Så brutal var USA's første seriemorder

5. juli 1893. Anna var fuld af forventning. Om ganske få timer skulle hun sammen med sin søster Minnie og hendes mand Henry ud på en drømmerejse, som blandt andet ville tage dem til London og Paris. I Europa! Det havde den venlige Doktor Henry Howard Holmes lovet dem. Han havde endda haft overskud til at bruge formiddagen på at vise Anna rundt på sit imponerende hotel, mens Minnie gjorde lejligheden på Wrightwood Avenue klar til de nye lejere. Udover hotel var der også både kiosk, restaurant, frisør og en imponerende udsigt over hele Chicago-forstaden Englewood fra taget af det tre etagers høje hus. Minnie var heldig, at hun havde fundet sådan en charmerende mand. Og pæn var han jo også. Søster, Harry og jeg selv rejser til Milwaukee i morgen og derfra videre til Old Orchard Beach, Maine, og videre til New York. Harry synes, jeg har talent. Han synes, jeg skal studere kunst. Så sejler vi til Tyskland for at at komme videre til London og Paris. Hvis jeg synes om det, bliver jeg og studerer kunst. Harry siger, at du aldrig mere behøver at bekymre dig om mig økonomisk - eller på anden måde. Han og søster vil tage sig af mig. - Anna i et brev til sin tante i Texas, Chicago, 4. juli 1893 Og selv om Anna ikke brød sig om mørke, bekymrede hun sig lige nu ikke over, at døren bag hende pludselig var smækket og hun nu stod i et kulsort rum. Henry var jo lige omme på den anden side. Han ville nok åbne døren lige om lidt. ---------- Herman Webster Mudgett voksede op i landsbyen Gilmanton i New Hampshire. Han blev uddannet læge ved Michigan Universitet i 1884, før han som 26-årig slog sig ned i Chicago i 1886. På hjørnet af 63rd Street og Wallace i Englewood charmerede han sig til et job hos en ældre dame på et mindre apotek. Da kvindens mand døde af kræft fik han lov at købe hele butikken, som han forvandlede til en succesfuld forretning med en blanding af dygtighed, charme, lyssky forretningssans og et flot ydre, som tiltrak mange af områdets damer. To år senere købte han den tomme grund på hjørnet overfor og gik i gang med sin egen bygning. I stuen skulle der være butikker, mens første og anden sal skulle have lejligheder samt et kontor. Ingen arkitekter var inde over byggeriet, og håndværkerne kom og gik, som vinden blæste. Når de ville have løn, blev de beskyldt for sjusk, og når de brokkede sig, blev de fyret. Det gav en langsommelig arbejdsproces, men til gengæld havde ingen af håndværkerne den fjerneste idé om, hvad de i virkeligheden var ved at bygge. For når en håndværker havde installeret eksempelvis en gasdyse i et rum, røg han ud igen, så der kun havde været tale om et mindre ikke-mistænkeligt stykke arbejde. Håndværkerne opdagede aldrig det store billede. Bygningen stod færdig i juni 1890. Men da Chicago fem måneder senere blev tildelt Verdensudstillingen i 1893, som skulle afholdes i Jackson Park få kilometer øst for 63rd og Wallace, opstod idéen til at omdanne bygningen til hotel. Det ombyggede World's Fair Hotel slog dørene op omkring 1. maj 1893 - dagen, hvor Verdensudstillingen åbnede. På det tidspunkt havde ejeren, Herman Webster Mudgett, for længst ændret sit navn til Henry Howard Holmes. ---------- På trods af utallige råb og slag på døren og væggene havde Anna endnu intet hørt fra Henry, og panikken begyndte så småt at brede sig. Hun havde efterhånden store problemer med at trække vejret. Det lufttætte rum med jernvægge og mineraluld-isolering var begyndt at virke efter hensigten. Anna smed skoene og begyndte at banke på døren med hælen. Det måtte Henry da kunne høre?! Det kunne han også. Han sad på den anden side og hørte alt. Men først da han ikke