han mistede balancen og faldt ned. Efter det ændrede han sin forklaring igen, fortæller hun. Psykiskterror under afhøring Ifølge Jane Fisher-Byrialsen bruger en stor del af politiet den såkaldte 'Reid'-metode, når de skal afhøre mistænkte i en sag. Metoden går i sin enkelthed ud på, at hver gang en mistænkt fortæller, at personen ikke har gjort det, de bliver anklaget for, fortæller politiet dem, at det ikke er godt nok, som det skete under Koreys mange tilståelser. - 'Du har gjort det', siger de, og de mistænkte bliver afbrudt, når de siger, at de ikke har gjort det. Den mistænkte oplever at få en negativ reaktion fra politiet, hver gang de siger, at de er uskyldige, forklarer hun. Metoden er blevet kritiseret for at kunne lede til falske tilståelser fra uskyldige mennesker, fordi metoden netop tillader, at man lyver til de mistænkte omkring beviser, der skulle være fundet i forbindelse med efterforskningen af sagen. I Korey Wise tilfælde ender han med blive frifundet, da det bliver bevist, at sæden fundet i kvinden efter voldtægten ikke matcher en eneste af de fem drenge. De fem drenge sagsøgte alle staten New York efter deres frifindelse og fik tildelt et millionbeløb i erstatning. - Korey er rig nu, og det er godt, fordi han før det sov på sofaer hos bekendte, men han kan aldrig få de år tilbage. Han sover ikke godt om natten, og han havde ikke nogen ungdom, han lever et tomt liv. Alle hans venner er væk. Man kan ikke købe alle de år tilbage, generne sidder der, og de går ikke væk, siger hun. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Malthe Thomsen-sagen En anden, der også stadig er mærket af sin retssag, er den i dag 26-årige pædagogstuderende Malthe Thomsen, der blev anklaget for at gramse på børnehavebørn i en international børnehave i New York, som han var praktikant i i 2014. Danskeren sad fængslet i et af USA's hårdeste fængsler på Rikers Island i næsten to uger og blev hængt ud i alverdens medier som pædofil. Malthe Thomsen tilstod en forbrydelse, han aldrig havde begået, efter anklageren og politiet havde løjet for ham og fortalt ham, at de havde videomateriale, hvor han gramsede på børnene. - I Malthes tilfælde var det helt bevidst, at de valgte at sende en kvindelig betjent ind til ham under afhøringen. Hun satte sig tæt op ad ham og viste ham med sine hænder, hvad han skulle have gjort ved børnene. De fortalte ham, at de havde optaget ham på video og Matlhe troede på dem, fordi han ikke vidste, at politiet måtte lyve, fortæller Jane Fisher-Byrialsen og fortsætter. - De fortalte ham, at der er en stor skala for overgreb på børn. Nogen er rigtig slemme og voldtager børn og så er der dem på den helt anden side, der slet ikke er så slemme, hvor man bare rører ved dem, men ikke på en frygtelig måde. Og han blev spurgt til, om han ikke ville være med til at hjælpe med at gøre anklageren glad, siger hun om den psykiske terror . Kunne ikke svare på anklagerne Under afhøringen blev Malthe Thomsen bedt om at fortælle, hvilke børn han har været upassende overfor. Da han ikke kunne svare, trak betjenten klasselisten frem og begyndte at spørge. - De spurgte ham, kunne det være barn A? Eller barn B? Har du rørt ved barn C? Og han vidste jo ikke, hvad han skulle sige, fordi han ikke havde gjort det. Så han svarede, at det kunne det vel godt, fortæller Jane Fisher-Byrialsen om Malthe Thomsens afhøring. I optaget materiale fra Malthe Thomsens samtale med anklageren inden retssagen, hører man anklageren spørge Malthe Thomsen, om han kan huske episoden, hvor han svarer, at det kan han ikke. - Jeg kan