Marcus' rygsmerter var kronisk sygdom: Det var som at få en dødsdom

Det var i 2001, at den svenske forfatter og poet Marcus Birro fra Gøteborg tog sig en lur under en togrejse. Da han vågnede, mærkede han straks, at noget var helt galt. Han havde så store smerter i ryggen, at han tvivlede på, om han kunne klare at stå af toget. - Først troede jeg, at jeg bare havde ligget forkert, og at det hurtigt ville gå over. Men smerterne blev ved i dagevis. Det var, som om at noget havde låst sig fast, og uanset hvordan jeg vendte og drejede mig, skar det i ryggen. Smerterne strålede gennem hele kroppen, fortæller 46-årige Marcus. Men det viste sig at være langt værre, end Marcus havde forestillet sig. Da smerterne ikke forsvandt efter nogle dage, gik han til lægen, der gav ham forskellig smertestillende medicin. Som dog ikke hjalp. Efter en udredning viste det sig, Marcus havde en kronisk sygdom. – Jeg havde fået Bechterews sygdom, siger Marcus. Fakta, Det er reumatisme - Jeg havde ingen anelse om, hvad det var, og havde aldrig hørt om sygdommen. Jeg var i chok - at få en kronisk, reumatisk sygdom, når man er under 30 år... Man tænker jo, at sådan en sygdom kun rammer gamle damer og bedsteforældre. Lægerne fortalte mig, at jeg må leve med det resten af livet, men at jeg formentlig ikke ville ende i kørestol. Alligevel var det som at få en dødsdom. Han gik i gang med at læse om den sygdom, han var blevet ramt af. Sideløbende fik han støtte og hjælp fra BERIG - Bechterewreumatikernas Intressegrupp. - De var en stor hjælp og fik mig til at tage det roligt. De fortalte mig, at der er fodboldspillere og brandmænd, der har sygdommen, og at det er muligt at holde den i skak. Det er ekstremt vigtigt med træning og bevægelse og at strække ud regelmæssigt, fortæller Marcus, der af en fysioterapeut fik et skema, han skulle følge. Han fortæller, at meget handler om, hvordan man lever. Nogle gange om året oplever han, at smerterne blusser op, men han har lært at håndtere det. Smerterne var meget slemme, efter at Marcus i 2010 deltog i det svenske tv-program 'Skal vi danse'. - Det var en voldsom omgang. Det skyldtes formentlig kombinationen af stress og nye kropslige udfordringer. Da jeg udgik af programmet, var jeg helt slået ud af smerter i halvanden måned. Det var så slemt, at jeg ikke kunne stå ud af sengen, siger Marcus og fortæller, at det går godt i dag, og at sygdommen ikke påvirker hans hverdag alt for voldsomt. - Jeg kæmper videre og prøver at træne så meget som muligt, men jeg kunne måske godt være lidt flittigere. --------- SPLIT ELEMENT --------- Rygsmerter skal tages alvorligt Odd Mikkelsen, 60 år og leder af Bechterew Norge, har levet med Bechterews sygdom i næsten 50 år. Han siger, at rygsmerter skal tages meget alvorligt, især hvis de sidder nederst i ryggen. Fakta, typiske symptomer - Hos mig startede det i 12-årsalderen. Hos mange kommer smerterne langsomt, men for mit vedkommende startede det med voldsomme smerter. For 50 år siden var der ikke samme medicinske muligheder, og der gik ti år, inden jeg fik diagnosen, siger Odd Mikkelsen. – I dag er smerterne ikke lige så slemme, og man bliver vant til dem. Samtidig bliver kroppen med tiden mere stiv, og så gør det ikke så ondt. Kan stoppe udviklingen I dag findes der medicin, som kan stoppe udviklingen af Bechterews sygdom. Men de skader, der er sket, vil altid være der. Derfor er Odd Mikkelsen meget klar i mælet om, hvor vigtigt det er at tage rygsmerter alvoligt. Og at gå til lægen, når man har ondt . Bechterews sygdom er også arvelig, så han anbefaler at se på familiens sygehistorik. Bevæg dig Sygdommen udvikler sig forskelligt fra patient til patient. For nogen udvikler den sig langsomt, for andre går det hurtigt. Men uanset hvad, anbefales det at holde kroppen aktiv. Derfor undgår mange med Bechterews sygdom jobs, som indebærer stillesiddende arbejde. - Selv har jeg altid gået mange ture i naturen, og så har jeg trænet i motionscenter for at holde kroppen aktiv. Og så plejer jeg at tage sydpå om vinteren, siger Odd Mikkelsen. --------- SPLIT ELEMENT --------- Blodprøve og røntgen I følge Norsk Helseinformatikk kan man tage blodprøver som SR og CRP for at undersøge, om sygdommen er i sin aktive fase. I givet fald viser prøverne forhøjede værdier. Påvisning af vævsantigenet HLA-B27 styrker mistanken om sygdommen. Rygrad og leddene mellem bækkenet og rygraden undersøges med røntgen. Røntgenfundene er karakteristiske og giver mulighed for at stille en sikker diagnose. Desværre kommer fundene ved røntgen ofte sent i sygdomsforløbet, og i mange tilfælde har man haft mistanke om sygdommen, inden røntgen giver det endelige bevis. MR- og CT-scanning kan påvise tidlig betændelse i leddene mellem rygrad og bækken.

Marcus' rygsmerter var kronisk sygdom: Det var som at få en dødsdom

Marcus Birro troede først, at smerterne i ryggen var en diskusprolaps, eller at en nerve var kommet i klemme. Men det viste sig, at han havde en kronisk reumatisk sygdom

Læs videre med Ekstra Bladet+

For kun 79 kr./md.

Seneste i krop og træning

Vicki Berlin: Faste holder mig slank og sund

Kostvejlederen: Sådan kan faste hjælpe dig til vægttab

Uden fanatisk diæt: Marianne tabte 25 kilo på ti måneder