kunne høre mere, var han tilfreds. For at være på den sikre side fyldte han rummet med gas. Annas drømme om kunststudier i Europa og økonomisk uafhængighed var blevet kvalt i et rum på World's Fair Hotel. Men det mest skræmmende var nok, at det ikke var hotellets værste værelse. ---------- Under opførelsen af sit hotel havde få levet op til Henry Howard Holmes' standarder for, hvem han ville stole på. En af dem var den småkriminelle tømrer Benjamin Pitezel, som blev Holmes' højre hånd. Makkerskabet endte dog med at tage livet af Pitezel, da Holmes snød ham under et større forsikringssvindelnummer. Senere vendte Holmes sig mod Pitezels familie, men fra graven fik Benjamin sin egen hævn over Holmes. ---------- Det lufttætte rum med jernvægge og mineraluld-isolering var ikke det eneste usædvanlige på hotellets førstesal, som var fyldt med værelser uden vinduer, gange uden døre, hemmelige rum, gemmesteder, laboratorier, faldlemme, hemmelige trapper og en sliske, der gik hele vejen fra taget til kælderen. På den kunne Holmes nemt og hurtigt transportere lig ned under hotellet, hvor parteringen fandt sted. ---------- Holmes' foretrukne ofre var yngre, lyshårede kvinder, som enten arbejdede for ham eller indlogerede sig på hotellet. Gasledninger gjorde flere af værelserne til rene gaskamre, så han kunne slå ihjel på alle tider af døgnet. Andre blev, som Anna, kvalt i det lufttætte rum på første sal. Fælles for dem alle var, at de via slisken havnede i kælderen. Her blev de enten brændt i en af de to gigantiske ovne eller strippet for kød og indvolde, hvorefter knoglerne blev samlet til et skelet og solgt til uddannelsesinstitutioner. Med sin uddannelse havde Holmes ingen problemer med at afsætte skeletterne, der var en stor mangelvare på det tidspunkt. På baggrund af blandt andet tal om savnede personer i Chicago på det tidspunkt, går der rygter om, at mod mellem 100 og 200 personer mistede livet på hotellet på hjørnet af 63rd og Wallace. Men kun 27 drab er bekræftede, hvoraf de fire sidste gik ud over Benjamin Pitezel og hans familie. Dét fandt politiet på World's Fair Hotel ---------- Politiet var aldrig på sporet af Henry Howard Holmes. I stedet flygtede han ud af Chicago, da snydte kreditorer og håndværkere vendte sig mod ham. Han flygtede til Texas, hvor han havde 'arvet' nogle bygninger efter Anna og Minnie. Her prøvede han først at genopbygge sit hotel, men endte i stedet med at aftale det ultimative svindelnummer med sin forretningspartner. Benjamin Pitezel skulle tegne en livsforsikring, slå sig ned som iværksætter i Philadelphia under navnet B. F. Perry og iscenesætte sin egen falske død under en eksplosion, så hans kone Carrie kunne få udbetalt forsikringen. Holmes skulle stå for at finde et vellignende lig. I stedet tog Holmes livet af Pitezel og indkasserede alle forsikringspengene. Og så begyndte en vanvittig rejse gennem USA. Henry Howard Holmes overbeviste Carrie Pitezel om, at hendes mand ikke var død, men blot var gået i skjul. Holmes overbeviste hende også om, at det ville være en god idé, hvis han fik nogle af parrets børn i sin varetægt, mens Benjamin var gået under jorden. Børnene ville tage med Minnie Williams til England, sagde Holmes. Alice (15 år), Nellie (11) og Howard (8) drog derefter ud på en længere rejse med Holmes, som skulle føre dem igennem adskillige stater og til sidst Canada - som kun to af børnene dog nåede frem til. På rejsen lejede Holmes sig selv og de tre børn ind på hoteller og i huse under eget og falske navne. Hvad, der helt nøjagtigt er foregået under turen, er uklart. Men samtidig eskorterede Holmes Carrie Pitezel og yderligere to af hendes børn, den ældste