Sådan er jobbet: Jan og Søren er politiets dødemænd

En lille håndfuld mænd og kvinder er ansat i de forskellige politikredse til at klarlægge årsagerne til, at nogle danskere dør uventet. Den lille flok ukendte betjente bliver kaldt for dødemænd, og det er dem, der i samarbejde med læger fra Styrelsen fra Patientsikkerhed opklarer omkring 2000 uventede dødsfald om året. Hos Nordsjællands Politi er 48-årige Jan Thomassen ansat som dødemand. Politikredsen er så stor, at han deler opgaven med andre dødemænd, så de varetager hvert deres distrikt i det nordsjællandske. Jan Thomassen har kontor på politigården i Helsingør, hvor han administrativt dækker Hørsholm, Fredensborg og Helsingør Kommuner. Tidligere retstekniker I 2012 blev Jan Thomassen opfordret af sin ledelse til at søge stillingen som dødemand, da han havde stor erfaring med at arbejde med døden fra tidligere jobs. – Inden jeg kom ind på politiskolen i 1997, arbejdede jeg først som portør på Helsingør Hospital. Der fik jeg lov til at være med til at foretage medicinske obduktioner. I perioden 1996-1997 var jeg retstekniker inde på Retsmedicinsk Institut. – Jeg har arbejdet med døden i mange år, så efterhånden er der ikke den form for dødsfald, som jeg ikke har set, fortæller Jan Thomassen, der ikke kunne drømme om at skifte til en anden stilling inden for politikredsen. Han vil være dødemand til den dag, hvor han er nødt til at gå på pension. Ikke med på findesteder I jobbet som dødemand har Jan Thomassen ikke den store kontakt til pårørende til den afdøde. Han overtager først sagen, når den afdøde er blevet bragt til kapellet på Hillerød Hospital. Her skal han sammen med en læge fra Styrelsen for Patientsikkerhed – det, der før hed en embedslæge – fastslå, hvad vedkommende er død af, om det er naturligt, eller om døden er indtruffet i forbindelse med et uheld eller er påført af en anden. Det er også dødemændene, som tager sig af selvmord eller de dødsfald, hvor nogen er forsvundet og bliver fundet senere. I de sager er dødemanden stadig ikke med ude på findestederne, da det er en opgave for patruljerende betjente. Meget taknemmelige Når Jan Thomassen endelig har kontakt med pårørende, sætter han en ære i at besvare en masse af de spørgsmål, en afdøds familie kan have. – Jeg oplever, at familien spørger, om deres kære led, inden døden indtraf, og der vil jeg kunne give et kvalificeret svar. Jeg vil også kunne svare på, hvad de videre procedurer vil være. De pårørende, Jan Thomassen er i kontakt med, udtrykker stor taknemmelighed over for ham, og det er ikke noget, han tidligere har været vant til i sit arbejde. Jan Thomassen har nemlig været haft en af de mest udskældte stillinger i politiet. – Før arbejdede jeg som motorcykelbetjent i Nordsjælland. Der var det virkelig usædvanligt, hvis folk sagde tak eller roste mig for mit arbejde. – De ville langt hellere brokke sig, men det var naturligt nok, for en del af mit job var at uddele bøder. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Her dør 800 danskere om året I Københavns Politi arbejder 55-årige Søren Drejer som dødemand. På hans kontor på Station Bellahøj sidder tre dødemænd, og derfor er det lille lokale blevet døbt ’dødekontoret’ af kække kollegaer. Stemningen her er ikke så højtidelig. Her bliver joket og grinet, selvom arbejdsområdet er ganske alvorligt. I Københavns Politi er dødemændene nødt til at tage turen til Retsmedicinsk Institut dagligt for at afholde ligsyn, da politikredsen har mange dødsfald, hvor det er nødvendigt med en undersøgelse. Søren Drejer vurderer, at alene i København dør der omkring 800 mennesker om året, hvor sagerne