Ny behandling: Sådan kan du slippe for knæsmerter

Bruskskader i knæet kan være særdeles smertefulde og gøre det svært at bevæge sig frit. For de 30-50-årige med knæskader, som påvirker brusken, har der hidtil ikke været mange behandlingsmuligheder, hvis fysioterapi og genoptræning ikke var tilstrækkeligt. Det har en nyere behandlingsform nu ændret. Behandlingen består af en operation, hvor der indsættes en mindre protese, som erstatter den del af knæet, hvor der er en bruskskade. - Det er et nyt produkt, som er mere avanceret, end det man har haft tidligere. Man laver en MR-scanning, så man får en 3D-model af knæet og kan designe implantatet, så det passer til den enkelte, fortæller overlæge og professor Martin Lind, som er tilknyttet Instituttet for Klinisk Medicin og Ortopædkirurgi ved Aarhus Universitetshospital, og har bidraget til nogle af de forsknings-studier, der er lavet omkring metoden. Passer præcis til den enkelte Metoden med delproteser har man benyttet i en årrække, men det nye er altså, at de nu kan laves, så de passer præcis til den enkelte. - Tidligere har man kunnet få dem i forskellige størrelser, men det nye produkt er lidt mere avanceret, fordi det er custommade, siger Martin Lind. I fagsprog kaldes delproteserne for 'episealer', og behandlingen anvendes typisk ved begrænset slidgigt, men kan også bruges efter ulykker, hvor brusken i knæet er blevet skadet. Slider kroppen fra 30-årsalderen Slidgigt i knæet opstår, når brusken mellem lårbensknoglen og underbensknoglen forsvinder. - Når man tager røntgen, kan man se, at der ikke er så stor afstand mellem knoglerne, eller at de ligefrem rører ved hinanden, fortæller Frank Madsen, der ligeledes er overlæge inden for knæsektoren på Aarhus Universitetshospital Symptomer på slidgigt Slidgigt kan være genetisk betinget, men for patientgruppen under 50 år er en anden og hyppig årsag gamle sports-skader: - Det kan være tidligere sports-skader, hvor man for eksempel har fået ordnet menisken. I midten af 40'erne kan man så få gener, der skyldes begyndende slidgigt. Det kommer typisk cirka 20 år efter, man har fået en skade, siger Frank Madsen. Tidligere korsbånds-skader kan ligeledes give bruskskader senere i livet. Man kan få smerter Begynder man at udvikle slidgigt, vil der ofte være nogle bestemte situationer, hvor man kan få smerter: - Hvis man har siddet stille og spist for eksempel, og man så skal op at stå, kan man få smerter. Eller hvis man går eller løber for langt, så man overbelaster knæet, fortæller Frank Madsen. Hvis patienten er under 30 år, forsøger lægerne sig typisk med andre typer behandling først. Falder smerterne ikke til ro af sig selv, kan man forsøge at reparere bruskskaden ved at udføre en såkaldt mikrofraktur, hvor man laver huller i knoglen, der hvor defekten er, for at provokere brusken til at gendanne sig. Det er imidlertid ikke muligt, hvis man er lidt ældre. - Hvis man først er slidt, og det bliver man fra 30-års alderen, skal der andre midler i brug, siger Martin Lind. Det er her, en delprotese kan være en mulig løsning. Et omfattende indgreb - Patienter i alderen 30-50 år er det mest almindelige, fordi man der ikke har mange andre alternativer, tilføjer Lars Engebretsen, professor i ortopædisk kirurgi og overlæge ved Oslo Universitetssygehus. Hos ældre vil man ofte tale om at skifte hele knæleddet, men det vil man helst undgå hos de yngre patientgrupper. Dels fordi det er et omfattende indgreb, dels fordi knæproteserne typisk skal udskiftes efter en årrække, og resultatet sjældent bliver lige så godt anden gang. Sådan forebygger du slidgigt For at man kan få glæde af de specialdesignede proteser, skal skaden imidlertid være relativt specifik: - Det skal typisk være en bruskskade på lårbenet, og området må maksimalt være to gange to centimeter, fortæller Martin Lind. Behandlingen med de nye delproteser benyttes i mange europæiske lande, men da den er forholdsvis ny, er der ikke gennemført mange operationer endnu. Ifølge Lars Engebretsen er der på nuværende tidspunkt kun udført omkring 70 operationer i Europa. --------- SPLIT ELEMENT --------- Færre smerter og bedre førlighed Målet med operationen er, at patienten får færre smerter og bedre førlighed. Ofte vil man ifølge Lars Engebretsen for eksempel kunne genoptage motionsløb og andre fysiske aktiviteter: - En person på mellem 30 og 50 år, der motionerer, vil ofte kunne komme tilbage på samme niveau. For en elitesportsudøver er det nok mere tvivlsomt. I Aarhus er Martin Lind dog lidt mere tilbageholdende. Han mener, at mange ofte må lægge løb på hylden, selvom førligheden generelt forbedres. - Mange vil gerne løbe igen, men det vil man ikke altid kunne, på grund af de stød det giver, siger han og tilføjer: - Man bliver aldrig fuldt funktionsdygtig igen, men operationen kan være et godt middel til at reducere smerter og forbedre funktionsniveauet. Man skal holde sig i ro Typisk vil man dog sagtens kunne gå, vandre ture og cykle, når ophelingen efter operationen er overstået. Man anbefales almindeligvis at holde sig i ro i seks til otte uger efter indgrebet. Der er dog også en risiko forbundet med operationen - Man kan ikke lade det være ugjort, hvis delprotesen først er sat i. Så har man fået en slags kunstigt led, og hvis det så ikke virker, så kan man være nødt til at skifte til en rigtig protese, og det er noget tidligt for en yngre patient. Derfor er indgrebet nogle steder stadig lidt kontroversielt, siger Frank Madsen. Indtil videre har tilbagemeldingerne fra patienterne dog været overvejende positive. Et studie af 100 patienter, som har fået indopereret en specialdesignet delprotese i knæet, konkluderer, at indgrebet har ført til en væsentlig bedring af livskvaliteten og markant færre smerter.

Ny behandling: Sådan kan du slippe for knæsmerter

En ny type operation gør det muligt at lindre knæskader, som det før var vanskeligt at behandle hos yngre patienter

Læs videre med Ekstra Bladet+

For kun 79 kr./md.

Seneste i krop og træning

Advarsel: Ignorer ikke svimmelhed

Frygt for demens: Professorens bedste tips

Læge: Sådan bliver du slank på den sunde måde - og holder vægten