Dessie og babyen Wharton, stort set den samme vej. Men ingen af grupperne vidste noget. De skrev breve til hinanden, som Holmes nogle gange valgte at aflevere - andre gange ikke. Og nogle gange var de indlogeret kun tre gader fra hinanden. Og det samtidig med at Holmes' kone siden 4. januar 1894, Georgiana Yoke, blev indlogeret et tredje sted. Hvorfor skriver du ikke til mig? Jeg har ikke fået et brev fra dig, siden jeg tog af sted, og det vil være tre uger siden i overmorgen. - Alice i et brev til sin mor, Indianapolis, 6. oktober 1894 Børnene blev også forkælet under turen. Med en tur i Zoo i Cincinnati, citrontærte, is og nogle gange kylling til aftensmad. Men der var også mindre gode stunder. Vejret var ved at blive koldere, tiden gik langsommere, og Howard var mindre medgørlig. Sig til mor, at jeg skal have en jakke. Jeg nærmest fryser i den tynde jakke. Alt, hvad Nellie og jeg kan lave er at tegne, og jeg bliver så træt af at sidde ned, at jeg næsten kunne flyve. Jeg ville ønske, jeg kunne se jer alle. Jeg har så meget hjemve, at jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre. Jeg går ud fra, at Wharton kan gå nu, kan han ikke? Jeg ville ønske han var her, så han kunne få tiden til at gå hurtigere. Howard er ikke sammen med os længere. - Alice i sit sidste brev - til sine bedsteforældre, Detroit, 14. oktober 1894 ---------- Detektiv Frank Geyer havde efterhånden efterforsket 900 spor og var ved at miste modet. På mandag har vi gennemgået alle afsidetliggende byer på nær Irvington, og efter endnu en dag vil også inkludere den. Efter Irvington ved jeg næppe, hvor vi skal tage hen. - Detektiv Frank Geyer i et brev til sin chef, Indianapolis, august 1895 Howard havde været forsvundet næsten et år, da Geyer 27. august 1895 trådte ind ad døren hos en ejendomsmægler i Irvington lige øst for Indianapolis. Geyer vidste, at Holmes havde været omkring Indianapolis med børnene kort inden brevet fra Alice, hvor hun skrev, at Howard ikke var hos dem længere. Ejendomsmægleren genkendte med det samme Holmes. Han havde installeret en brændeovn i huset, og da Geyer sigtede asken igennem et myggenet fandt han både tænder og kæberester. Han fandt også 'en stor forkullet masse, som ved nærmere eftersyn viste sig at indeholde en del af maven, lever og milt - bagt ganske længe.' Men ikke brændt. Og så måtte Carrie Pitezel igen forbi for at identificere. Hun genkendte Howards overfrakke, halstørklæde og hans vigtigste ejendel: en snurretop. Det var halvanden måned efter, Geyer havde fundet Alice og Nellie nøgne gravet ned i en kælder under et hus i Toronto. Gasset ihjel. ---------- På dette tidspunkt var Henry Howard Holmes allerede i fængsel mistænkt for forsikringssvindel og mordet på sin tidligere forretningspartner Benjamin Pitezel. I Indianapolis blev han tiltalt for mordet på Howard Pitezel, mens han i Toronto blev tiltalt for mordene på Alice og Nellie. Vigtigst var dog tiltalen for mordet på Benjamin Pitezel, da det foregik i Philadelphia, hvor der var dødsstraf. Han blev dømt og hængt . USA's første kendte seriemorder udåndede 7. maj 1896 klokken 10.13. Dr. Henry Howard Holmes Kilder: 'Devil in the White City' af Erik Larson, todayifoundout.com, crimelibrary.com, texasescapes.com, apredatorymind.com, weirdchicago.com

Så brutal var USA's første seriemorder

Doktor Henry Howard Holmes parterede sine ofre på sit dødshotel og solgte skeletterne til uddannelsesinstitutioner

Læs videre med Ekstra Bladet+

For kun 79 kr./md.

Seneste krimi

Drabsoffers mor: 'Han skal lide samme skæbne som min søn'

Dukke-sag: Det ved vi om fængslet trio

Stine stranguleret på Costa del Sol: Morder er tilbage i Danmark