ender på hans skrivebord. Noget af det, som adskiller dødemanden i Nordsjælland fra kollegaerne i København er, at Jan Thomassen i Nordsjælland altid arbejder i uniform og kører rundt i en en regulær patruljevogn. I København arbejder de tre dødemænd i civil. Ikke altid pårørende Ikke alle afdøde har en tæt kontakt til deres nærmeste familie, og andre har slet ikke nogen, og så er det op til dødemanden sammen med de offentlige myndigheder at finde frem til andre pårørende. Hvis der ikke umiddelbart er pårørende at finde, bliver personale i cpr-registeret sat til at søge efter dem. – Vi vil gerne søge efter pårørende, men vi har desværre ikke uanede mængder tid til den opgave. Kan cpr-registret heller ikke finde nogen, er proceduren, at en anden myndighed tager over. I de her tilfælde er den anden myndighed den afdødes kommune, som så vil efterlyse eventuelle pårørende igennem landsdækkende aviser. Finder hverken dødemænd, cpr-registeret eller kommune pårørende, får den afdøde en såkaldt offentlig bisættelse. Hver kommune har udliciteret opgaven til lokale bedemænd, der sørger for kiste, blomster og salmer. Normalt bliver den offentlige bisættelse betalt af kommunen, men er der penge i den afdødes bo, bliver de brugt til at finansiere bisættelsen. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Kvinde lå mumificeret i lejlighed For ikke så længe siden havde Søren Drejer en sag i København, hvor en kvinde var død i sin lejlighed, men der var ingen tæt familie, som savnede hende. Det var årsagen til, at kvinden kunne ligge død i op mod et år, før nogen fandt hende i december sidste år. – Hun døde i de kolde måneder, formentlig engang i januar eller februar, for hun var helt mumificeret. Det er det, der sker, når man dør i den kolde tid. Det gør det sværere at opdage. Naboerne havde nok opdaget hende tidligere, hvis hun var død i en varm periode, for så ville liget have været gået i forrådnelse. Kvindens naboer havde længe haft mistanke om, at hun var afgået ved døden, men der skulle gå lang tid, før Søren Drejer og hans kollegaer kunne bekræfte deres værste mistanke. – Det sker indimellem, men sager med folk, som har ligget døde længe, er ikke en af vores hverdagsopgaver, fortæller han. Ikke noget monster Det påvirker ikke hverken Jan Thomassen eller Søren Drejer, at de hver dag skal forholde sig til døden. Når de forlader deres respektive kontorer og kører hjem, så forlader de også deres arbejde. – Jeg er ikke noget følelseskoldt monster, tværtimod. Jeg må bare erkende, at jeg er i stand til at lade arbejde være arbejde, for ellers ville jeg blive for påvirket af det, forklarer Jan Thomassen. Dødemanden fra Københavns Politi betragter heller ikke sig selv som følelseskold - han forsøger bare ikke at lade sig blive påvirket af de mange følelser, som han oplever i forbindelse med arbejdet. – Jeg skal rumme mange ting, og jeg er meget direkte. Derfor kan jeg måske godt fremstå hård, siger Søren Drejer. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- På job med døden Dødens rengøringshold: De gør rent efter lig og brand Drabschef er mordernes fjende nr. 1: Jeg kan sagtens få våde øjne Retsmediciner om parterede lig: Sådan løser vi dødens puslespil

Sådan er jobbet: Jan og Søren er politiets dødemænd

Ikke alle politibetjente er ansat til at udskrive bøder, efterforske drab eller patruljere gader og stræder tynde

Læs videre med Ekstra Bladet+

For kun 79 kr./md.

Seneste krimi

Stine stranguleret på Costa del Sol: Morder er tilbage i Danmark

Teenagepiges kæreste dræbt: - Jeg vil virkelig gerne huske det

Bandernes vildeste værktøj: Bilbombernes blodspor