ikke lige svare på det, du spørger om. Betjenten har fortalt mig, at der er noget video af mig, så det må jeg have gjort, men jeg kan ikke huske det, fortæller han under interviewet tilbage i 2014. - De fik ham til at tro, at han havde gjort det, men at han bare ikke kunne huske det, ved at lyve for ham om videoen. Når du sidder i den situation, får du fornemmelsen af, at hvis du siger, hvad de gerne vil have, så får du et positivt resultat, og hvis du ikke kan sige det, de gerne vil have, får du et negativt resultat, man ved ikke, at det faktisk forholder sig helt omvendt. - Hvis Malthe ikke havde sagt noget, var han aldrig blevet arresteret, fortæller Jane Fisher-Byrialsen. Hvordan kan det være, at Malthe Thomsen erkender sin skyld? - Det virker helt ulogisk, men i den situation, hvor man reelt tror på, at der findes videoer, så sidder personen og tænker 'okay, de siger, at jeg har gjort det, og hvis jeg siger, at jeg ikke har, så kommer jeg i fængsel, men hvis jeg siger det, de gerne vil høre, så hjælper de mig, det er det, han har troet, forklarer hun. Det lykkedes Jane Fisher-Byrialsen at få anklagerne droppet mod Malthe Thomasen, og efterfølgende fik hun tilkendt 500.000 kroner til den hårdtprøvede pædagogstuderende. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Renay Lynch-sagen Renay Lunch blev i 1995 anklaget for drabet på sin udlejer i den lille by Amherst beliggende i Buffalo New York USA. Den 81-årige kvindelige udlejer findes liggende på siden, halvt med fødderne i køkkenet og halvt med overkroppen i spisestuen. Den jødiske paryk er flået af under, hvad der ligner et overfald. Kvinden er stukket med fem knivstik i nakken og halsen. Renay Lunch kom i politiets søgelys efter at deres første mistænkte ikke kunne hænges op på drabet. Herefter begyndte politiet deres sag mod den professionelle pelstyv og narkoman, der endte med at tilstå et mord, hun ikke havde begået. - I Renays sag viste de hende billeder af offeret, så hun vidste, hvordan udlejeren havde ligget, da hun blev fundet af politiet. På den måde plantede de tankerne i hendes hoved, så da hun skulle forklare sig til anklageren, vidste hun præcis, hvordan personen havde set ud, forklarer Jane Fisher-Byrialsen. Politiet fik Renay Lynch til at underskrive en tre siders lang tilståelse, hvor hun erkendte, at hun havde været til stede ved drabet af sin udlejer, men at det ikke var hende, men hendes medsammensvorne 'Kareem', der stak kvinden. Ifølge retsudskrifter fra sagen mod Renay Lunch sagde hun under retssagen, at hendes tilståelse var løgn. 'Frk. Lynch fortalte nævningene, at betjente fra Amherst politi havde tvunget hende gennem 22 timers mareridt, hvor hun blev presset til en falsk tilståelse.' Men ifølge anklageren i sagen var der ingen tvivl: - Hun har leveret detaljer på detaljer på detaljer om mordet, som kun gerningsmanden kan have haft kendskab til, udtaler han tilfreds til pressen, da dommen er faldet. 8. april 1998 kendes Renay Lynch skyldig og idømmes 25 år til livstid. Dagen efter kan man i lokalavisen læse, hvordan hendes forsvarsadvokater er overbeviste om at kunne få omstødt dommen. Men det blev den aldrig. Håber på DNA-beviser Jane Fisher-Byrialsen har kæmpet Renay Lynch sag siden 2015, hvor hun har prøvet at overbevise retssystemet i USA, at Renay Lynch tilståelse var falsk og fremprovokeret under tvang. - Lige nu håber vi på, at anklageren vil gå med til at køre noget af det DNA, der er fundet på stede, i en database for at se, om de får et hit på det. Hvis de ikke vil det, så kan vi prøve at gå til anklageren