Slut med at ældes - er du klar til at blive 150 år?

'Hej, fremtidige mig! Hvor vildt gik det for sig til vores 127 års fødselsdag? Kom alle vores venner? Og familien også?' Tænk, hvis det var muligt at sende et åbent brev til sig selv, adresseret til det næste århundrede – og kunne være næsten sikker på, at du ville stå på den anden side af år 2100 og åbne brevet? Faktisk er vi slet ikke langt fra at kunne leve, til vi er langt over 100 år. Verdens forskere er nemlig kommet meget langt i forhold til at forstå, hvad der sker med vores krop, når vi bliver ældre. Faktisk så langt, at hvis man skal tro den kendte aldersforsker ved Harvard University, David Sinclair, er det slet ikke utænkeligt, at man i næste århundrede vil huske en person, der døde som 122-årig – som den nuværende rekord lyder på – og sige, ’hun levede et godt, men ikke specielt langt liv'. Professoren, der snart fylder 50, føler sig og ser ud som én på 30, og satser selv på at opleve år 2100. Til den tid vil han være 132 år gammel. Det startede med gær Det er ikke, fordi David Sinclair mener, at vi kommer til at leve for evigt. Men at blive 150 år er 'ikke helt fjollet at forestille sig', siger han. Forskeren har netop udgivet bogen 'Lifespan: Why We Age - And Why We Don’t Have To', men det hele startede med gær. For 20 år siden opdagede David Sinclair og hans forskerteam et sæt gener, der kontrollerer aldring, i gærceller. Altså dem, man blandt andet kan finde i øl og brød. - Når man putter flere af disse gærceller i gær, eller i en mus, lever de længere. Cirka fem til 20 procent længere, fortæller aldersforskeren til Ekstra Bladet. Fakta Aldring David Sinclair mener, at aldring skal opfattes som en sygdom, der kan kureres. For det er det, siger han. Og ’alder er lettere at kurere end kræft’, skriver han i sin nye bog. - Jeg er mere overbevist end nogensinde om, at alder kan kureres. Der er allerede piller på markedet, som vi mener forsinker aldringen. Så det her er ikke længere science fiction, det er science fakta. Og jeg ville gerne have, at alle i verden vidste, hvor stærkt det går, siger David Sinclair til Ekstra Bladet. Mus løber 50 procent længere Han fortæller, at en gruppe af de proteiner, han og forskerne mener beskytter kroppen, kaldes sirtuiner. For at de skal virke, skal de bruge et molekyle, der hedder NAD. Men efterhånden som vi bliver ældre, har vi mindre NAD i kroppen. - Molekylerne, som vi giver til musene, som for eksempel NMN (Nicotinamide mononucleotide, red.), forhøjer niveauet af NAD. Og musene bliver på mange måder yngre. De har mere energi, de lever længere, og sidste år så vi mus, der kunne løbe 50 procent længere uden at blive trætte – så langt, som en ung mus ville kunne. Officielt findes der ikke nogen resultater for mennesker endnu. Men forskeren afslører, at man i de sidste to år har testet molekylernes effekt på mennesker på hospitaler i Boston. - Vi har bare ikke fortalt verden om det endnu. Jeg kan fortælle, at alt generelt ser godt ud. Der går stadig mange år, før vi har en pille, som en læge kan udskrive. Men vi er allerede to år inde i en fem-årig proces, siger David Sinclair. Ikke en undskyldning for at se tv og spise chips Vil det så sige, at man fremover bare kan tage et kosttilskud, og så behøver man slet ikke tænke på mad og motion længere? Desværre, nej. David Sinclair, der snart fylder 50 år, men føler sig frisk og frejdig som en 30-årig, går meget op i at holde en fornuftig vægt. Og så sørger han for at faste periodisk. 