Henriette: Kost styrkede mine tarme og stoppede selvmordstankerne

Egentlig ville Henriette Lysholt bare se, om hun ikke via kosttilskud med mælkesyrebakterier kunne forbedre bakteriesammensætningen i tarmen og dermed dæmme op for sin tyktarmsbetændelse. Det var noget, hun havde læst et sted, og der kunne da ikke ske noget ved at prøve. Men langsomt blev kost og kosttilskud en væsentlig del af hendes hverdag, og alt tyder på, at det satte en stopper for hendes depression og selvmordstanker. – - Jeg røg ud i en negativ glidebane i 2002, da jeg efter tre ugers diarré, voldsomme mavesmerter og tristhed fik konstateret tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa, red.). Det fik jeg så medicin for, og her begyndte mit egentlige mareridt, for nu blev jeg rigtigt ked af det. I begyndelsen troede vi bare, at det var en bivirkning ved colitis-medicinen, men efter halvandet år på den måde slog man fast, at jeg havde en regulær depression, og så fik jeg også medicin for det. Henriette Lysholt blev glad for sine anti-depressiver. Problemet var bare, at som tiden gik, skulle dosis hæves – og hæves. – Jeg havde det tåleligt på medicin, men da jeg for tre-fire år siden igen ville have dosis hævet – selv om jeg på det tidspunkt var oppe på 225 mg om dagen - sagde lægerne efter en blodprøve stop. Jeg forstod, at jeg simpelthen ville blive forgiftet, hvis jeg fik mere. Alternativt kunne de give mig en ny, stærk medicin. Men den ville have mange bivirkninger. Træt af antidepressiver Lige her var det så, at Henriette tænkte, at hun kunne nedbringe de kemiske mængder i kroppen, hvis hun kunne afhjælpe sin colitis med nogle mælkesyrebakterier i pilleform. Og det lykkedes til hendes store overraskelse. Tarmen fik det mærkbart bedre. Floraen blomstrede op – for nu at blive i det sprog – selv om tarmbakterier ikke tilhører planteriget. – En nabo fortalte mig så om vandkefir, som også skulle være vældig godt. På dette tidspunkt var det stadig ikke gået op for mig, at jeg også psykisk havde fået det bedre. Men virkeligheden er, at jeg pludselig fik mod på at tænke på at komme ud af den voldsomme mængde anti-depressiver, jeg spiste. Vandkefir er en symbiose af bakteriekulturer og svampe. Grynene ligner små, klare vingummi-gryn. Man laver en lage af sukker og vand og hælder grynene i. Efter nogle dage har man en brusende læskedrik, som indeholder mælkesyrebakterier. Vegetar Henriette Lysholt ved egentlig ikke, hvornår hun begyndte at tænke over samspillet imellem tarm og psyke. Men faktum er, at hun i løbet af et år var trappet helt ud af sine antidepressiver. Helt uden medicinen var hun dog ubehageligt super-sensitiv Det gjorde hende så lidt utryg, så i dag spiser hun en lav dosis på 37,5 mg dagligt. – Sideløbende med, at jeg begyndte på kosttilskud, omlagde jeg min kost, så jeg i dag ikke spiser kød eller mælkeprodukter. Kun grønt, fiberrigt og groft – en sjælden gang garneret med lidt fisk eller skaldyr. Og jeg er lykkelig for det, som er sket for mig. Mine selvmordstanker er helt væk. Jeg tænker aldrig mere over, at familien ville være bedre tjent uden et skrog som mig. Desværre har de mange år som syg sat sine spor, så i dag venter jeg på at få den førtidspension, jeg er blevet bevilget, siger hun den 47-årige fynbo. Henriette Lysholt er fundet med venlig assistance fra Depressionsforeningen. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Irriteret tarm kan give depression Hvis man tager afføring fra et deprimeret menneske og sætter ind i en bakteriefri mus, så vil musen i løbet af ingen tid sidde og hænge med mulen i et hjørne og være deprimeret. Den type forsøg laver professor Axel Kornerup Hansen på den veterinære del af Københavns Universitet – den tidligere Landbohøjskole. Og det er bare en af mange indikationer på, at en portion triste tarmbakterier kan overrumple hjernen og gøre folk depressive. I den del af tarmforskningen, som handler om mennesker, bekræfter professor og forskningsleder Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet, at