og sige, 'vi er mest varme på de her mennesker, prøv at tjekke deres historie igen.' Men det er ikke sikkert, at de vil det, forklarer Jane Fisher-Byrialsen. Det har holdt hårdt at bevise Renay Lynch uskyld og selv i dag, ved Jane Fisher-Byrialsen stadig ikke, hvem der kan have gjort det. - Vi har stadig ingen ide om, hvem det er, der har gjort det i Renays sag. Vi tror, at det kan være udlejerens nevø eller ham, der boede i kælderen af ejendommen, men vi ved det ikke, fortæller hun. I Renay Lynch sag har der været flere DNA-spor, som aldrig er blevet tjekket. Specielt et blodigt fingeraftryk på en skuffe i soveværelset er interessant i sagen. - Vi ved, at udlejeren er død i køkkenet, for det var der, de fandt hende, og der var ikke blod nogen andre steder. Hun har ikke rejst sig op, for så ville der have været blod flere steder i huset. Men i hendes soveværelse er der et blodigt fingeraftryk på en skuffe, og det kan jo kun være den person, der har gjort det, fortæller hun om sagens muligheder. Problemet er nu, at de ikke kan få adgang til skuffen. - De vil ikke give os adgang til den. De vil gøre alt for, at sagen ikke kommer op igen. De håber at gøre det så svært for os, at vi giver op. Ifølge Jane Fisher-Byrialsen er et af de største problemer med Renay Lynch sag, at vilkårene ikke er fair. - De har sagt i retten, at de godt ved, at der går en person rundt, der har gjort det her, men derfor modsiger de stadig vores anmodning. Jeg tror, at det handler om, at de ville skulle anerkende, at der går noget galt inde i afhøringslokalet. Hvis det kommer frem, at der er tale om en falsk tilståelse, så skal de pludselig til at ændre deres teknikker, så kommer de ikke til at få så mange tilståelser, og det er de ikke interesserede i, forklarer hun. Kan være fængslet for evigt Er du aldrig bange for, at du tager fejl? Og hun måske har gjort det? - I begyndelsen tænkte jeg da over, om hun kunne have gjort det, men vi googlede hende og fandt hurtigt ud af, at det var en falsk tilståelse. Så snart vi så, at hun havde sagt at hendes medgerningsmand var Kareem, som politiet senere indrømmede slet ikke havde været i New York under forbrydelsen, vidste vi, at der var tale om en falsk tilståelse, forklarer hun og fortsætter. - Renay havde sagt i sin tilståelse: 'Vi havde planlagt at røve min udlejer. Kareem gik ind af bagdøren, og jeg gik ind af fordøren', det kunne jo ikke lade sig gøre, når han slet ikke havde været tilstede i staten, siger hun. Men selvom hun ikke giver op på Renay Lynch sag, er Jane Fisher-Byrialsen sikker på, at ingen form for erstatning kan gøre det op for de 20 år, hun har siddet indespærret. - Hvis Renay kommer ud, bliver det heller ikke godt. Men det er slet ikke sikkert, at hun kommer ud, hvis vi ikke kan bevise, at hendes tilståelse var falsk. Selvom hun sidder alle 25 år, som hun er dømt til, kommer hun aldrig til at 'tage ansvar for sine handlinger', fordi hun ikke vil sige undskyld for noget, hun ikke har gjort, og så kan man ikke blive prøveløsladt, forklarer hun. Jane mener

Danske Jane kæmper mod falske tilståelser i USA: Sådan knækker politiet dig

Danske Malthe Thomsen blev i 2014 anklaget for pædofili i New York og tilstod under afhøring. Hans advokat Jane Fischer fik under retssagen bevist, at han havde afgivet en falsk tilståelse til politiet

Læs videre med Ekstra Bladet+

For kun 79 kr./md.

Seneste krimi

Teenagepiges kæreste dræbt: - Jeg vil virkelig gerne huske det

Bandernes vildeste værktøj: Bilbombernes blodspor

BMW-angreb på eks-rocker: Vildt drabsforsøg har tråde til Danmark