'Det er nemt, for jeg har travlt og glemmer tit at spise morgenmad’, som han siger. - Sult får din krop til at gå i et forsvars-mode. Hvorfor får periodisk faste og kalorie-restriktioner dyrene til at leve så meget længere? Det har vi næsten fået styr på, og nu efterligner vi det med molekyler, siger David Sinclair, og fortsætter: - Når man tilføjer molekylerne til sund mad og motion, gør de det endnu bedre. Så det er ikke en undskyldning for bare at sætte sig i sofaen og spise chips og se tv – det forstærker en sund livsstil, slår Harvard-forskeren fast. --------- SPLIT ELEMENT --------- Nu flyver forskerens 80-årige far verden rundt Der er ifølge aldersforsker David Sinclair mange måder at få kroppen til at danne mere NAD. Han foretrækker selv at bruge tilskuddet Nicotinamide mononucleotide (NMN), der er udvundet af B-vitaminet niacin. Blandt flere andre tilskud tager han 1 gram af det til sin yoghurt hver morgen. Desuden tager han også et gram resveratrol – et molekyle, som normalt findes i rødvin, og som også booster kroppens NAD. Far tager på dates og vandreture David Sinclair begyndte at give NMN til sin egen far, da han var fyldt 70 år, lige havde mistet sin kone, og egentlig bare havde sat sig til at vente på at gå langsomt i forfald. Nu er faren 80 år, går på dates, flyver verden rundt og tager på lange vandreture. David Sinclair har endda også givet tilskuddet til sin 10-årige puddelblanding Charlie, der engang arbejdede som terapihund på hospitaler. Det gør den ikke mere, for nu har den alt for meget energi til at sidde stille nok for patienterne, fortæller forskeren i sin bog, ’Lifespan: Why We Age - And Why We Don’t Have to’. --------- SPLIT ELEMENT --------- Dansk forsker: Så dør folk bare af noget andet Tinna V. Stevnsner, der er molekylærbiolog og lektor ved Aarhus Universitet, kan sagtens nikke genkendende til aldersforsker David Sinclairs nye teori om, at visse kosttilskud kan bruges til at booste kroppens NAD-molekyler. Hun kan også godt forestille sig, at der ikke går lang tid, før mennesket i teorien kan blive 150 år. - Men vi ved så bare ikke, hvilke andre begrænsninger, man så løber ind i. Førhen døde folk jo af forskellige sygdomme, man bliver smittet med. Nu kan vi kurere dem, og så bliver vi lidt ældre, men så dør man jo af noget andet, siger den danske forsker. David Sinclair, aldersforsker ved Harvard University, er ikke helt enig i, at vi efter at have forlænget menneskets levealder vil løbe ind i hidtil ukendte sygdomme. - Det tror jeg ikke, for vores undersøgelser viser, at når vi har forlænget dyrs levetid, dør de stadig af de samme sygdomme. De dør bare hurtigere og langt senere. Så folk får stadig de samme sygdomme, men det kommer til at koste samfundet meget mindre, fordi folk vil dø hurtigere, siger David Sinclair til Ekstra Bladet. - Måske kommer der mere kedsomhed, men det tror jeg heller ikke, for man vil altid finde noget at tage sig til, afslutter han.

Jakob havde massive smerter: Sådan blev han medicinfri

Afslører første smugkig på ny dansk Netflix-serie

Rasende FCK-profil: - Jeg skal passe på, hvad jeg siger

Forsiderne alle talte om: Kendisser i Playboy

Fanget på stripklub

Avis: Heunicke tilbageholdt vigtige oplysninger i minkskandale

Kjole vækker vild opsigt

Nu bliver dit kørekort digitalt

Max eller Mini? Apples lille nyhed er den største

’Fredelige’ sommerfugle har en krigerisk hemmelighed

Pytlick får tre på stribe

Slut med at ældes - er du klar til at blive 150 år?

Forskere er kommet utroligt langt med at finde ud af, hvad der sker med kroppen, når vi ældes. Snart kan de have fundet en 'kur'

Seneste i krop og træning

Jakob havde massive smerter: Sådan blev han medicinfri

Kunne ikke genkende sig selv: Så smed Malene 24 kilo på et halvt år

Jørn overlevede alvorlig kræft