depressioner er en af de ’folkesygdomme’, som ser ud til at være direkte knyttet til dårlig balance i tarmbakterierne. Men han slår fast, at der er tale om ung forskning, og at der er meget, vi endnu ikke ved om tarmbakterierne hos raske eller hos psykisk syge. – Så længe vi holder tarmen i orden, holder vi os selv i orden. Det er sikkert, og da vi alle mere eller mindre er disponeret for mindst 20 arvelige sygdomme, gælder det om at sørge for, at den nedarvede sårbarhed ikke får lov til at udvikle sig. I tarmen har vi omkring 50 billioner bakterier – fordelt på omkring 1200 forskellige bakteriearter. Ny viden Et aktuelt spørgsmål i tarmforskningen er, om det i virkeligheden er bakterierne i tarmen, der styrer, hvem vi er, og hvad vi gør som mennesker. Professoren mener, at vi måske bliver nødt til at revidere noget af den viden, som vi har lært af Freud, for den nye bakterieforskning peger på, at der også er et mikrobiologisk udgangspunkt for vores psyke. – Mennesker består af ti gange så mange bakterieceller som menneskeceller. Vi er så at sige et hotel for bakterierne, og omkring 95 procent af dem bor i tarmen. Her er en kun en forsvindende del af bakterierne sygdomsfremkaldende (f.eks. visse kolibakterier). Og de få sygdomsfremkaldende bakteriearter er undertrykket af de mange hundrede gavnlige bakteriearter. Som en stor kemifabrik, laver de sundhedsfremmende bakterier et væld af stoffer, som påvirker alt i kroppen. F.eks. danner de hormoner, styrer dit stofskifte og dine nerver og påvirker din hjernefunktion. 70 procent af vores serotonin (hjernens lykkehormon, red.) dannes i tarmen i et samspil af tarmceller og bakterier, oplyser han. Ændrer adfærd Ud fra forsøg med mus ved vi, at nogle af de signalstoffer – f.eks. fedtsyrer og hormoner og såkaldte neurotransmittere, som tarmbakterierne udskiller, føres via blodet op til hjernen, hvor de påvirker musenes adfærd. Borbye tilføjer, at det er tankevækkende, hvad man har kunnet påvise hos mus. Ved at ændre på musenes bakterier i tarmen har forskere kunnet ændre musenes adfærd til at blive nysgerrige, lærenemme, overmodige, ængstelige, autistiske eller depressive. At mennesker f.eks. kan få diarre, når de er stressede, ved de fleste. Men at en dårlig tarmfunktion – en irriteret tyktarm – kan sende ondet den anden vej, er forholdsvis ny viden. Det er nu vist, at ubalance i tarmen/irriteret tyktarm, som mange lider af, bidrager til udvikling af angst og depression. – En sund tarm i balance er alfa og omega. Og hvordan får man så de sundhedsskabende bakterier til at dominere i tarmen? Forskningen tyder på, at svaret er: Spis dig mæt i grøntsager – helst et halv kilo om dagen - og spis fisk og fjerkræ, spar på det røde og fede kød fra ko, gris og lam, der får de skadelige bakteriearter til at vokse i tarmen. Mere bakterie end menneske Helbredsfremmende bakterier elsker vand – to liter om dagen. Og glem ikke daglig motion, der holder gang i tarmen. De skadelige bakterier hober sig op, æder energi og humør og skaber risiko for sygdomme, hvis man ikke har afføring to-tre gange om dagen. Forskningen på området mangler ifølge Borbye 30-50 år, før man rigtigt forstår og er i stand til at udnytte det potentiale, der er i tarmbakterierne. Men alt tyder på, at den voksende viden om bakterier, hvem de er, og hvad de gør, vil få afgørende betydning for, hvordan vi holder os raske. Men én ting kan slås fast: Mennesket skal ikke være så bakterieforskrækket, for det er selv mere bakterie end menneske. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Sådan holder du tarmen sund Spis varieret og sørg for at følge de officielle kostråd. Spis minimum et halvt kilo grøntsager om dagen – incl. de bær eller frugter man kan komme på grøden om morgenen. Spis fuldkornsprodukter – gerne med hele kerner. Spis fisk og fugl og spar på kødet fra firbenede dyr. Drik meget vand – minimum to liter. Få din søvn, og undgå stress. Undgå sødemidler. Spar sukker og kager. Spar på kaffe og alkohol. Kilde: Kostterapeut Tina Grandjean